Eftermiddagskaffe på den overdækkede terasse foran gæstehuset hvor jeg bor i Villa Bayad på Bali, vand risler omkring mig i den frodige have og en balinesiske kakofoni fylder atmosfæren med hanegal, lyden af cikader, scootere og tropiske fugle i de høje træer omkring den frodige gund, der ligger i terasser på en tidligere rismark. Det er overvældende frodigt, påtrængende sanseligt og al min nordiske tilbageholdenhed forstummer i begejstret taknemmelighed - jeg er her igen. Tak til alt og alle der gjorde det muligt, det er en stor gave...
Vi er netop kommet hjem efter en dagstur til Ubud- med massage, indkøb, frokost og botanisk have. Komang kører os, han sejler med ophøjet sindsro gennem den kaotiske traffik, der tæller mange slags transportmidler og både høns, hunde og hele processioner af alle generationer på vej til landsbyens tempel og endnu en religiøs festlighed.
Ananda Murti og jeg er gæster hos Susanne og Jesper, der bor her på øen halvdelen af året. De har bygget en drøm af et tropisk feriested for små grupper og lige nu er det bare os og dem der lader os varte op og nyder de fantastiske omgivelser, hvor ingenting er overladt til tilfældighederne men er styret talentfuldt til en inspirerende og smuk helhed fuld af fortællinger om tid, vækst, kærlighed, håndværk og materiale. Det er en lise for sjælen at bevæge sig rundt i dette maleri af stor skønhed.
Her falder mørket på klokken seks-halvsyv, hurtigt lukker det sig over dagen og dens mange oplevelser, men dyrene og meneskene falder ikke til ro, så lydtæppet hyller sig tæt omkring mig, inciterende og udfordrende. Er den dumpe lyd en tromme eller måske fra en, der banker i træ, er det barneskrig fra landsbyen vandbassin nede i dalen for enden af Villa Bayads grund, eller er det mon en papegøjes parringskald?
Første nat vi sov her vågnede jeg midt om natten og var overbevist om at tempelfesten var trukket ud og et larmende ritual igang - men det var nu bare hanerne og alle de andre fugle der manifesterede at de var klar til en ny morgen. Solopgangen tegner varme pletter på værelsets vægge og vi starter dagen med yoga kl.7 på en overdækket bro, hvor det giver god mening at lave solhilsen mens vi mærker solens varme tage til og generøst tørre planter og flader efter nattens regn.
Jeg er glad helt ind i maven, og nyder "min" gekko, der har slået sig ned ved Singaraja, "Den vingede Løves Hus" hvor jeg overnatter, og som akkompagnerer denne dejlige totaloplevelse med sit høje klare gek-koo.
Hvor er jeg heldig.