Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have sagt farvel til Amalie, Annemette, Lisbeth og Andreas i Mae Sot, tog jeg bussen videre til Chiang Mai. Jeg ankom til byen kl. 2 om eftermiddagen og forsøgte at gå til centrum uden at have et der strakte sig ud til busstationen. Alt jeg vidste var, at jeg skulle mod vest dvs. mod solen. Det viste sig dog hurtigt at være en større opgave, end jeg havde regnet med. Derfor tog jeg i stedet en tuk-tuk hen til et hostel ved navn ginny place. Stedet havde jeg fået anbefalet af en amerikaner jeg mødte i Mae Sot. Her fik jeg et billigt værelse og ejeren af stedet var rigtig sød til at hjælpe mig med råd om, hvad jeg skulle se. Jeg fulgte hans råd og besluttede at jeg næste dag skulle leje en scooter og køre op i bjergene i udkanten af byen. Resten af ankomst dagen gik med at kigge på forskellige templer. Heriblandt et burmesisk tempel, som var i en helt anden arkitektonisk stil end de andre. Templets arkitektoniske udformning mindede i høj grad om et tempel fra khmer perioden, med de meget takkede sider og brugen af sten i stedet for træ, som får templet til at virke meget massivt og bombastisk.
Om aftenen satte jeg mig ned i restauranten på mit hostel for at spise aftensmad. Med det samme blev jeg inviteret til bords med ejeren af stedet, hans kone og en af hans venner. Her sad jeg så og lyttede til vilde historier fra rejser de havde været på i løbet af deres liv, og jeg følte mig virkelig som en nybegynder på området.
Jeg startede dagen efter kl. 8:30 med at køre mod chiang mai zooquarium. Scooteren vænnede jeg mig hurtigt til, men traffiken var stressende at køre i. Det blev heller ikke lettere af, at man i thailand kører i venstre side af vejen, hvilket jeg kun glemte et par gange. Akvariet var en fin oplevelse, men det var ikke så specielt, som man kunne have håbet på. Jeg nød dog akvariets gangtunnel, hvor fiskene nærmest svømmede om ørene på en. Næste stop på ruten var Chiang Mai's mest kendte tempel. Efter en gangtur op af trapperne, som så ud til at gå op i himlen, men snarere føltes som at gå ned i helvede, kom man ind i til hovedtemplet. I forhold til entréen, var templet meget småt, men dog flot. Her sad jeg lidt tid, mediterede og skrev dagbog, inden turen gik videre til en mhong landsby som lå oppe på bjergryggen. Landsbyen var ikke så stor, så jeg satte mig op spiste en kop nudler, som kunne købes lokalt. Jeg kiggede mig lidt omkring og så nogle børn, der løb og legede med nogle små trækugler. En ældre dame sad i skyggen af sin træhytte og vævede på en gammeldags væv. Det var sjovt at tænke på, at disse mennesker levede hele deres liv i denne lille landsby. Forholdene så faktisk meget gode ud og omgivelserne var dejlige. Der ikke en person, der så ud som om han/hun manglede noget, hvilket jo kun er inspirerende.
Om aftenen var jeg på "Lørdag aftens marked" i byen. Markedet var overraskende godt og ikke bare endnu et turistpræget marked, som sælger de samme kedelige ting, men istedet var der en stort udvalg af varer. Efter et par timer på markedet, tog jeg videre til byens "irish pub" og fejrede st. patricks day med manér. Senere på aften faldt jeg tilfældigt over en bar, hvor det thailandske band "Pentatonic" fyrede den af med covernumre af rock og metal klassikere. Guitaristen shreddede, som kun asiatere kan.
I dag skal jeg videre til Vientiane i Laos og jeg glæder mig til at komme ud af Chiang Mai. Selvom byen er dejlig, vil jeg gerne væk fra det tykke lag af smøg, der ligger over byen. Bondemændende i området brænder rismarkerne af efter høsten. Derfor ligger røgen sig som et tæppe over byen og giver en fornemmelse af at der er lettere tåget over det hele. Solen kan knapt komme igennem, og hen under aftenen farves himlen rød, når solen reflekteres i luftens partikler.
- comments