Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere Venner og Familie
Det er nogle dage siden vores sidste blogindlaeg, og vi har vaeret nogle forskellige steder siden da.
Sidst i hoerte fra os var vi i Hue, hvor vi kun blev ca. 1 doegn. Vi saa det gamle citadel og lidt af byen og det lokale marked, men valgte at vi hellere ville bruge vores tid i andre byer. Vi tog en bil til Hoi An. Dvs. at vi blev koert til Hoi An af en fyr fra spisestedet over for vores hotel. Vi valgte denne mulighed frem for bus eller tog, fordi vi saa havde mulighed for at stoppe forskellige steder undervejs og se noget forskelligt samt ogsaa at ligge ca. 2 timer paa stranden.
Vi ankom til Hoi An, skraeddernes by, som egentlig viste sig at vaere rimelig hyggelig sammenlignet med mange af de andre byer vi har vaeret igennem. Hoi Ans primaere indtaegtkilde er turister der koeber skraeddersyet toej, og nu naar muligheden boed sig kunne vi ikke lade vaere. Det viste sig hurtigt at blive et dyrere stop end vi havde regnet med og vi tilbragte da ogsaa 6 dage der. Det eneste vi lavede var stort set at faa taget maal, prutte om priser, proeve toejet, fortaelle hvad der skulle goere anderledes, godkende anden gang og i sidste ende betale. Det lyder maaske ikke saa slemt, men naar man har sko, tasker, jakkesaet, kjoler, jakker og andet paa bestilling i 6-8 forskellige butkker saa bliver det nemt uoverskueligt. Ud over det laa vi paa stranden og gik lidt rundt i byen. Det kulturelle indslag i Hoi An var et besoeg til My Son et stykke ude for byen. Vi tog afsted med bus kl. 5 og var fremme kl. 6. Det var super laekkert at kunne gaa rundt blandt ruinerne fra Cham-folket uden at blive traadt over taeerne af andre turister.
Da de sidste skraeddersyede produkter var i hus hoppede vi paa bussen til Dalat, en lille bjerglandsby i hoejlandet af det sydoestlige Vietnam. Vi havde som saedvanlig en natbus, men det viste sig hurtigt at vi ikke ville faa sovet meget. Ingen af os har foer oplevet saa bumlende en bustur. Vi blev flere gang end vi kan taelle paa to haender kastet op fra saedet og hamrede kort efter haardt ned i det igen. Men vi kom frem, gule og blaa.
Den lille charmende bjerglandsby vi havde forventet viste sig at vaere utrolig meget stoerre og hektisk end vi havde regnet med. Det skyldtes dog ogsaa at det vietnamesiske folk har ferie i oejeblikket og de foretraekker at soege op i de koelige bjerge frem for de varme strande. Byen var da stadig meget hyggelig og vi var paa marked og kiggede paa mennesker og hvad man nu ellers laver. Vi blev der 2 dage og den ene lejede vi en motorcykel og koerte ud af byen. Vi fik set store vandfald og kaffeplantager og lidt andet forskellig natur, hvilket egentlig var rigtig dejligt.
Turen gik derefter til Mui Ne, hvor vi skriver fra nu, som skulle vaere en laekker strandby. Desvaerre er vejret ikke helt med os og den rigtige dase-/strandfornemmelse har vi ikke rigtig oplevet. Men der er billige drikkevarer og masser af andre unge at snakke med.
I morgen tidlig, 4.30, smutter vi ud med jeep til nogle enorme sandklitter for at se solen staa op over dem og saa sandsurfe en smule ogsaa. Det glaeder vi os til! D. 27. tager vi saa mod Ho Chi Minh City (Saigon) hvor programmet ikke helt er planlagt endnu. Vi gider ikke at stresse rundt de sidste par dage i Vietnam. Vi har dog planlagt at se krigsmusseet samt Chu Chi tunnelerne. Hvor vidt der bliver tid til at se Mekong Deltaet maa tiden vise.
Vi flyver d. 30. juli tilbage til Singapore, hvor vi skal bruge nogle dage sammen med Martinas lillesoester og hendes kaereste inden de tager tilbage til Danmark. Derefter er planen at vi skal til et resort paa en lille oe uden for Maylasias kyst og nogle dage og bare forkaeles og slappe af inden vi tager tilbage til Singapore igen og kort derefter hjem til Danmark.
Vi haaber at i alle har det godt.
Kaerlig hilsen Martina og Christian
- comments