Profile
Blog
Photos
Videos
Puha, hvor er der meget at skrive. Lad os håbe at vi får det hele med :)
Det var (no surprise) et helvede at køre her på Manhattan, men Anne-Mette klarede det meget fint. Vi fandt hurtigt hotellet og blev tjekket ind. Hotellet ligger KLODS op ad Times Square - super lækkert. Vi kan dog ikke se det fra vores vindue selvom vi bor på 17. etage, men hvad fanden. Vi går bare lige ned på gaden hvis vi har brug for at kigge på det
Vi ankom om eftermiddagen så den brugte vi bare på at kigge lidt rundt. Først gik vi lige ned i Wallgreens og købte lidt brød, vand og pålæg til vores køleskab og så gik vi en tur forbi central park og så tilbage til hotellet igen. På vejen hjem blev vi stoppet af en mand som ville sælge os comedy show tickets og selvom Galit fortalte at hun HADER amerikansk comedy blev han ved og han fik da også til sidst overtalt os. Vi gik hjem og sov, og forberedte os på det værste lørdag aften!!
Det første vi gjorde om lørdagen var at gå hen til Hudson River på vest siden af Manhattan for at købe New York Pass'. Vi skulle af med 135$ hver, men så ville vi også få en masse indgange gratis, så det var bare om at få udnyttet dem. Fra Hudson River tog vi et "Circle Line Cruise" som sejlede forbi Statue Of Liberty. Hun var ret lille i forhold til hvad vi regnede med. Derefter gik vi op til "Gray Line Office" som sælger billetter til sightseeing busser. Det kunne vi få gratis - TROEDE VI. Det viste sig at vi kun sparede 5$ hver så vi kom af med 76$ til sammen. Fedt. Nå vi gik ned og tog turen til Ground Zero - Der hvor World Trade Center engang stod, men der var faktisk bare et hegn. Hmm. Nå, vi gik tilbage til stoppestedet og tog bussen hele vejen tilbage til Times Square. Guiden på den tur var ret cool. Nede ved vandet var der en form for festival. Han hoppede af bussen og kom tilbage lidt efter med to rammer energi drik som han delte ud til os :D Vi har gemt vores til en af de lange bilture. Hihi.
Da vi kom tilbage til hotellet fik vi slappet lidt af inden vi gik ned på hjørnet og fik et pizzaslice til aftensmad. De var gode :) Og store! Efter et bad og lidt mascara var vi klar til comedynight - altså så klar som vi nu kunne blive, det var jo ikke ligefrem fordi vi glædede os, men nu havde vi købt billetter. Vi tog en taxa derhen, da busserne ikke kørte længere og så fik vi også prøvet det Comedy showet var OVERRASKENDE godt! Vi grinte mange gange, Galit blev dog rød i hovedet da nogle danskere fik gjort vores land til grin. Komikeren snakkede om at man ikke skal blande sin familie ind i et samleje ved f.eks. at sige "who's your daddy" Han spurgte så om der var nogen som sagde det eller noget i den retning, hvorefter ham danskeren fortæller at man i Danmark siger: Hvem er din far? What?! PINLIGT !!! Men alt i alt var showet godt og vi havde de bedste pladser.
Søndag stod den på sightseeing i STOR stil. Vi stod op kl. 7 for at kunne være ved Empire State Building i god tid så vi gik glip af den laaaaaaaaaaaaaange kø der kan være. Derefter tog vi til NBC på en guidet studio tour. Det var sjovt. Vi kom ind og så nogle forskellige studier bl.a. Late night show og Saturday night live. Da det var færdigt tog vi videre til en guidet tour på Madison Square Garden - Verdens mest kendte Arena. Det var også sjovt at se og vi kom ned i hjemmeholdenes omklædningsrum. Som om vi ikke havde fået nok tog vi da lige et smut forbi Museum Of Sex på vejen hjem. Det var en anderledes oplevelse. Da vi kom hjem var vi helt bombede, men hvis vi skulle have tid til at shoppe mandag var vi nødt til at gå ud igen for at tage "The Night Tour" på sightseeing bussen. Den tog to timer og guiden var en lidt ældre dame som var enormt distræt. Hun startede med at sige godt nytår og at når vi nu til nytår sad og så kuglen falde* på tv skulle vi tænke på at hun var den første til at ønske os godt nytår. Hmm. Som om vi sidder og ser fjernsyn fra Times Square kl. 12 nytårsaften. Og når kl er 12 derhjemme er den jo kun 6 her.
*På Times Square er der en kugle hvor under der står 2010. Til nytår falder den langsomt ned fra der er 10 sekunder tilbage af året. Når kuglen er nede er det midnat og dermed et nyt år.
Da turen var færdig skulle vi have noget aftensmad. Kl. var 23, og vi var egentlig ikke sultne, men vi ville ikke risikere at vågne om natten og være ved at dø af sult så vi gik ind på Stardust - en fantastisk restaurant hvor tjenerne synger. Det var super underholdende og vi vågnede da også lidt op. Endelig kunne vi komme hjem i seng.
Idag (mandag) stod den på shopping inden vi kl. 15.00 skulle på Sex And The City Tour. Galit fik købt lidt, men det var varmt og vi havde ikke fået noget at spise til morgenmad, så vi var ikke helt i hopla. Sex And The City turen var heller ikke noget at række armene i vejret over, men så var det da prøvet. Det troede vi forresten også at vi fik gratis, men der fik vi kun 20%. Vi valgte at spise aftensmad på Planet Hollywood hvor vi vidste at vi ville få 20$af den samlede pris så vi blev da også glade da vi fik regningen og der stod 31.88$ på den Den sidste ting vi lige skulle have med inden vi drager videre var Madame Tussauds Wax Museum. Dér kom vi gratis ind. Jaaaa :) Vi gik lidt hurtigt igennem, men det var meget sjovt og nogle af dukkerne lignede meget godt, mens andre.. Tja vi vil sige at det var meget godt at der var navneskilte ved dem! Når ja, det aller sidste var at spise en Pretzel, det blev en kort fornøjelse, vi tog lige et par bidder hver og så smed vi den ud! Puha.
Imorgen tager vi ud til et kæmpe stort outlet uden for Manhattan og når vi ikke orker mere kører vi til Philadelphia!
Håber I har det godt dehjemmer i KOLDE Danmark :D Her er over 30 grader hver dag. Lækkert!
Hilsen TURISTERNE!
P.S det er ikke til at opdrive et frimærke i denne by!!!! Vi orkede i hvert fald ikke at gå mere.
- comments
Perle Hey Tøzer hi hi NØØØJ hvor blev jeg LYKKELIG, da Perlemoar viste mig min nye BFF!! :-) Hun er godt nok FIN UHMMMM Sad og så billederfra N.Y. sammen med Perlemoar - hygge :-) - men PLUDSELIG holdt hun mig for øjnene! Jeg blev simpelthen SÅ forskrækket og ked SNØFT Hvad var det jeg ikke måtte se?? Hun var helt RØD i hovedet, da jeg endelig måtte se igen hmmmmm UNDERLIGT!! Mini-Perle synes også at Mascot er FIN, hun sagde, at jeg skulle huske jer på, at lære Mascot dansk INDEN i kommer hjem :-) God pointe, for ellers bliver hun måske sendt retur - altså Mascot hi hi - og jeg er ikke så god til engelsk endnu :-) Glæder mig til at se flere fotos - altså dem der går gennem Perlemoars strenge censur SUK HUN ER TOSSET og også lidt sød :-) Savner jer :-) Kys og hugs Perle