Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 10. Maj
Efter næsten 11 timers søvn lykkedes det at få liv i Maria. Lars og Jeanette kørte en hurtig tur til Winn Dixie efter morgenmad. Ikke helt let at finde den mælk der nogenlunde svarer til det vi drikker i Danmark, tilgengæld var det ikke svært at hive en pakke Lurpak ned fra hylden:-)
Ved 10 tiden satte vi os i den lækre øse med kurs mod det største Outlet center. Aldrig før har vi været i så mange butikker og i så mange timer. Ja faktisk kørte vi først derfra ved 18 tiden. Vi fik shoppet en del tøj og et enkelt par kondisko til Maria. Et par Nike til sølle 21 $. Favorit butikken var Colombia Sportswear, og ikke The North Face som vi hjemmefra har satset stærkt på. Da vi tilsidst ikke orkede mere, blev vi enige om at vende tilbage i weekenden. Sjovt nok skal vi nok lige tilbage til Skagen Ure butikken...
Et andet vigtigt stop på vej hjemad, var i Wallmarts. Her fik vi bla købt ind til aftensmad: kylling med tortelini og salat som blev tilberedt af Lars i vores store køkken. Jeanette fik også lige luret på lidt kageting, uh Heaven is near, and I'll be back soon:-)
Efter aftensmad blev det tid til en hurtig tur i Poolen. Lars syntes at vandet var for varmt tiltrods for at solen var gået ned og klokken var 21.
Før sengetid tyvstartede vi på Maria's fødselsdag ved at spise en fin fødselsdagskage indkøbt i Wallmarts. Vi mente jo nok at det gik da hun jo i princippet havde fødselsdag dansk tid.
I morgen skal vi tidligt op, fejre Maria og tage Shuttle bussen til Disney Magic Kingdom kl 8.35.
- comments