Profile
Blog
Photos
Videos
Hvor er her bare skoent. Luksus er slet ikke saa tosset :-) Proev lige at tjek hjemmesiden ud fra vores resort : Ramayana Koh Chang Resort and spa (hedder det vist)...
Rikke, saa skete det!, jeg saa det vaemmelige kryb. Aaaaarrrrhhhh....vi havde haft en skoen formiddag ved poolen, hvor drengene bare hyggede sig og Jonas og jeg dasede. Over middag skulle den meget naerliggende regnskov inspiceres, saa vi gik ca. 30 minutter derind ad for at stoppe op ved foerste vandfald, men vi havde ikke gaaet mange minutter, foer jeg saa de foerste spindelvaev. Og jo, der var andet end fluer deri. Den foerste "var flot", sagde Anton, for den havde gule ben og imponeret var han over den naeste, for den havde roede ben....det kriblede og krablede over hele kroppen og da der hang en paen stor en over stien, som vi skulle gaa under, maatte Jonas taelle til tre hvorefter jeg loeb. "Hvorfor goer du dog saadan, mor", spurgte Anton.....Jeg overlevede og behoever egentlig ikke at gaa derind igen, selvom alle drengene synes at det var en spaendende "skov, naesten lidt farlig"....(har taget billeder af de fine dyr)
Igaar moedte vi Mathias, et gensyn som drengene havde set meget frem til. Da vi til morgen sagde, at om faa timer ville han komme hen til swimmingpoolen blev de begge fuldstaendig overgearet. Da de havde padlet rundt i naesten en time, hvor de hvert minut havde spurgt "hvornaar kommer han?', troede jeg desvaerre, at jeg saa ham og hev dem op af poolen, hvorefter de loeb efter en fremmed gut. Meget skuffede var de sikre paa, at det bestemt var ham jeg alligevel havde set og at han bare havde gaaet forkert, saa de gik sti op og sti ned paa hele omraadet (og det er stort) mens de kaldte "Mathiaaaas...". Endelig kom han! Og han gad godt at slaas efter et stort kram og lidt generthed. Resten af dagen gik ved poolen, ved stranden og ved den lille legeplads. Ingen stress, ingen koersel, ingen ting at forholde sig til udover vand og sand. Det var ren rekreation ovenpaa alle oplevelserne og resultatet var da ogsaa nemt at se: to ovenud lykkelige drenge.
Til aften ringede vi sammen med Bedstemor og Farmor & Farfar - det var bare saa skoent at se drengenes glaede og de fortalte ivrigt, isaer Oskar, om det hele og naar han ikke selv kunne finde paa mere kiggede han paa mig og spurgte "hvad mere kan jeg fortaelle mor?". Hans mimik var fantastisk og han saa bare saa pokkers stor ud, som han sad der med det roeret. Og jeg maa da indroemme, at jeg fik taerer i oejnene....den store kvinde her, blev pludselig en lille pige, der savnede alt det derhjemme som betyder noget....men nu er jeg skam stor igen :-)
Merete, vi er hjemme d. 15 december, saa du kan godt staa klar som julemand :-)
Kh
- comments