Profile
Blog
Photos
Videos
Afrejse fra hotellet kl 06.30 var overraskende let. For mig. Dem der havde drukket igennem hele natten havde det lidt svært. Heldigvis samlede de sig samme minibus.
Der er fire timers kørsel fra Bangkok til Thailand/Cambodia grænsen, men vi stoppede selvfølgelig undervejs for at proviantere og ordne visumpapirer. Man kan købe visum ved grænsen men det tager i forvejen lang tid at komme igennem kontrollen, så vi skulle udfylde dem i forvejen.
Os (læs: mig) der har læst rejsepapirerne grundigt igennem før afrejse havde et pasfoto med, meeen man kan betale sig fra meget i Asien, så intet foto? Det bliver 100 baht (20kr).
Grunden til den tidlige afgang fra hotellet var for at nå til grænsen inden resten af thaierne skal på familiebesøg i Cambodia i weekenden. Der var tonsvis af folk da vi ankom, så hvis vi var der på et godt tidspunkt, vil jeg nødigt se et dårligt!
Ved paskontrolskranken er der kø til fremmede pas, lokale pas og en til børn/patienter/handicappede. Hvis man har et billedrør TV med, ser det ud til at der er frit valg.
På vej til Siem Reap (udtales Sjæm Ripp) stoppede vi for cambodiansk frokost hvor jeg fik mig en lækker kyllinge/cashew ret og en flaske vand for rørende $4 (23kr). De handler hovedsageligt i amerikanske dollars her fordi deres egne penge er så lidt værd at ingen kan finde ud af dem. 1500 cambodianske riel svarer fx til 2kr.
Jeg skal lige nævne varmen igen i dag. Og muligvis i morgen og de fleste dage frem. Det virker utrolig usundt at gå fra stinkende hede til blæsende kold air condition hele tiden. Så jeg håber jeg slipper for forkølelse. Det ville være super utjekket på en ferie til de varme lande.
Der er almindelige blæsere de fleste steder men på magisk vis drejer de bare rundt uden at flytte luften. Overhovedet.
Vi ankom til Parklane Hotel i Siem Reap og de har grafis wi-fi!!!! Yaaaay! Jeg føler mig meget turistet når jeg savner internet efter nogle få dage.
Måltiderne er som udgangspunkt fælles, med mindre man melder fra, og det er super hyggeligt. De unge mennesker drikker dog lige lovlig meget om aftenen og vores Schweizer har vidst ikke været ædru på noget tidspunkt endnu. Hvorfor han ikke bare gør det hjemme i Schweiz ved jeg ikke.
Tuk tuk (udtales åbenbart med tryk på det første tuk) er en effektiv måde at transportere sig rundt på i Siem Reap, for det er svært at finde rundt i gaderne, der hovedsageligt adskiller sig fra hinanden ved at have asfalt eller rødt sandt. indtil videre har turene ikke kostet mere end $4 uanset længde og man kan være fire i hver, så det er bare en i orden pris!
Folkene her virker endnu flinkere end i Bangkok, men det er nok ikke helt fair at sammenligne en millionby som Bangkok med en turistby som primært er kendt for at ligge i nærheden af et tempel. Desuden er vores rejseleder fra Cambodia så måske folk kan genkende ham eller kan se han er cambodiansk. Jeg synes personligt det er svært at se forskel på om folk er fra Thailand eller Cambodia så jeg glæder mig til at se om det er nemmere med vietnamesere og laoer.
I aften er vi blevet tuk tukket til udkanten af byen hvor har spist hos en skole for udsatte børn, så pengene går til dem. Det er rejselederens søster der er ansvarlig for skolen, så det var en meget, tør jeg sige nærværende og personlig oplevelse. Det lyder godt nok som Skyggen af den grønne papaya, men jeg kan ikke beskrive det ordentligt på anden måde.
Vi har set skolens rismark og hørt hvordan risdyrkning virker. Hele deres mark giver kun to store sække ris pr år, så det er lige i underkanten i forhold til det de har brug for.
Vores middag blev serveret i udendørsskolen (se billedet) hvor man sidder på gulvet. Efter en vis alder er det bare ikke rigtig rart længere og den alder har jeg definitivt passeret.
Inden maden fik vi tilbudt en obligatorisk fodskylning. Den flinke pige der skulle vaske vores fødder, ved at skrubbe dem med sine fødder, synes at jeg var MEGET bleg, men hun sagde på en måde som jeg tror betyder, at jeg er priviligeret og hun er glad på mine vegne.
Vores rejseguides bror skulle giftes samme aften, så han ville meget gerne forbi og hilse nu han tilfældigvis var i byen på dagen - og vi var alle velkomne til at tage med og se brudeparret og festlighederne i øvrigt (se billede).
Broderen skulle giftes med en muslimsk pige, så brylluppet var en blanding af muslimske traditioner og cambodiansk format, dvs ingen alkohol men masser af gæster fra begge familier, venneskredse og en del af byens øvrige befolkning. Festen kommer til at koste en formue, men her bliver folk rent faktisk kun gift én gang så det er penge de er glade for at spendere.
I morgen kl 8.30 tager vi til Angkor Wat tempelbyen! Det er lige før det er grundEN til at jeg er taget herover. Det har bare at være fantastisk i virkeligheden!
- comments