Profile
Blog
Photos
Videos
Angkor Wat tempel dag! YAY!!!
I dag skal jeg se et af verdens syv vidundere!
Internettet er ikke entydigt enig med sig selv om hvilken slags vidunder templet er, for der er naturlige vidundere, oldtids-vidundere, menneskeskabte vidundere, moderne vidundere og sikkert flere vidundere. Så lad os bare kalde Angkor Wat for et af verdens syv sejeste vidundere!
Angkor Wat er mere eller mindre triggeren for min tur til Indokina. Den var (tihi, 'var' ikke længere 'er') på min "må se før jeg dør"-liste, og hvorfor så ikke score noget mere af Asien nu jeg er herovre?
Næste must see på min liste er Machu Picchu i Peru, så hvis der bliver tid og penge til en Sydamerika sprogskole/rundrejse ville det hue mig meget!
Frokosten foregik på Angkor Wat grund, dog i respektfuld afstand til vidunderet. Min frokost blev serveret i en kokusfrugt/nød/ting, dvs ikke en færdig brun behåret kokosnød som vi kender dem fra supermarkedet, men dem man ser i film med små paraplyer og cocktails i.
Jeg var dog ikke tilfreds med hvordan min madro blev forstyrret af små børn der ville sælge armbånd og bøger på en meget insisterende nærmest aggressiv måde. Og de blev hængende selv efter at flere fra gruppen havde taget en for holdet og købt 'souvenirs'. Det er altså ikke i orden mens man spiser og ikke kan gå videre. Hrmpf!
Om aftenen var der fællesmiddag som sædvanlig. Min middag kostede hele $4, hvilket virker helt fjollet når tuk tukken hjem kostede $3.
Rigtig fin dag.
-Sofie
- comments