Profile
Blog
Photos
Videos
Tænk; idag er der kun en uge tilbage.... Det er næsten ikke til at forstå, vemodigt og træls - men samtidig ganske afstemt for hvad krop og sjæl kan holde til af oplevelser, nye stimuli og udebane-liv....
Idag blev vi noget overraskede da vi sultne og forventningsfulde trådte ind til morgenmadsbuffetten, for efter nu 5 uger med forkælelse, blev vi budt toastbrød, smør og frugt. Det var så tamt og kun til at grine af - gud, hvor er vi dog forvente, for havregryn derhjemme er jo rigeligt at starte dagen med :-)
Vi sejlede med motorbåd ud fra stranden og hen til Jungle Beach, hvor vi blev sat af for at snorkle - det lidt særlige ved denne tur var at båden var bygget med glasbund, så Gustav også kunne se de mange fisk - skipper var god til at sejle langsomt, når der var lavt vand og han sejlede også hen over et gammelt skibsvrag, som vi kunne sidde der i båden og se ned på. Ret fascinerende. Ved revet var der ikke de store fisk, som ved Nilaveli, og slet ikke hajer, men der var stimer af små fisk i tusindevis - tusinde, der svømmede lige der rundt om os. De var ikke farverige eller store, men de var mange!...
Resten af dagen nød vi på stranden og i poolen - og i en enkelt souvenirbutik, hvor de store brugte nogle af deres sidste penge på et armbånd, et ganske pænt et i læder med en lille skildpadde lavet af kokosskal; de er ens og er deres 'brødre-armbånd', som de kalder det - jeg nyder søskendekærligheden mens den hersker :-)....
- comments
Farmor Vi tænker ved læsning af hver af dine blogindlæg, Lisbeth: Kan det dog blive ved??? Og det kan det så. Glasbunden på båden havde vi ikke hørt før. Skønt med "brødre-armbåndet". Kh her fra Høm
Emilie Nyder at læse jeres beretning, men glæder mig også til i kommer hjem! Jeg går, stadig ind i hal b hver onsdag for at kigge efter jer! Snøvsen er fornyet til d. 19, kunne ikke forny den længere!