Efter igaar at have spenderet hele dagen paa at spise og sove (med andre ord: pleje toemmermaend) havde vi besluttet os for at vi skulle ud og opleve noget i dag. Planen bestod i at hoppe paa vores motorcykler og koere rundt om oen for at besoege dens mange udsigtpunkter. Der gaar dog ikke laenge foer vi opdager, at vi har glemt vores kort, men hvad skal man ogsaa bruge det til, naar oen er saa lille!? At oen er lille faar vi bekraeftet ligesom det gaar op for os, at vores stedsans er saa daarlig at det naesten er pinligt at fortaelle om.

Vi koerer stille og roligt afsted langs vandet og moeder by efter by, men ikke rigtigt nogle skilte til udsigtspunkter, men da vi ved at der er mere end en haandfuld, saa mener vi ikke at vi er koert forkert. Efter en god times koersel ser vi et skilt imod Lamai Beach (stedet hvor vi bor). Inden laenge gaar det op for os, at vi havde koert hele oen rundt og var tilbage ved startstedet. Flot Mark og Franz, det kunne I saa heller ikke finde ud af!! Isaer min meget intellegente kommentar med at siden vi bor paa oestsiden af oen, saa vil vi hele tiden koere nordpaa, hvis vi har vandet paa hoejre side, er prisvaerdig. Sandt Franz, indtil vejen drejer, saa koerer du en anden retning selvom vandet er paa hoejre side!!

Efter turen moeder vi to danskere, der er paa bryllupsrejse, som vi havde spist og drukket nogle oel med dagen inden. Vi beslutter os for at gentage succesen og tager derfor ned paa den irske pub Mark og jeg besoegte tidligere. Efter maden ender det som saa mange andre gange i en blanding af billige oel og cocktails til et par timers pool. Da jeg paa dette tidspunkt er blevet lidt sulten ser jeg ingen anden udvej end at hente lidt McD mad til os allesammen. Jeg glemmer bare lige at sige, at jeg smutter og de andre finder mig en lille time efter nede paa McD, hvor jeg er meget utilfreds med at jeg ikke kunne betale med dankort (for de fem menuer jeg har bestilt, selvom vi kun var fire) ogsaa selvom jeg havde kontanter paa mig.

Da vi om morgenen kommer hjem til Bill Resort stiger solen smukt ude i horisonten og jeg vaelger derfor at gaa ned til stranden. Mark, som aabenbart synes det var det bedste, skynder sig efter mig for at sikre sig at jeg ikke hopper i vandet. Da jeg saa sidder og nyder solopgangen kommer Mark pludselig loebende i fuld Baywatch-stil ud i boelgerne. Godt han var der til at passe paa mig!?!? Mark hopper derefter op i hytten, men jeg skal lige nyde udsigten lidt endnu. Jeg vaagner foerst kl. 11 smurt ind i sand fra top til taa og roed paa vitale dele af kroppen. Aaaaauuuuuhhh -det er virkelig flot Franz :)