Profile
Blog
Photos
Videos
Saa blev det endelig loerdag!! Weekend, tid til at slappe af og holde en velfortjent fridag -for jer derhjemme vel og maerke :) det er nu saa smaat begyndt at gaa op for os, at dette ikke er en almindelig ferie. Det er ikke en to eller tre ugers ferie, der brat stopper og sender en tilbage til dagligdagens pligter. Vi skal ikke pludselig rives ud af paradiset med det gode vejr og den skoenne natur. Vi skal ikke hjem! Selvom det maaske lyder underligt, saa gaar der lidt inden man vender sig til tanken. Men hvor er det skoent. Denne dag er en lordag og I faar lov til at koble af, mens at jeg nu har vaeret vaek fra alle de skemalagte og stereotype dage saa laenge, at jeg ikke engang ved hvad dag det er. Saa for os er alle dage en fredag eller en loerdag :)
Vi startede dagen med at koere i Tesco for at handle lidt varer til aftenens hygge paa terrassen. Vores nuvaerende lejlighed er nemlig udstyret med et koelskab og vi har derfor mulighed for at holde mad- og drikkevarer kolde. Efter vi har fundet lidt paalaeg, der tilnaermelsesvis ligner noget vi kender fra Danmark (lad os bare sige, at Aldi muligvis ville takke nej til at saelge det), finder vi hurtigt hylderne med alkoholiske drikke. Vi snupper en kasse thailandsk oel og smutter mod kassen. Da kassedamen saa kommer til vores oel stopper hun brat og begynder at snakke Thai (vi forstaar det stadig ikke)! Efter en del snak med andre medarbejder gaar det op for os, at de ikke maa saelge oel paa paagaeldende tidspunkt af dagen. Bitre maa vi gaa tilbage med kassen og stille den paa hylden og det er saa her vi ser de underligste regler for salg af alkohol nogensinde!!
Det er tilladt at saelge alkohol fra 9-11 og fra 17-22 og man skal have gyldigt ID og vaere mindst 20 aar. Det lyder maaske ikke saa unormalt udover det med tiderne, men saa kommer der et lille twist. Hvis man kober mere end 10 liter, saa gaelder reglerne ikke og man har derfor lov til at koebe, naar man vil. Her staar vi saa med vores kasse oel paa ca. 7.92 liter og overvejer mulighederne ved at koebe flere oel, men beslutter i sidste ende at vente til senere. Saa uden oel, men med paalaeg og nogle baguettes smutter vi paa vores scootere og smutter hjem igen. Saa foeler man sig virkelig mangteslos og tomhaendet :)
Naeste stop er 'Big Water Ball'. En forlystelse vi havde set og laest mange foldere om og som vi derfor lige ville kigge naermere paa. Princippet er at man bliver spaendt fast inde i en kaempe gummibold og skubbet ned af en 20 meter hoej rampe for derefter at rulle mere end 200 meter ned af en stejl bakke. Det lyder da virkelig behageligt :) Men da vi saa endelig finder stedet hvor det skal foregaa dropper vi det, da det ikke mindst koster mange penge, men ogsaa saa forholdsvis kedeligt ud. Vi havde heldigvis en anden forlystelse i baghaanden, som viste sig at vaere meget bedre -nemlig fodboldgolf. En 18-huls bane med baade sandgrave og sma palmeskove.
Kampen foreloeb saaledes: Efter hurtigt at have lagt sig i spidsen fejler jeg fuldstaedig paa 9 hul og maa derfor se foeringen smuldre. Efter en lang og intens fight i 30 graders varme er stillingen 60-60 og vi maa derfor ud i omkamp(sudden-death), der allerede bliver afgjort paa andet hul!! Med mig som vinderen, heldigvis :) Men det kunne nu have gaaet begge veje, da Mark var en god udfordrer! (Haaber ikke han laeser min blog, saa det det stiger ham til hovedet)!!
Efter disse ekstreme fysiske udfoldelser smutter vi hurtigt ned i byen og koeber en pizza inden vi smutter hjem med en kasse oel fra Tesco. Efter maden bliver et spil poker til flere, mens de kolde oel langsomt men sikkert hjaelper paa vaeskebalance (Ja mor, jeg ved godt at de ikke hjaelper paa det og at alkoholen faktisk virker dehydrerende). Inden vi tager videre i byen skal vi lige besoege en kendt bar, der ligger lige overfor vores resort. Baren er verdens eneste tropiske isbar og indetemperaturen er paa -7 grader. Bestiller man en drink faar man den serveret i glas lavet af is (hvordan mon man vasker dem??) og der er en is-tuktuk i real-life stoerrelse. For at komme ind paa denne famoese bar, skal man betale ikke mindre end 100 dkr., men da det er saa specielt synes vi begge at det skulle proeves. Da vi saa kommer ind for at koebe os adgang til baren spoerger billetpigen, om vi ikke har vaeret her foer. Hurtigt i replikken, som jeg var paa det tidspunkt af aftenen, siger jeg at det har vi da og om vi saa ikke faar noget rabat. Et tarveligt og daarligt forsoeg, men det ender med at vi kommer gratis ind, hvis bare vi koeber en drink i baren. Det kan vi selvfoelgelig ikke sige nej til og vi skynder os derind.
En isbar er i det hele taget et underligt koncept, men en isbar paa en tropisk oe er fuldstaendigt hen i vejret, men det var en sjov oplevelse og vi fik nogle gode og lidt underlige billeder derinde fra (smider dem op inden saa laenge).
Derefter smuttede vi ned i byen, hvor vi egentlig bare ville have spillet lidt pool, men da vi kommer forbi et kaempe diskotek moeder vi et par franske fyrer, som vi havde snakket med tidliger til Full Moon Party. Vi koeber en flaske med dem og byturen blev lidt laengere end planlagt :) denne bytur var i det minste en loerdag og ikke en hverdag :)
- comments