Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen.... Så er der igen lidt nyt herfra.
Vi forlod Surfers for at fortsætte vores færd til Byron bay. Også her var der Schoolies über alles, så bylivet var egentlig ikke noget at råbe hurra for (med mindre man altså var 16 og lige blevet færdig med skolen). Men ellers var Byron Bay en super hyggelig, lille by.
En af dagene mødte vi en dansk pige. Sammen med hende og en fyr fra vores værelse fra Canada, tog vi på vandretur, først langs stranden og senere op i bjergene for at se et fyrtårn, og kom til sidst til Østkysten aller østligste punkt. Om aftenen lavede vi alle mad sammen, og hyggede os. Vi fik hjemmelavede burgere. Mums.
Næste dag, da vi kom ud fra en butik, støder (faktisk næste bogstaveligt talt) vi ind i Lea og Rikke, to piger fra Morsø Gymnasium. Vi vidste godt de var i Australien, men vi vidste ikke hvor! Så det var super pudsigt sådan at støde ind i dem. Vi aftalte at mødes om aftenen igen, hvor vi så gik ud og fik en bette bajer. Dagen efter mødtes vi med dem igen, hvor vi sad i deres fantastiske lejebil ved stranden og lavede en mindre barbecue, med pølser og salat. Det var super hyggeligt og total backpackerstil.
Så gik turen næste dag til Nimbin, som er en lille by a la Christiania, her er Hash simpelthen lovligt. Alle i byen ryger det, og politiet gør ikke noget ved det, men man må selvfølgelig ikke bringe stoffer med ud af byen. Det var en rigtig lille hippieby, og alle der sad på gaden tilbød os hashkager og andet godt. Da vi forlod byen stoppede vi for at lave barbecue lidt væk, og en af de andre turbusser stoppede ved os og afleverede en pung. Den tilhørte sørme Sidsel! Vi havde fået lavet et "luckyarmbånd" ved en fyr der hed Lucky, og Sidsel havde åbenbart glemt sin pung der, og den rare mand havde sendt pungen - inklusiv alt indholdet + Luckys mobilnummer, med en anden chauffør for at aflevere den til os, så der må man sige at lucky-armbåndet allerede viste at det bragte held.
Dagen efter var det tid til.. SKYDIVE!!!!!!!!! Helle havde hele tiden sagt at hun ville prøve at skydive, og Anne Mie var også hoppet på vognen. Det var bare Sidsel der ikke var med på det. Men en aften, hvor vi vist ikke var helt sobre, lavede vi et væddemål - Sidsel skulle skydive, og Helle skal tage med til Roskilde næste gang! Så, lørdag morgen kl. 5 stod vi alle tre og ventede på at blive hentet, parate til at hoppe ud fra et fly. Maven var i uro, hænderne rystede og da man skulle skrive under på at det ikke var deres skyld hvis man havde et fatalt uheld, var vi lige ved at fortryde! Men pludselig gik det stærkt, vi fik udstyret på, og blev spændt fast ti en instruktør, og så sad vi ellers i et fly, på vej 14000 feet op i luften, 4 kilometer! Det var fantastisk uhyggeligt at se folk nærmest blive suget ud af flyveren en efter en, Helle var 2, sidst, og Sidsel allersidst, men det gik så hurtigt, og pludselig fløj man gennem luften med en helvedes fart! Faktisk gik det så stærkt at man helt glemte at trække vejret! Det var ganske ubeskriveligt, og de 60 sekunders frit fald gik alt alt for hurtigt. Da faldskærmen blev slået ud, var al frygt væk, og man kunne rigtig nyde udsigten og resten af turen ned. Selv da man synes at man var ved at være tæt på jorden, var man stadig herre langt oppe! Da vi alle var landet sikkert var vi enige om, at det var det fedeste nogensinde, og det er bestemt ikke den eneste gang det skal prøves. Selv Sidsel, som græd en lille smule både i flyet på vej op, og af lettelse da hun landede i live, samt overvældelse, synes det var super fantastisk! Tak Helle! Nu er vi blandt de 1% af verdens befolkning som har skydivet!! Resten af dagen var vi totalt oppe at køre…fedt..
Dagen efter flyttede vi hostel til et meget kendt hostel/by… The Artsfactory! Det er det sted alle snakker om når der tales om Byron Bay. Så der ville vi også gerne prøve at bo. Og ganske rigtigt, det var virkelig et sejt sted. Man kunne vælge at bo både i telt, tipi, nunnery (girls only), dorms og private rooms. Hele stedet var som en lille hyggelig by eller måske lidt ligesom en minifestivalsplads. Der var alt hvad hjertet begærer. Egen restaurant, cafe, bar, scene, livemusik, pool, bio og stranden var kun 5 mins gang derfra. Stemningen var mega chilled og der var også en del hippielignende peops. En aften var vi inde og se Inglorious b******s i deres bio, som både viste nye og gamle film. Det var en ret sej biograf med koplettede puder og stole, en rigtig afslapningsbio. Man kunne slænge sig som man ville i deres kæmpepuder og sofaer. Filmen viste sig at være en smule mere drabelig end vente! Der var ufattelig meget vold og blod og det kom lidt bag på os alle, Helle specielt var ikke glad for det! Men vi kunne også grine af det, så vi slap for at få mareridt bagefter. Resten af tiden på Artsfactory brugte vi bare på at slappe af, og vi fik også taget os sammen til at skrive vores første (og formentlig sidste) postkort!
Det var alt for nu....Hav det dejligt hjemme i kolde Danmark!
- comments
onkel Det lyder til at i får oplevet noget, bliv ved med det ! kh chr