Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg forlod igen Nelson d. 27. Efter damen fra Israel havde tilbudt mig et lift til picton, som jeg egentlig havde sagt ja til, skulle jeg hurtigt den anden vej, som var min plan til at starte med. Jeg tomlede mig derfor tilbage til Vestkysten og saa laengere nordpaa. Saa jeg haaber ikke, jeg kommer til at se hende igen. Lige pa kanten af Kahurangi National Park ligger et meget oede sted, der hedder karamea. Det er en lille landsby, hvor der er langt til ALT. Paa en maade kan man sammenligne stedet lidt med Lundby. Da jeg kom ind paa Rongo Hostel, blev jeg taget imod med naermest kyshaand. Ham, der har stedet, elsker Danmark. Grunden til det er, at han som lille havde vaeret i Legoland. Stedet var utroligt alternativt og gammeldags, men hold da helt op hvor var der hyggeligt. Vi var omkring 12 stykker og de to, som havde stedet, kunne bare navnene paa os alle. Han introducerede mig hurtigt for guitarene og klaveret og sagde, at jeg bare skulle spille for dem, hvis jeg havde noget, jeg ville spille for dem.
Kamarea Hostel driver ogsaa den lokale radiostation. Jeg fandt hurtigt ud af, at de elskede musik. De brugte hver osndag aften fra 8-9.30 paa at spille blues musik i radioen. Det hoerte vi selvfoelgelig om aftenen. Manden, som koerer showet, spurgte, om jeg kendte noget dansk Blues. Der maatte jeg desvaerre vaere ham svar skyldig. Men jeg skyndte mig at fortaelle, at jeg elsker Empty pocket blues. Derefter maatte jeg selvfoelgelig spille den paa klaveret for ham. Det er jo lidt min hjemmebane. Da det blev aften og blues tid, sagde han i radioen, at han havde nogle oensker fra alle de lande, der var besoeg af paa Rongo Hostel. Til aftenen blev der serveret pizza til os alle, som vi selv havde vaeret med til at lave. Jeg maa sige, at jeg ikke har vaeret et sted endnu, hvor der har vaeret saa hyggelig og sjov en stemning. Lidt efter fandt han saa en version af Empty pocket blues. Han sagde i radioen, at det var et foreslag af Frederik fra Danmark.
Efter radioudsendelsen stod den paa sang og musik. Der var en tysker, som spillede godt paa guitar. En fra New Zealand kendte ogsaa godt tangenterne paa et klaver. Da jeg sad og snakkede med dem, maatte jeg ogsaa selv sige, at jeg godt kunne ramme tangenterne. Det resulterede saa i, at jeg sad og spillede en masse sange for dem. Deriblandt Bohemian Rhapsody, som jeg fik lov at spille flere gange.
Bagefter gav manden, som var en af ejerne, et nummer paa guitaren. Han spillede selv blues og er du sindssyg, han kunne spille. Jeg var saa optaget, at jeg kun fik en lille film af ham... Desvaerre.
Alt i alt var det et vanvittig hyggeligt sted. Jeg foelte mig saa velkommen lige fra starten. Jeg var med i samtalerne og ejerne spurgte ind til os alle sammen. Jeg maatte ogsaa sige til dem naeste morgen, at det havde vaeret den bedste oplevelse paa et Hostel i New Zealand indtil videre og jeg faar nok heller ikke saadan en oplevelse igen. Tak til Rongo Hostel i Karamea!
Se billeder i albummet "Heaphy Track"
- comments