Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have udsat min krop for ekstreme proevelser var det nu tid til at forlade Queenstown og tage imod vores sidste reelle destination i New Zealand; Chrsitchurch. Ikke alene har Queenstown vaeret en proevelse for min psyke, hvilket blev beskrevet i tidligere blogs, men det har ogsaa vaeret en udfording fysisk. Jeg har sovet mindre end end Ole Lukkeoeje (for hvornaar er det lige han sover, naar han arbejde om natten?), jeg har festet igennem paa godt og ondt og saa har jeg sat mig selv paa en virkelig fordaervelses proevelse. FergBurger er kendt over New Zealand for at lave nogle af de bedste burgere i verden og man kan ikke tage fra Queenstown uden at have nydt en burger fra denne burgerbar. De har utroligt mange forskellige varianter, hvor ingredienser spaender sig over alt fra hele verden, men det var for meget for mig og siden jeg ikke kunne kapere alle disse valgmuligheder, saa besluttede jeg mig bare for at koebe en 'Classic Fergbruger'. Naar jeg siger bare, saa er det fordi at en klassisk burger normalt bare er en lille burger, der slukker ens sult for et par timer. En klassisk Fergburger er en kolosal burger, hvor en boef paa flere hundrede gram sammen med frisk salat, store hele loegringe, roed og groen peber og et utal af tomat- og argurkeskiver skaber et maaltid der ville kunne broedfoede en familie fra den tredje verden i en uge. Faktisk bliver jeg helt flov over at taenke paa, hvordan man skal kaempe sige igennem denne burger og dermed fylde sig saa meget, at man ikke har brug at spise foer naeste dag. Ja, Queenstown var haard for min krop og det er nok for det bedste, at vi tog videre imod Christchurch.
Paa bussen til Christchuch denne morgen var gruppen reduceret til at vaere paa smaa syv personer; Fiona, Migde, Gwen, Chris, Andrew, Mark og jeg. De foerste tre fra Irland, mens de resterende to udover Mark og jeg er fra England. Alle havde vaeret ude og feste dagen inden og alle sov hele vejen til Christchuch, som lider en ond skaebne paa Kiwi Experience ruten. Alle kommer nemlig fra en by der aldrig sover til Chrsitchurch, der mest af alt minder om en lille forstadby af parcelhuskvarterer, hvor det eneste larm man hoerer er graesslaamaskiner og vindes der rusker lidt i skotterne for vinduerne. Foerstnaevnte selvfoelgelig kun soendage imellem 10-14 :) sagt med andre ord, saa har den svaert ved at leve op til Queenstown, men vores stemning var da heldigvis ikke til mere.
Chris og Andrew skulle nemlig afsted samme aften, saa vi gik alle ud og spiste paa en irsk pub, spillede lidt pool og noed en sidste oel sammen inden vi sendte dem afsted med shuttlebussen imod lufthavnen. Mark og jeg sagde dog ikke farvel til dem, men paa gensyn, da vi allerede havde aftalt at skulle moedes i San Francisco, Las Vegas og senere New York, da vores ruter paa mystisk vis var nogenlunde den samme.
En stille aften i en stille by, men det havde vi nu ogsaa brug for.
- comments