Profile
Blog
Photos
Videos
Sidst jeg opdaterede min blog, var jeg i Chiang Mai og ved at forlade Thailand, for at vende næsen mod Laos. Jeg har nu været gennem en stor del af Laos, men har først nu haft mulighed for at opdatere min blog.
Jeg forlod Thailand i en minibus kl. 7 om aftenen, med minibus på en tur, som fra starten så ud til at blive rigtig god. I bussen sad 2 canadiske drenge, 2 canadiske piger og en hollænder. De bød mig velkommen, og vi hyggede os rigtig meget. Men turen skulle ikke blive så god som forventet. Den 9-10 timer lange tur i minibussen bød på sving og hastigheder, som gjorde en hver form for søvn umuligt, da g-kraften nærmest rev en ud af drømmene, når man var ved at sove. Jeg ankom om morgen til Vientiane, Hovedstaden i Laos, kl. 7, efter et godt stykke tid ved grænsen. Her blev jeg sat af en bussen og stod nu på gaden, helt omtumlet. Heldigvis var jeg ikke den eneste der var træt, for foran mig stod englænderene James og Ben. Vi fandt et hostel sammen og fik sovet ud inden vi om aftenen tog på baren popenyang, som er Laotisk for: ingen bekymringer, og så solen gå ned over mekong floden samtidig med at vi smagte vores første beer lao.
Næste morgen gik det så raskt videre til fest og tubing i Vang Vieng. Her havde jeg en aftale med Ida fra min efterskole om at vi skulle mødes, da hun også befandt sig i byen sammen med sin veninde Lena. Vi mødtes alle fem og tog hen til tubing området sammen, for at feste. Næste morgen havde jeg aftalt med Ida, at vi skulle på trekking tur sammen. Lena kunne desværre ikke, da hun havde det dårligt. Det var en 1-dags tur, som gik op over 2 af de stejleste bjerge jeg har besteget i mit liv. Om aftenen stod den så på velfortjent afslapning med "friends" på en af byens mange restauranter, som viste den amerikanske serie. Dagen efter stod heller ikke på det store, for vi bestemte os for at tube hele vejen ned af floden. "At tube: En aktivitet som indeholder en rund gummiring på størrelse med et traktordæk. Man flyder ned af floden med ringen indtil man kommer til slutningen. På hver side af floden er der barer og restauranter." Det tog dog rigtig lang tid at komme de ca. 3,5-4 km ned af floden, da der ingen strøm var. Om aftenen stod den igen på fest på en ø i udkanten af byen kaldet: party island.
Nu var det også ved at være nok med fest, så næste morgen sagde jeg farvel til englænderene og fulgtes med Ida og Lena videre til Luang Prabang. Dette var dog kun et midlertidigt stop, for pigerne havde fået lokket mig med på: The Gibbon Experience, i Huay Xai, i det vestlige Laos. Her skulle vi på en 3 dages tur ud i junglen, hvor transporten bestod af trekking og glidebaner på op til 400 meter i længden. De 2 overnatninger foregik i træhuse, der lå mellem 20 og 35 meter over jorden. Turen har sit navn efter områdets mange gibbon aber, som vi desværre aldrig fik at se, men hvis vilde sang vi kunne høre i de tidlige morgentimer. Det var simpelthen en fantastisk oplevelse, og man følte sig så tæt på junglen, som denne gang var rigtig jungle. Det var helt underligt at komme tilbage til byen, hvor der var mennesker over det hele. I går sagde jeg så farvel til Ida og Lena, og begav mig tilbage mod Luang Prabang med natbussen. Pigernes plan er nu at tage mod nord, og jeg bevæger mig om nogle få dage til vietnam og de sidste 2½ uger af min rejse.
- comments