Profile
Blog
Photos
Videos
Red like a lobster! Det er jeg. Der er kun gået to dage i Sydamerika, og jeg er allerede knaldsolskoldet i hovedet. Av. Det gør ret så ondt, for det ser ud som om, der er små blærer på vej. Så jeg er bare utrolig flot, kan I tro! Så jeg gemmer mig det meste af tiden under en kasket og solbriller..
Mandag morgen startede ud med en cykeltaxitur ned til havnen. (Jeg havde kun lidt ondt af dem, der skulle cykle med os, men det gik også ned ad bakke det meste af tiden!). Ved havnen ventede en lille båd, som skulle sejle os hen til Taquila Island, en ø på Lake Titicaca, hvor vi skulle vandre en lille tur, sagde Jorge, vores guide. Det var så en lille tur OP ad bakke. Og det var en ret så høj bakke. Og så i den højde over havet, så var det ganske anstrengende, men vi nåede da toppen. Fantastisk udsigt deroppe fra udover Lake Titicaca med bjerge i baggrunden over den isblå sø. Wauw. Her fik vi frokost, hvorefter vi gik 540 trin ned på den anden side af toppen. Meget nemmere..
Herefter sejlede vi med båden videre til Peninsula Island, til en lille by, der hedder Luchina Chico (Der var faktisk en by på den anden side af øen, der hed Carina!). Her spillede vi fodbold mod de lokale, som vandt stort. De var herregode for at sige det pænt. Bagefter mødtes vi med vores familier. Ida, Jorge (vores guide) og jeg boede sammen med en familie med tre børn. Mami Brichida, Papi Diego og Jonathan på 15, Evelyn på 7 og Omar på 5, som var bare SÅ kær. Mami Brichida lavede aftensmad til os: En kanon majssuppe efterfulgt af quinoa (en slags ris) med grøntsager. Det kunne ikke være bedre. Bagefter blev vi iklædt en slags folkedragt (med tre nederdele!) og skulle til lokal fest. Det lokale band spillede noget knap så rytmisk musik, som vi skulle danse folkedans til. Det så nemt ud fra sidelinjen af, men det var det nu slet ikke. Vi prøvede så godt vi kunne, men det så sikkert ret sjovt ud. Bagefter var der fri dans med de lokale, og det var nu meget sjovere! Efter lidt musik og dans sagde vi godnat og gik tilbage til vores familier. Vi boede i et ret så flot hus, alt taget i betragtning af, at de lever isoleret på en ø, men der var da elektricitet. Toilettet var også ganske flot (Nogle af de andre havde vist kun huller…). Efter en god nats søvn vågnede vi til morgenmad (kartofler med ost. Knap så godt som aftensmaden), hvorefter vi sagde farvel til vores familier. Vi sejlede videre med båden til Uros Floating Islands, som bogstaveligt talt er flydende øer! Øen bølgede lidt, da vi gik på den, så det var en underlig fornemmelse. Husene og selve bunden af øen var bygget af siv, så det var helt utroligt flot. Vi fik en rundvisning af en lokal, Christina, som faktisk snakkede okay engelsk, selvom de lever isoleret på en flydende ø… Men det var en helt speciel oplevelse. Vi fik også en tur i en af deres sivbåde, og det var bare afslappende at ligge og høre vandet skvulpe, mens båden langsomt sejlede af sted. Vældig hyggeligt.
Bagefter sejlede vi tilbage til Puno, fastlandet, og fandt tilbage til hotellet, hvor vi er nu og slapper af et par timer. Om lidt tager vi hen til det lokale marked og skal shoppe lidt. Så bye bye for nu!
- comments