Så er vi endt i Unawatuna, endnu en skøn perle af blødt sand, klart vand og feriepuls. Vi bor i et lille stræde fuld af små butikker, cafeer og guesthouses, så der er pludselig liv omkring os. Selvfølgelig bor vi stadig kun et stenkast fra vandet - tænk at at vi hjemme trives så langt fra havet, når det har denne her utrolige, dragende effekt på os alle. Under frokosten på restauranten PÅ STRANDEN, ikke lige ved, men PÅ, ser Jonas pludselig en havskildpadde ikke så langt fra land. Vi blir alle elle vilde, og euforien bliver ikke mindre, selvom vi resten af dagen ser flere derude - vi bader få meter fra disse særlige væsener. Det er så vildt. At hoppe rundt i bølgerne og så pludselig kunne sige, 'se der, der svømmer endnu en'. Anton og Oskar håber meget at komme så tæt på, at de kan røre ved skjoldet, men mon dog de er så heldige....

Vil lige fortælle en smule fra de sidste dage i Mirissa;

Igår aftes gik vi langs stranden til 'Havskildpadde-sygehuset'; nogle store vandkar, trukket lidt tilbage fra havet, havde plads til ca 5-8 skildpadder af forskellig art, der på forskellig vis havde brug for rekreation - den ene havde bl.a. mistet sit ene ben (arm?) i et fiskenet. Det var frivillige der hjalp dem med at blive klar til havet igen - og drengene fik lov til at fodre dem :-) Oskar vil nu meget gerne have skildpadder i akvarie hjemme, men er vist ikke helt klar over hvor små de vil være (og hvor kedelige) ...
Vi spiste aftensmad på en lækker seafood-restaurant, hvor dagens fangst lå udstillet og du så kunne pege på den krabbe, jomfruhummer eller kæmperejer som vi nu ønskede tilberedt. En fed, men speciel oplevelse, at sidde med fødderne i sandet, mens bølgerne brusede bag en og vi fedtede rundt med at klippe/knække/pille vores mad for at få kødet ... Især når det hele foregik til tonerne af Nik og Jay, akkompagneret af Gustav der dansede rundt i vandkanten med sin nye ven Vidal fra Sverige. Vi har snakket en del med dem de sidste dage og valgte at afslutte bekendtskabet sammen med ret så snasket, men lækkert mad :-)
Ellers bød dagene på en lille tur til fiskerbyen Welligama, hvor vi så de specielle smalle, lange fiskerbåde komme på stranden; en tur til den lokale havn, hvor de farverige både vippede efter nattens arbejde og 200 trappetrin til udsigtspunkt over bugten - tre små, korte ture, der afbrød leg i bølgerne og i sandet - bla. gravede drengene et hul så stort at Gustav kunne sidde nede i det med kun hovedet oppe :-)