Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg omsider landet i Alice Springs. Det har jeg ventet lidt paa, at tiden ville give mig lov til. Sydney er jo "bare" en storby. Men jeg skruer alligevel tiden en god dags tid tilbage. For i gaar var nemlig en blanding af en nederen, stresset, svedig og god dag. Hjemme i Bowral blev der holdt mors dag, hvor der blev serveret utrolig god mad. Faktisk havde Emma og specielt Lillie staaet for det. Tak for mad siger jeg! Naeste dag kom jeg fint afsted med toget og da jeg naaede MacArthur, skulle jeg skifte tog. Jeg skulle tilbage til Sydney. Da toget saa havde koert smaa 15 minutter, skulle jeg lige bruge min mobil. Lommen var bare tom saa panikken startede saa smaat. Jeg kunne stadig ikke finde den, da jeg kom til Sydney. Jeg havde ikke meget tid for om aftenen kl. 19 skulle jeg i operaen og jeg kom til Sydney ved 17 tiden. Jeg farede forvirret rundt paa stationen som en flue i en flaske. Heldigvis fandt jeg station manageren efter 10 minutter. Min telefon var ikke blevet fundet nogle steder. Jeg fik lavet en efterlysning og skulle den blive fundet, faar jeg en mail. Det var ikke saerlig godt, for noget af det, der roeg gennem hovedet var, at nu er jeg ved at tabe mit vaeddemaal til min far. Jeg kunne ikke faa moenttelefonerne til at virke og jeg maatte ikke ringe fra stationen. Jeg fik fortalt, at der laa en netcafe ikke langt derfra. Hurtig gav jeg fortabt og stoppede med at lede efter den. Jeg ville jo bare gerne have spaerret mit sim kort, saa den ikke kan misbruges af de mulige idioter, som kunne have fundet den. Ligesom Svend Sved panikkede, da han lige havde fundet ud af, han havde nakket elektrikkeren i koelerummet og Holger efterfoelgende kom og skulle koebe koed, panikkede jeg ogsaa. Jeg var et svedigt i svin. Det blev ikke aendret hele vejen ned til mit Hostel, hvor jeg skulle vaere for sidste gang. Heldigvis var der et sted paa vejen, hvor jeg maatte bruge det minut, jeg ikke maatte for station manageren, til at spaerre min telefon. Klokken var nu omkring 18.15 og det tager omkring en halv time at gaa ned til operaen. Maaske lige knap. Derfor kunne jeg sagtens naa et lille bad. Badet var forholdsvis koldt, saa jeg kunne koele lidt af. Desvaerre havde jeg ikke tid nok til at koele helt af, saa jeg svedte stadig ligesaa meget, da jeg kom, som da jeg kom ind stortset. Jeg fik dog heldigvis lidt rent toej paa, som var nyvasket hjemme fra Bowral. Saa var klokken halv og jeg fik det lange ben foran og gik i et rask tempo ned til operaen for at hoere Sydney Symphoni orkester spille Beethoven. Uden at lyve, saa saa jeg en person i normalt hverdagstoej. Og det var mig selv. Alle havde fint jakkesaet, eller skjorte, og kjoler. De var bare alle sammen klaedt rimelig fint paa. Ikke nok med at jeg havde almindeligt toej paa, Saa kunne jeg maerke den kaempe svedplet, jeg havde midt ryggen og som gjorde min T-shirt helt moerk netop der. Som jeg sad i salen og de begyndte at spille, blev det ikke bedre. Tvaertimod. Der var skruet op for armen og jeg maerkede, hvordan det ikke bare begyndte at loebe ned af ryggen men ogsaa fra armene. Jeg havde ogsaa glemt at tage deodorant paa, saa stakkels mennesker der sad ved siden af mig. Men bare jeg noed det selv, saa kunne jeg jo vaere ligeglad. Og jeg noed det bestemt. God nok lugtede jeg ikke saa meget, som jeg frygtede, jeg ville komme til. Det var en rigtig god oplevelse, jeg kan tage med mig fra Sydney. Det er der slet ingen tvivl om.
I morges to jeg flyet til Alice Springs, hvor jeg sidder nu i skrivende stund. I flyet moedte jeg to piger, som jeg skulle paa en tre dages tur til Kings Canion, Kata Tjuka og Uluru/Ayers Rock. Det er ogsaa det, jeg vil se her i Alice, saa den vogn sprang jeg hurtigt med paa. Dog havde jeg bare ikke booket saadan en tur. Faktisk havde jeg aldrig hoert om Kata Tjuta foer og Kings Canion hoerte jeg om hjemme ved Birte og Greg. Jeg har omkring 100 dollars til hver dag og forholdsvis mange dage, lever jeg forholdsvis billigt. Den tur koster 355,- hvor mad og overnatning er incl. Det resulterede i, at jeg netop har bestilt den samme tur og jeg mega glaeder mig. Det bliver saa fedt og jeg kan slet ikke vente til at komme op i morgen kl. 5! Jeg ved ikke rigtig, hvad de andre ting end Uluru er, men noget af det, er billedet som er vist paa indslaget her.
Vi startede tidligere i dag med at gaa byen nogenlunde rundt, for Alice Springs er jo ikke andet end bare en stor landsby naermest. Indbyggertallet er 27000. Den ligger ude midt i ingenting og her er utrolig anderledes for alt andet, hvad jeg indtil videre har set, hvilket er utroligt spaendende. Da jeg floj fra Sydney og efterhaanden kom laengere og laengere mod Alice, blev jeg lidt i tvivl, om vi mon var paa vej til Mars. Roedt oerkensand og en lille smule bjerge stod den paa. Jeg havde heldigvis ikke siddet helt lodret, saa alligevel var jeg ikke bange for, at vi var paa vej helt derop, selvom det lignede det. Tidligere tog vi ind i byens Reptile Center. Her blev leget med Slanger og "lizzards", som jeg ikke lige kan huske, hvad er paa dansk. Det var hammer sjovt og ogsaa lidt graenseoverskridende. Desvaerre blev kameraet ikke indstillet paa indendoers billeder, da jeg gav mit kamera til en af pigerne. Saa lige nu venter jeg paa, at jeg faar tilsendt de gode billeder af mig og en kaempe Pyton slange paa omkring 4 meter. Guiden i centret tog den op og spurgte, om der var nogen, der ville holde den. Jeg var den eneste, der nikkede og jeg sagde hurtigt, at jeg ikke gik derfra, foer jeg havde gjort det. Det var ikke kun slanger og andre smaa krybdyr. Vi stoedte ogsaa paa nogle froeer, og en enkelt saltvandskrokodille. Desvaerre var det en doven en, der ikke gad bevaege sig. OEV! Her i centret moedte vi en japansk fyr, som ogsaa skal med paa turen i morgen. Han joinede os, og vi tog byens Lookout sammen med ham. Ellers blev der bare koebt lidt ind til de naeste par dage, som virkelig bliver sjove og helt sikkert ogsaa en kaempe oplevelse!
- comments