Profile
Blog
Photos
Videos
Her er så vores blog fra Fraser Baby!! Vi undskylder igen for forrige og fremtidige mærkelige tegn, vi ved ike hvorfor den gør det!
<!-- /* Font Definitions */ @font-face {font-family:Wingdings; panose-1:5 2 1 2 1 8 4 8 7 8; mso-font-charset:2; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:0 0 65536 0 -2147483648 0;} @font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:10.0pt; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Cambria; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} @page Section1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:35.4pt; mso-footer-margin:35.4pt; mso-paper-source:0;} div.Section1 {page:Section1;} -->
Vi er lige kommet hjem fra det indtil nu fedeste vi har oplevet i Australien! Turen til Fraser Island startede så fra Rainbow Beach. Sagen var den, at det var Selfdrive Safari vi skulle på, og vi havde da meldt os til at køre, dog kun for at prøve det! Uheldigvis viste det sig at alle i vores gruppe var underaged, eller bare ikke havde fået kørekort - så vi var de eneste der kunne køre!!! Det var ikke godt! Heldigvis kom der 4 mere til vores gruppe næste dag, og de kunne alle køre, så vi var ikke alene alligevel, puha! Da vi skulle af sted skulle vores fine firehjulstrækker, den var kæmpe stor, pakkes med alt vores overlevelsesgejl. Telte, komfur, mad og skovle til at grave os fri med når vi sikkert ville komme til at sidde fast i sandet. Vi var 11 i hver gruppe, og to grupper der fulgtes ad, så vi var en god flok. Afsted det gik til Fraser. Inden turen havde vi fået en masse instruktioner om hvordan man skulle køre bilen i det dybe sand på øen, for veje havde de ikke rigtig noget særligt af! Vi startede på den sydlige del af øen og kørte mod Lake Mackenzie. Det var en kamp mod tidevandet, men vi klarede ærterne og arriverede ved denne her fantastisk flotte sø. Det var super lækkert med meget hvidt sand, og utrolig blåt vand. Efter et par hyggelige timer ved vandkanten med en lille øl i hånden, gik turen til vores campsted for denne aften. Det var et fint lille campingsted, vi slog telte op og lavede mad - vi fik gode burgere!! Derefter sad vi alle og snakkede, sang, lo, grinede, spillede guitar, og lyste rundt omkring os for at sørge for at edderkopperne ikke spiste os! (eller dingoerne). Aftenen endte ret vildt, alle blev godt beduggede og der var da også en enkelt uheldig pige der formåede at brække sig inden i teltet. Vi formoder at hendes teltmates ikke var glade!
Næste dag pakkede vi sammen, og kørte videre mod noget der hed Lake Wabby. Vi gik i lang tid føltes det som, for at komme til denne her oase, med høje sandbanker og en fin sø. Det var super smukt og fantastisk! Vi valgte da også at bestige en sandbanke for at komme op og se udsigten! Det var meget meget MEGET hårdt! Men udsigten var også rigtig flot, så det var det værd. Vi havde været så smarte ikke at tage vand med, da vi ikke havde fattet at søen lå en 3-4 kilometer væk, så efter at have bundet vore 40 grader varme cola, var vi stadig rigtig godt tørstige! Vi overlevede dog med nød og næppe turen tilbage til vores fantastiske bil (som hed Gerty - udtales Gøøøriiiiee) hvor vi lavede barbie på stranden og drak en masse vand! Så kørte vi nordpå for at finde vores næste campingstop. Det var en super sjov oplevelse at køre i vandkanten, men man skulle selvfølgelig passe på ikke at ramme saltvandet. De siger det ikke er godt for bilen! Nogle gange når vi kørte lidt længere inde på øen, var sandet utrolig dybt og vejene meget snoede - så vi var til tider en smule nervøse ved kørslen. Alle var jo uerfarne. Men det gik faktisk utrolig godt, især de tre engelske piger klarede det i stiv arm. Anne Mie var den eneste af os der prøvede at køre (Helle og Sidsel var hungover) og det var nok heldigt nok, for da Anne Mie ville holde ind ved søen, var der dælme en politimand der stoppede hende og ville have hende til at puste i et alkometer. Alle holdt vejret, men Anne Mie var helt sikker på at hun ikke havde mere alkohol i blodet end tilladt; helt rigtigt, hun var en expert sagde han. Så no worries! (Dog rystede hun lidt i buksen bagefter)
Vi ville campere på stranden denne nat, så vi fandt et fint fint sted, slog vores telte op og begyndte at lave mad. Midt i madlavningen kom to rangere forbi og fortalte os at vi havde valgt et ganske dumt sted at campere, eftersom at tidevandet ville ramme os. Så vi måtte hive teltpælene op og vandre 1500 meter i dybt sand med udslåede telte i mørke for at finde hen til en campingplads. Efter aftensmaden trak alle igen ned til stranden, hvor vi sad og hyggede os, igen med guitar og fællessang. Og stjernehimmelen skal da også lige nævnes, for den var virkelig fantastisk flot.
Næste dag, vores sidste dag på øen, skulle vi til et udkigspunkt. Da vi endelig kom derop, var det virkelig virkelig flot. Vi stod på en høj klippe og så ud over havet. Vi så både stingrays, en kæmpe havskildpadde og nogle små hajer. Udsigten kan slet ikke beskrives, det var så flot, så flot. På vej ned mod syd igen, stoppede vi ved et gammelt skibsvrag, det var også vældig flot. Det sidste stop inden turen gik hjem var en rigtig lækker creek. Vandet var dejlig køligt, og det var fantastisk at bade i, nu når man ikke måtte bade i havet pga. af hajer og stingers. Det var en lang å med ensrettet strøm, så man kunne lægge sig på maven og flyde som fisk hele vejen tilbage mod havet. Det var sjovt! Så kørte vi mod færgen igen. Vores gruppe var altid lidt langsommere end den anden gruppe vi fulgtes med, og denne gang var vi ved at blive stoppet af tidevandet, men igen havde de engelske piger styr på Gertie, og vi klarede turen tilbage til færgen ganske fint. Det var en tårevædet afsked med Gertie og vores gruppe, men der gik ikke mange timer før vi holdt reunion (på hostel'et om aftenen) Gertie kunne desværre ikke komme L
- comments