Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg tænkte, at jeg ville lave et indlæg om, hvad jeg faktisk laver hernede, min hverdag og hvad jeg laver på børnehjemmet. Vi er to piger fra frivillighuset, som arbejder på børnehjemmet Living Water. Derudover er der yderligere ti frivillige på samme børnehjem. Ret mange hvis jeg selv skal sige det, og man føler sig hurtigt lidt i overskud, da der er ca 40 børn, og samtidig har living Water ret mange ting i forhold til andre børnehjem. Derfor har vi besluttet at flyttet til et andet, da der garanteret er et andet sted der har meget mere brug for hjælp end Living Water. Det er et rigtig rart sted at være, og vi holder skam af børnene og kommer godt ud af den med de voksne, men fordi vi tænker at et andet børnehjem måske har mere brug for 'hjælp'. Så vi har haft en snak med Charles, vores koordinator, om hvad vi skal gøre nu. Når det så er sagt, så er vi stadig tit på Living Water, da jeg synes der er en god stemning og børnene har det godt, så jeg tænker at et besøg engang imellem vil være i orden. Vi har ellers haft ret godt styr på hvilke 'stoppesteder' vi skal af og på, så det har da været lidt træls at skulle lære en ny rute. Vores morgen starter med en gåtur på ca 35 min til Sanawari, der hvor vi stiger på dala dala'en, og derefter 10 minutters kørsel. Turen i en dala dala er en oplevelse hver eneste gang, og jeg lægger utrygt mit liv i chaufførens hænder. Det er gået meget godt indtil videre. Vi stiger af i Nasareti (har ingen idé om hvordan det staves) og går derefter 10 minutter af en støvet og beskidt jordvej til børnehjemmet (der er absolut ingen grund til at tage et bad om morgnen for turen til børnehjemmet skal nok gøre én beskidt igen). Vi møder mange forskellige mennesker på den tur. Alt lige fra børn (og voksne) der tigger om penge, eller andre godter vi ellers skulle have i tasken, til små børn der hoppende løber ud til vejen og skråler 'how are you, how are you' osv. Det går lige i hjertet. Når vi ankommer til børnehjemmet bliver vi modtaget at både børn og voksne der er glade for at se os, og alle børnene vil holdes i hånden. Jeg plejer at være i babyclass med de små børn, og det passer mig egentlig helt fint, da jeg ikke er den store underviser, og derfor har mod på at undervise de større klasser, så jeg sætter mig trygt ind og leger med de børn, som er for små til at følge med i timen. Jeg har undervist én gang i matematik, hvor jeg skrev et tal på tavlen, hvorefter et af børnene skulle sige hvilket tal jeg skrev. Det gik nok udmærket, men jeg er nok lidt mere flink og pædagogisk end læreren, og det er børnene nok ikke vant til, så jeg går ud fra at det var første og sidste gang jeg gjorde det. Men det var da en oplevelse. Efter den første time er der morgenmad/bolle med te, og derefter fortsætter endnu en time indtil frokost. Børnenes frokost er enten bønner, ugali (hvid majsgrød, der smager af absolut ingenting) med bønner eller noget helt tredje med bønner.
Efter skole tager mange af børnene hjem til deres familier, hvorefter der kun er børnene der bor på børnehjemmet tilbage, så vi plejer at finde på lege, eller andre sjove ting. Nogle dage sidder vi og snakker med de voksne, der er dybt fascineret af os og vores lyse hår. Det er meget hyggeligt, og de er ikke bange for at lave sjov med os.
Når vi ikke er på Living Water, er vi begyndt på et nyt børnehjem der hedder Cradle of love for helt små børn i alderen 0-1/5 år. Jeg føler jeg kan hjælpe eller give meget mere her. Babyerne er så små og mange af dem er blevet fundet i skraldespande eller på toiletter, da deres mødre ikke vil eller have kunne taget sig af deres barn. Det er rigtig trist og meget mærkeligt at sidde med et barn, som intet har. På Cradle of love hjælper vi oftest med enten at lege med børnene eller made dem. Kvinderne der arbejder der er meget hurtige, og når jeg har madet ét barn, har de nået tre. Så det siger lidt om hvor meget de egentlig sidder med dem, og giver dem lidt omsorg og lidt kærlighed.
Efter vi har været på børnehjem, tager vi ofte til Shoprite (supermarked) og handler lidt, og andre gange tager vi til Arusha Hotel og ligger ved poolen og soler. Det er meget forskelligt, da det er begrænset hvor meget der sker her. Arusha er en større by, der til tider kan være meget chamerende med de store veje, den kaotiske trafik og støvet ligger sig i et tykt lag på alt. Folk er flinke og er meget velkommende, og til tider måske også lidt for meget. Men jeg elsker at være her, og jeg har det godt. Mit næste projekt er en tur til Zanzibar med pigerne fra Tanzanite. Og jeg glæder mig!
- comments