Profile
Blog
Photos
Videos
Sol, sol og mere sol!
Hej derhjemme, saa tilsmiler vejrguden os atter igen, og han har nu skænket os sol fra en skyfrihimmel de sidste par dage her på østkysten.
Siden vi ankom til Townsville, har vores aktiviteter stået i vandmandens tegn, og en del vand er løbet gennem åen siden sidst, bogstaveligt talt. Vores sejltur til Whitsunday-øerne var rigtig god. Vejret var svingende men hovedsageligt solrigt. På båden var der ca. 25 andre mennesker, så det siger sig selv at vi fik lært en masse nye folk at kende. På de i alt 3 dage og 2 nætter som "krydstogtet" varede har vi fået snorklet, dykket, badet, drukket, daset osv osv. Aftnerne tilbragte vi på et resort på Hook Island, hvor der var både bar, swimming pool, god mad og en lækker strand - alt sammen kun til vores besætning, så vi fik rig lejlighed til at lære hinanden at kende. Besætningen var en blandet landhandel af nationaliteter såsom en amerikaner, canadier, tysker, østriger, franskmand, spanioler og en englænder, samt de tre danske vikinger ; ) Om dagen sejlede vi rundt til forskellige steder hvorfra vi kunne snorkle, heriblandt Whiteheaven Beach ,rangeret en af verdens bedste strande, hvorfra vi også prøvede et kort intro-dyk. Den sidste aften var der afskedsfest i byen (Airlie Beach) for samtlige forskellige cruises i byen, hvilket betød fuldt hus og en ganske udmærket bytur, der selvfølgelig sluttedes af med en tur på McDonalds ; D. Den efterfølgende dag tog vi på en dagsudflugt med et stort skib ud til The Outer Reef (af Great Barrier Reef), hvorfra det er bedst at dykke. En lettere gyngende 2 timers sejltur ud til stoppestedet, som var en stor platform ved revets ende, i hvert fald hvis man var i selskab med nogle få tømmermænd. Men snorklingen var til gengæld også ganske udmærket, da først vi kom derud. Fisk i alle regnbuens farver, og en "væg" af koraler, der gik flere meter ned, hvor Great Barrier Reef endte, en tur med "semi-undervandsbåd" og en hamrende god buffet var bl.a. hvad vi oplevede. Skibet havde en lokale beboer i form af 3m kæmpe stor fisk, som holdte til ved platformen (se billede) og derudovervar vi også heldige at se og tilmed røre en flot skildpadde. For et godt grin burde I se, hvordan vores Stingersuits så ud (dragter der beskytter mod Jellyfish/i DK nået nær det samme som brandmænd). Heldragter i lige så stort et udvalg af farver som fiskenes ;) Efter et par timer på revet gik skuden atter hjemad igen, og da vi atter havde fast grund under fødderne, satte vi kursen mod byen Agnes Water. Mht. snorkling havde vi fået blod på tanden, så i Agnes tog vi på endnu en dags-bådtur - denne gang ud til den sydligste del af The Great Barrier Reef nær øerne Lady Musgrave og Lady Elliot. Skipperen sagde at det var 2. gang i år, at vejret var så godt, og da vi snorklede rundt kunne vi nærmest se så langt øjet rakte under vandet, så god var sigtbarheden - virkelig fantastisk. Dette var uden tvivl den bedste undervands-oplevelse. Kort efter at vi var hoppet i vandet, fik vi øje på en skildpadde, som vi fulgte ud på forholdsvis dybt vand (ca. 15m), og dog kunne vi stadig se den fra overfladen og pludselig råber Ørts "HAJ!" hvorefter vi ser en haj kredse om en lille stime fisk ikke ret langt fra os. Kort efter får vi øje på endnu flere hajer, i alt fire fik vi talt dem til. Det var såkaldte Black Tipped Sharks, som vi havde fået at vide, at det var meget sjældent man så, men som heldigvis ikke gør mennesker noget. Undertegnede har fået et ganske godt billede af den ene, som I kan se i fotoalbummet. Herefter svømmede vi ind til båden igen for lige at komme til vores fulde fem igen efter den oplevelse, men det varede ikke længe før vi atter hoppede i vandet igen. Igen så vi en skildpadde, men denne var meget større end hvad vi tidligere havde set og uden tvivl over 100 gammel - senere så vi op til flere andre skildpadder også, men alle ganske små i forhold til denne. Alle er der billeder af. Som om det ikke var nok, råbte nogle af de andre dykkere op, lidt væk fra os, så vi skyndte os at svømme over til dem, hvorefter vi blev mødt af en kæmpe stor, sort rokke (Manta ray) med en bredde på hele 3-4m, hvilket virker temmelig stort når den svømmer lige under en. Nu havde vi stort set oplevet samtlige af de "vidundere" som skipperen havde informeret om, at vi kunne opleve, så heldet var med os den dag, både mht. vejret og de ting vi så. Det eneste negative, der var at sige om den tur, var de såkaldte jelly fish som der var rimelig mange af. Men disse var ikke så slemme, og selvom jeg havde et frontalt sammenstød med op til flere, så sveg det kun i nogle min. og efterlod lidt røde mærker. Intet i forhold til de slemme af slagsen, som man kan blive lammet af, få hjertestop og derfor sendt på hospitalet og tilmed dø af, hvis man bliver ramt!
Efter disse begivenhedsrige, alarmerende dyre, men uforglemmelige dage med dykning, havde vi nu fået oplevet det berømte Great Barrier Reef med stil, så vi kørte sydpå mod Bundaberg. Pt. befinder vi os i Hervey Bay, hvor vi har booket en 3 dages tur til Fraser Island. Et absolut "must do" i Australien, men med en pris på hele 350$ så har vi nu brugt vores kvote for oplevelser, selvom vi har 20 dage tilbage i AU. Men mon ikke vi vender vrangen ud på pungen, smadrer sparegrisen og finder lidt ekstra til resten af Aussie ; )
Der skulle gerne ligge en masse nye billeder klar i albummet. Bl.a. lidt der tilhørte sidste blog, så tag for jer af godterne - specielt dem under vandet ;)
Kryds godt!
- comments