Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom ret sent i seng igår, så vi var pænt trætte da vækkeuret ringede kl 8. Vi skulle pakke en hel lejlighed ned, med alle vores indkøb. Vi har skam også nået at vaske alt det tøj vi har brugt indtil videre, da der var vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden. Vi kommer nu nok mest til at savne vores køkken.
Vi tjekkede ud kl 10 og kørte på IHOP og spiste morgenmad. Katrine fik det store smil frem, da hun nu fik smagt chocolate chip pancakes. Ikke sikkert hun får lov til at smage dem igen, da hun sagde at de slog Jeanette's pandekager og at det skulle der jo ikke så meget til. Frække unge.
Efter ca 2 timers køretur ankom vi til Clearwater, og fandt rimelig hurtigt vores hotel, Hilton Clearwater Beach Hotel. Vi kunne dog ikke tjekke ind endnu så vi skyndte os at gå på stranden, hvilket var rimelig nemt da hotellet ligger på stranden. Da vi havde fået vores værelse ved 16 tiden skyndte vi os at skifte til badetøj, og nærmest løb ud i det varme hav. Uh det kan ikke beskrives hvor dejligt det var. Kridhvidt sand nærmest som kartoffelmel, varmt blågrønt havvand og små bølger. Senere gik vi ind til det aflukkede område med to pools og Hot Tub. Super nice. Her kunne vi godt ligge i dagevis med en drink i hånden:-)
- comments