Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme - saa er der endelig endnu en opdatering, og denne gang fra Malaysia!
I Bangkok ankom vi kl. 01. om natten og uden noget sted at sove var vi lidt på røven, men vi fik da fundet et guesthouse med ledige værelser så inden længe sad vi en taxa på vej mod Bangkok by. OG her blev vi noget overrasket, da indbyggerne var midt i at fejre nytårsaften - en fest der varer over 4 dage, så der var folk overalt i gaden og der blev sprøjtet med vand og mel - godt vi sad i taxaen! Efter en god nats søvn tog vi næste dag rundt i byen - primært i shopping centre og vi fik også smagt thailandsk mad for første gang på turen. Generelt smager maden ganske udmærket i hvert fald hvis man spørger Jakob og mig - Ørts derimod går sjældent mæt fra bordet ;)
Om aftenen tog vi ud i byen for at gå på marked og opleve noget af deres nytårsfest stemning, og det var sjovt og vådt! Vi kom hjem fuldstændig gennemblødte og med hvidt tøj og et hvidt ansigt, men sjovt var det. Næste dag tog vi på et kæmpe weekendmarked med over 15.000 boder - vanvittigt - og endnu mere vanvittigt grundet den ekstreme varme der er i Thailand - nok mellem 30 og 35 grader, men det var nu dejligt med noget varme efter lidt for meget regn i NZ og AU. Hele dagen blev brugt på dette marked og nogle nat markeder. Vi fik købt et par undertrøjer, underbukser, punge osv. og vi er nu erfarne herrer i den svære kunst at prutte om prisen. For dette var et "must"! Fx købte jeg selv en pung, hvor han oprindeligt forlangte 850bht, men jeg endte med at få den til 300bht. Den hele sidste dag i Thailand i denne omgang stod den på sightseeing. Tempel og andre attraktioner, så vi lejede en Tuk Tuk til at køre os rundt i byen. Og her fik vi set i massevis af templer og en pokkers masse Budda statuer - alt sammen meget pompøst - noget af en kontrast til de mange ludfattige mennesker i byen. En kontrast der ligeledes blev udstillet, da vi så den Thailandske prins på vej ud af sit palads. Der var politikfolk og sikkerhedsfolk overalt, og de sørgede alle sammen for at folkemængden stod op når prinsen kom kørende forbi. Og da prinsen endelig kom var det med noget af et bilfølge - nok omkring 50biler, og ja biler af den dyre slags!
Som et sidste stop på vores tuk tuk tur tog vi hen til et turistkontor for at få styr på hvad vi skulle lave i Thailand når vi kom tilbage hertil efter en tur til Malaysia - men der skulle vi aldrig været taget hen. Godt nok fik vi bestilt sovesteder og transport og dykkercerfikat - men til (formentlig) for mange penge, i hvert fald ifølge de forskellige blogs vi efterfølgende (efter at have bestilt…) læste på internettet, men hvad det jo bare penge, og vi ved ikke om vi er blevet snydt, men vi har bare hørt om andre der er blevet snydt af det selskab, så vi håber på det bedste J
Fra Bangkok satte vi den 18. april kursen mod Malaysia og Kuala Lumpur hvor vi hurtigt efter landing satte kursen mod byens centrum og mod et hostel. Vi fandt et centralt lokaliseret hostel med god service, aircondition på værelserne - og rene værelser, og fri internet og fri morgenmad for sølle 35kr om dagen, så overnatning er yderst billigt her i Asien! Maden er ligeledes latterlig billig! Dagen efter tog vi på udgik efter billigt elektronik, men dog uden det store held. Den følgende dag stod på byrundtur i en bus, hvor man kunne hoppe af og på som man ville, så vi fik set hele byen med fokus på dens tvillingtårne kaldet Petronas Towers (verdens højeste af sin slags). VI ville have gået på en glasbro mellem de to tårne, men der er få billetter og man skal tidligt op for at være heldig, hvilket var planen vi ville, men tre vækkeure var ikke nok til at vække os!
Den følgende dag startede vi en 2nætters jungletur, hvor vi dog først kom forbi Batu Caves (vidstnok), en stor grotte hvis indgang er en ca. 300m lang stejl trappe, hvorpå nogle aber holdte til?! Samme sted var der også en enorm stor guldstatue, vogter for templet i grotten. Dernæst gik turen forbi et Deerland, hvor vi fodrede rådyr og fik taget billeder med en bjørn og en slange. Næste stop på turen var elefant santury, hvor vi fik fornøjelsen af at ride på en elefant. Det var også meningen at vi skulle bade sammen med elefanterne, men grundet meget regn natten forinden var der for meget vand i floden til at det kunne være sikkert, desværre. Efter de to stop stod den på en humpet køretur ind til Taman Negara Junglen, og her var første aktivitet en nat junglegåtur, hvor vi fik set en masse insekter, rådyr og en slange. Junglen er yderst turistet, hvilket gåturen bar præg af, men vores guide var stadig god til fortælle om diverse insekter vi så osv. Næste morgen startede med en gåtur inde i selve junglen, hvor destinationen var en bakke/bjerg top der gav en god udsigt ud over junglen. Undervejs fortalte vores guide en masse om overlevelse i junglen herunder forskellige måder at skaffe føde på. Han selv var meget erfaren og havde tidligere tilbragt en hel måned i junglen. Undervejs på gåturen gik vi på verdens længste trætoppe -bro - 500meter lang og nogle steder over 50meter over jorden, og det knagede og sang når man gik på den, eftersom den var ret primitivt lavet med blot snore og diverse brædder. Efter gåturen besøgte vi en lokal stamme og her fik vi demonstreret hvordan de jager med pusterør, hvordan de laver ild hvorefter vi selv fik lov at prøve. Dagens sidste stop var en tur op ad floden og op forbi en masse mindre "vandfald", så det var en våd og sjov tur, hvor højdepunktet dog var en badetur i selve floden. Herunder at afprøve en rigtig tarzan sving idet vi fandt en lang lian godt placeret ud mod vandet. Vi fik så også den geniale ide at vælge at svømme over på den anden side af floden, men det var måske lidt en hazarderet beslutning - i hvert fald for Jakobs vedkommende, da han er knap så habil en svømmer. Floden var vel ca 50 meter bred og så havde den en yderst kraftig strøm, så det var lige før at Jakob ikke kunne komme over på den anden side, og han sagde efterfølgende, at han faktisk frygtede lidt at han ikke kunne komme derover. Turen tilbage over floden var ikke meget bedre, så det var noget af en død kat der kom i land på den anden side ad flodbredden - fuldstændig smadret!
Den næste morgen satte vi kursen mod østkysten af Malaysia og til nogle øer kaldet Pulau Perhentian. Efter mange timer i bus og en sejltur på en halvtime ankom vi til dette paradis. Palmer, strand og krystalklart blåt vand - det var som taget ud af en lotto reklame. Og det bedste ved det hele er at det er latterligt billigt. Vi bor i vores egen hytte - som godt nok er primitiv - og den ligger nærmest oven på stranden, og det betaler vi kun 25kr for per mand per nat! Fantastisk. Vi har været her i nu 3 dage og man har lyst til at være her for evigt. Vandet er nok 30 grader varmt og det er høj solskin og nok omkring 35 grader varmt. Dagen efter vi ankom til øen, tog vi på en snorkling tur, hvor vi snorklede 4 forskellige steder og vi fik set en masse black tip sharks, en kæmpe skildpadde og selvfølgelig nogle fisk, så det var en meget god tur. Dagen efter stod den på en heldags afslapning på stranden - der var lidt tømmermænd der skulle bearbejdes ;) Man kommer ikke tættere på paradis tilstande end på vores ø og der er plads til alle både unge og gamle og familier, da vores ø er en ø for unge med lidt fest i generne, mens naboøen er mere for familie og den ældre del af befolkningen. De lokale beboere er mange, men også utrolig flinke og snaksaglige - slet ikke på samme måde ude efter vores penge som i Bangkok, men mere livsnydere der hygger sig på øen sammen med alle os andre. Udover de lokale har vi også mødt både nogle søde svenske og danske piger, som vi har både spist, drukket og "bappet" vandpibe med ;)
I skrivende stund befinder vi os paa en ny, og maaske mere kendt oe, Langkawi, hvor vi startede dagen ud med at proeve en ''banan'' trukket efter en speedbaad, til stor forvirring for de lokale, der tydeligvis havde store kvaler med at vaelte de tre staerke vikinger af! Ellers er planen, at vi bliver her indtil d. 1. maj, hvorefter vi flyver mod Kuala Lumpur og derefter mod den thailandske oe Phuket.
Godt at høre at vejret endelig også er blevetgodt derhjemme - dog kan I glemme alt om at slå de danske herrer i brunhed, og Jakob er nu såbrun, at selv Sydney Lee ville være misundelig!
God vind!
- comments