Profile
Blog
Photos
Videos
Dagens foerste stop var ved nogle gamle miner, hvor man i tidernes morgen gravede efter guld. Ikke at der var saa meget hernede, men saa er det jo godt at man kan bruge minerne til noget andet nu om stunder, selvom de nu ikke var den mest andrenalin frembringende oplevelse. Der var dog nogle haengebroer paa vej derhen, der hjalp lidt paa det. Isaer naar man staar omkring 15 drenge og hopper fra side til side for at faa den til at vippe og saa derefter finder ud af at man kun maa vaere 10 paa broen af gangen. Men man har jo kun det sjov man selv laver :)
Herfra tog vi ellers bare bussen hele vejen til Rotorua, der er hjemsted for de stoerste gejsere og kogende mudderpoele i New Zealand. Det lyder maaske meget smukt og det var det helt sikkert ogsaa, men det eneste jeg oplevede af det var den tykke sky af klam lugt det sender henover byen, der stort set lugter af raadne aeg hele aaret (nu har jeg faktisk aldrig lugtet til raadne aeg, men I ved hvad jeg mener) :)
Det var nu ikke fordi vi ikke gerne ville se disse gejsere og poele, men det var blevet nedprioteret paa grund af 'Sleding'. Oversat betyder det egentlig bare 'at slaede' og det var det i teorien ogsaa, der er bare den forskel at man goer det paa vand. Faktisk ned ad en flod, saa det bliver en form for Riverrafting, hvor man bare selv staar for det hele, da man er alene paa sin slaede. Det virker fuldstaendig ansvarsloest og det tror jeg faktisk ogsaa det var og det maa vaere derfor det var saa fedt. Aldrig havde jeg troet at man kunne faa lov til at kaste sig ned af en flod paa et board, men jeg har nu laert at man kan alt i New Zealand. Ogsaa selvom det kostede en flaenge i ansigtet for en og en del vand i lungerne for andre :)
Vi havde om aftenen booket en tur til en lokal landsby, der eftersigende skulle vaere bygget op efter Mauri traditioner, saa man kan faa et indblik i hvordan de levede foerhen og hvordan forholdet mellem de forskellige stammer var. Der gik en shuttlebus fra vores hostel til landsbyen og jeg kan paa ingen maade beskrive hvordan guiden kunne skabe en stemning. Udover at han startede med at forklare den mest almindelige Mauri hilsen (ordet for hej, tak, hvordan gaar det etc.) paa 56 sprog, hvoraf dansk var en af dem, saa var han et af de sjoveste mennesker jeg kender. Han formaaede paa mindre end 20 minutter at faa en bus fyldt med bus-traette og toemmermaendramte unge mennesker til at raabe og skrige af grin, synge faellessang og naermest danse rundt i bussen. Uden tvivl den sjoveste bustur nogensinde, hvis det altsaa ikke lige var turen hjem, men den kommer jeg til :)
I landsbyen gik vi igennem tre faser af fortaellinger og myter der blev formidlet igennem teater og ceremonier. Derefter var der buffet med traditionel Mauri mad, der var lavet under jorden ligesom maden paa Fiji. Derudover var der en del lege og nogle ekstremt dyre smykker, der var lavet af fiskeben, hvilket aabenbart skulle vaere et kvalitetsstempel :s jeg tror nu bare jeg holder mig til almindelig halskaeder, men saadan er vi jo saa forskellige :)
Og saa selvfoelgelig hjemturen, der maaske nok var aftenens hoejdepunkt. Ikke fordi vi gerne ville hjem, men alle forventede bare at chauffoeren havde mere i aermet og vi blev ikke skuffede. Udover at synge sange han selv opdigtede om forskellige personer og lignende, saa sang han mere end 15 forskellige nationalsange og alle mulige andre klassikere, som han saa fik de forskellige nationaliteter til at synge med paa. Alle skulle synge de nationalsange som han ikke kunne, hvilket var en lille smule bittert for den enlige rumaner der var paa bussen :)
- comments