Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner
Nu er vi landet i Westport efter et par dage med lange køreture. Først tog vi til Dunedin, hvor vi ville gøre et stop ved det sydligste punkt, men da vi var i benzinmangel, var vi nødsaget til at køre videre... Vi ankom til Dunedin om aftenen, og havde på det tidspunkt besluttet at overnatte på et hostel efter flere nætter i bilen med frosne fødder, næser og hænder (dog ikke sidste gang det fandt sted på turen). Det tog dog noget tid, men vi blev til sidst indkvarteret på et fint kinesisk ejet hostel. Dagen efter drog vi, med fyldte maver og rent vasket hår, ud i Dunedin by, hvor vi så os omkring og fandt et par badeshorts til Frederik. Ditte havde længe snakket om at hun gerne ville ud og se pingviner, så vi bestilte en guidet tur rundt i et pingvin reservat, hvor vi så de sjældne guløjede pingviner, to blå pingviner (mindste pingvinart) og op til flere af de New Zealandske pelssæler i den vilde natur. Alt i alt blev det en rigtig hyggelig og tør tur ved pingvinerne, selvom det dog havde regnet det meste af dagen. Om aftenen så vi de berømte Moeraki Boulders og faldt trygt i søvn efter endnu en dag med masser af oplevelser.
Mandag stod på kørsel det meste af dagen, da vi skulle krydse øen, for at komme over på vestkysten. Vi endte ved Fox Glacier, som ikke var noget specielt, desværre, og indkvarterede os på en camping plads ikke langt derfra. Den følgende nat blev vores hidtil koldeste, hvor Ditte vågnede kl 03:30 og pivfrøs. Da klokken blev 05 besluttede vi os for at køre videre, da Ditte stadig ikke havde fået varmen og kun meget lidt søvn. Det var en rigtig træls nat, men varmen fik vi, og et par ekstra timers søvn blev det også til. Dagen efter så vi Franz Josef Glacier, som var både større og flottere end Fox Glacier. Middagsmaden denne dag stod på fish and chips, som faktisk ikke var så dårligt endda (selvom vi ikke skal have det igen) og om eftermiddagen så vi Pancake Rocks, som var rigtig flotte !
- comments
Amalie Katrine Lars og Pia Hej I to. Sikke søde pingviner. Tag bare en med hjem))). Det bliver vist godt for jer at nå frem til noget varmere klima. Her i DK er foråret aldrig set så tidligt som I år. Det er dejligt, blomster og buske er i knop og solen s varme kan man begynde at mærke. Nu håber vi bare ikke at der lige kommer sne og vinter. Ellers er alt ved det gamle her. Fortsat rigtig god tur. Knus fra os alle i Fredensgade