Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en lille opdatering fra Phnom Penh, hvor vi er ankommet her til aften. De sidste 3 dage er lidt smeltet sammen i et stort sammensurium af strand, sol, øl, sunlotion og prostituerede. (Forklaring følger)
Da vi ankom den 30. om aftenen, var alle de gode guesthouses på hovedgaden fuldt booket, så vi endte i et lille værelse med to halvandenmandssenge, og en fan der prustende måtte give op mod varmen. Puha! Manden i receptionen var også stået af i varmen, da hans engelsk kun rakte til "yeeeds" efterfulgt af et lettet suk, hvis vi accepterede det noget ensformige svar. Desuden lignede han en voksenbaby med en lidt for tight t-shirt og et saligt smil, som havde han tisset i bukserne.
Så vi skyndte os videre næste morgen, og fik en plads på et lækkert backpacker guesthouse, hvor vi boede i små bungalows. Med 100 meter til stranden og barer overalt kunne det ikke gå helt galt.
Allerede første dag fik vi rigeligt sol på vores noget blege kroppe, hjulpet godt på vej af vores 'meget vandtætte' solcreme, som hurtigt blev skyllet af i havet. Funk aka Das CrabMan.
Imens man ligger og hygger på stranden kommer der en masse unge promotere og uddeler gratis øl-kuponer, som kan udnyttes godt om aftenen. Godt for backpacker-budgettet, især hvis man samler nok til hele aftenen :-)
Generelt har vi levet af nudler og ris, da dette er langt billigere end det vestlige. Et ris-holdigt måltid kan nemlig fås for omkring en dollar, hvor vestlig mad hurtigt koster det femdobbelte. Dette gør også, at det langt fra kan betale sig at handle i de få supermarkeder, der er her. Disse sælger nemlig kun importerede varer. Eks. Koster en dåse tun 4,5 $. Wtf.
Udover ris og nudler har vi om morgenen levet højt på, at Cambodja er en gammel fransk koloni, så det betyder, at der er baguette-fest overalt - hver morgen.
I løbet af de tre dage blev vi meget overraskede over antallet af gamle, hvide, klap- og klatøjede mænd, som ikke nøjedes med at være normale turister men levede vildt som sex-turister. Allerede den første aften undrede vi os over de gamle mænd ved en ungdoms strandfest, men lagde hurtigt to og to sammen. (gammel hvid mand + ung uinteresseret khmer-kvinde). Øv. Det var utroligt så udiskrete de var. De sad gerne i halvanden time, hvor manden gryntende sad, drak en øl, slikkede sin dame i hovedet og prøvede at ignorere den super akavede stilhed mellem dem. Det lyste ud af khmerdamerne, hvor meget de afskyede hele scenariet. Føj for helvede.
Derudover hyggede vi os super godt. Vi har fået spillet en masse kort (Funk har efterhånden fået oplært banden i kanasta), drengene har spillet bold på stranden med de lokale bartender-drenge imens Helle har fået tømt frugtdamernes mango-lager. Solnedgangen fra stranden var også meget smuk.
Den sidste dag tog vi på en bådtur ud til tre af de mange nærtliggende øer. Her fik vi snorklet, gået på opdagelse langs stranden og sprunget i bølgerne.
Alt i alt var det nogle dejlige, afslappende dage, hvor vi fik ladet op til mere storby og flere seværdigheder.
Nu er vi som sagt ankommet i Phnom Penh, hvor vi skal være til den 7. februar, hvor vores visum til Vietnam begynder. J
- comments
Silas`far Hej med jer! Dejlige badebilleder, lidt af en kontrast til vores minusgrader, i skrivende stund fredag kl. 20.20 minus 9. Nå, i virkeligheden er vejret ikke så galt, regn og overskyet er meget værre. I dag har vi haft dejligt solskin, men vi har dog ikke siddet med bare maver. Godt at høre I kan spise billigt - og vel også godt, i stedet for vestlig mad. Øllene ser også dejlige ud. Er der mange fisk at se i vandet, eller var det mest på jeres bådtur? Det er som sagt fredag, så herhjemme flader vi ud, har spist sushi, A og M er til fest, og alle har det godt. Take care over there ;-)
Jan (Allans far) Tak for jeres flotte fotos og flotte inspirerede beskrivelser af turen. Jeg er glad for, at I ovenpå alle templerne også nyde strandene. Det er jo et godt tidspunkt, I har valgt. Vi har taget de lange på herhjemme. Ja og også vanterne. Det er flot vejr, men også koldtttttttttttt. Hyg jer. Og tak for jeres hilsner til os her oppe nord på.
Gitte (Helle´s mor) Lyder rigtig godt det hele. Ja, undtaget grynteriet!!! Tak for jeres flotte beskrivelser og fantasiske billeder. I oplever mange helt unikke naturoplevelser. Det er super hyggeligt at kunne følge jer.Pøj pøj videre i jeres rejse. Kærlig hilsen fra os på Violvej
Jesper - Nicklasses far. Hej Alle sammen. Ser ud til at i får oplevet en masse. Har lige haft besøg af helene og jens samt farfar. Nabo datteren fik ved et uheld bakket ind i Helene og Jens bil da der kom en brian benny kørende. Surt. Andet uheld på vores 18 meter af vejen på 2 år. Bør snart finde en anden parkerings plads. Håber at i alle får en fed tur i vietnam og der ikke er så mange fede hvide svin der! Hyg jer alle sammen og nyd varmen. Er stadig rigtig koldt her! Kvh Jesper og Dorte.
Tina (Nicklas' sviger..... hehe) Hej I 4 :-) Vi skal da love for, at I får en på opleveren. Det hele ser bare så fantastisk ud - sikke flotte billeder I får taget og så skønt, at vi får lov til at følge jer på turen rundt Det må være dejligt at møde, se og snakke med så mange nationaliteter, hvis man lige ser bort fra de gustne sexhungrende mænd. Nicklas - håber du har bedre held i kortspil blandt dine venner end når du prøver at banke sviger i kanasta :-) Herhjemme er det hundekoldt, men dejligt solskin :-) Vi har haft Åbent hus igen igen - er godt træt af at gøre rent :-( Hyg jer og fortsat god tur - I skal efter sigende glæde jer til Cu Chi tunellerne og Torturmuseet. Kh. Tina