Profile
Blog
Photos
Videos
Kuala Lumpur d. 15.06.11
Om morgenen tog vi af sted mod Kuala Lumpur i en offentlig V.I.P bus, der var så sød at hente os ved vores hotel. Turen tog omkring 6 timer, og jeg gik ud som et lys under hele turen, kun afbrudt af en tissepause midtvejs. jeg havde nemlig ikke selv flere køresygepiller, så jeg fik nogle (lokale) af Tom, og han sagde at man godt måtte tage to, så det gjorde jeg, for at være sikker på at de virkede, for det var en ret snoet vej vi skulle køre af den dag. Det tror jeg bare ikke var meningen og da køresygetabletter i forvejen er en smule bedøvende, var det som at få et slag i hovedet ;) Mig som ellers er så dårlig til at sove i transportmidler...
Da vi ankom til byen var de tid til frokost, og alle de engelske piger blev ved med at snakke om en Nandos som de havde set på vejen. Det er åbenbart en madkæde som de også har i England, og den skulle være helt fantastisk, så Robin og jeg besluttede os for at slutte os til pigerne. Da vi kom ned 5 minutter før mødetid var de dog allerede gået, så vi måtte finde stedet selv, og da vi kom, havde de fået deres mad. Det var lidt træls når vi nu havde sagt at vi gerne ville med. Maden var dog helt vildt god, og det kunne være fedt med noget lignende i Danmark ;)
Mens vi sad os spiste kom hele restaurantens tjenere iført spidse papirshatte og spurgte om de ikke måtte tage et billede af os for en kande cola. Det måtte de da godt, og vi blev alle iført samme papirshatte. Så sad vi der, og fyren råbte "What's hot to you", og så skulle vi svare "Nandos" og vifte med hænderne. Vi troede alle det var en form for "Appelsiiin" men det vidste sig at han tog en video. Vi fandt aldrig ud af hvad i al verden de skulle bruge det til, men det var da meget sjovt ;)
Efter frokost gik vi alle ned til Chinatown, hvor de har gade op og gade ned med boder, hvor du kan købe alverdens ting og sager, så der tilbragte vi resten af dagen, før vi mødte de andre klokkem 7 til aftensmad.
Efter vi havde spist gik vi hen til en Raggae bar som Dream kendte, hvor piger fik drinks til RM5 under happy hour. Så der fik vi os et par drinks, og så havde jeg en "skype-date" med mor og far , for den kæmpe pakke jeg havde sendt hjem med posten var kommet frem, og jeg ville gerne åbne den med dem ;)
- comments