Profile
Blog
Photos
Videos
Første blog: Så er vi i gang og afsted! Turen starter godt ud fredag morgen i Aalborg lufthavn med en flyvetur til København sammen med Paw Henriksen (Vi var ret så benovede!), hvorefter vi så ser AIR FORCE ONE i Københavns lufthavn. Dagen starter ret så begivenhedsrig. Derefter daler spændingen og begivenhederne i løbet af dagen. Ingen komplikationer i lufthavnene lige indtil Miami. FOR HVOR ER VORES TASKER?! Transportbåndet er pludselig tomt og ingen tasker til os. Vi får så at vide, at nogle af taskerne fra London har været en tur i Chigaco, og at de kommer lige om lidt. Men nåh nej! De var så ikke røget til Chicago alligevel, for transportbåndet med de tasker fra Chicago er så også tomt, og stadig ingen tasker til os. En meget sur dame fortæller os, at vores tasker da "selvfølgelig" er blevet checket videre til La Paz uden videre, selvom vi havde fået at vide, at vi skulle hente dem i Miami. Det er så også godt nok, indtil vi skal checke ind i Miami videre til Lima. Der får vi så at vide, at vi skal hente vores tasker i Lima nu. Forvirringen er stor, for hvor er vores tasker egentlig?! Men, men, men, vi får så igen at vide, at de er checket videre til La Paz, så nu HÅBER vi, at de er at finde på transportbåndet i La Paz... Forhåbentlig.
Ellers er der ikke det helt vilde at lave i øjeblikket. Ida og jeg er stuck i Lima lufthavn de næste 16 timer, mens vi venter på vores næste fly videre til La Paz. Uden at have fået noget boardingpas endnu, som vi mener, vi allerede skulle have fået. Alle skrankerne er ikke åbnet endnu, for klokken er kun 5.45. Men om to timer håber vi, at vi kan få noget vished om vores sidste flyrejse videre til La Paz. Og måske også noget information om vores tasker, så vi ikke står uden noget som helst i La Paz, hvor vi sikkert får at vide, at vores tasker er en smuttur på Grønland. Altså...
Nu har vi også været på farten i 30 timer med ca. 5 timers søvn og 18 timers flyvning spredt på 4 flyture, og der bliver nok ikke meget søvn de næste 16 timer her i lufthavnen. Men ellers har jeg det godt!
Hvem ved, hvornår jeg har internet igen, så vi får se, hvornår i hører fra mig igen :)
Hyg jer derhjemme så længe!
- Carina.
- comments