Profile
Blog
Photos
Videos
Hvem sagde højdeskræk? Det er nu snart to døgn siden, jeg plantede mine let rystende ben på jorden efter to timers hæsblæsende action på de smukke bjergsider nord for Chiang Mai.
Jeg må have glemt min frygt for højder hjemme i flade Danmark, for jeg kunne jo ikke se mine unger i øjnene, hvis det kun var dem, der turde lave "upside down with no hands", da vi udfordrede os selv på de vilde svævebaner hos Zipline Chiangmai.
Sille var totalt frygtløs! Altså TOTALT frygtløs... Vi taler om svævebaner, der var op til 400 meter lange, hvor hun alene drønede afsted - ofte med hovedet nedad - i 50 meters højde. Oscar var også totalt uimponeret. Billederne taler for sig selv (tjek galleriet), og han kastede sig også alene ud fra højderne uden at kny... Marie var bangebuksen, men klarede dog alle svævebanerne i fin stil :-)
Vi fik anbefalet stedet af vores "privatchauffør", der kalder sig "O". Vi fik hans nummer af Aksels mor fra Silles klasse, der var hernede for et par år siden. Fantastisk guide. Han har i sin ungdom været munk, og hans rolige personlighed smitter - vi følte os alle meget trygge i hans selskab.
For 200 kr om dagen kørte han os rundt til alt, vi havde lyst til, mens han fortalte os en masse ting om området og seværdighederne. Uvurderligt. Vidste du eksempelvis, at asiatiske elefanter har meget større hjerne end de afrikanske og derfor er lettere at opdrætte?
Apropos elefanter, så var dagens store oplevelse en fed ridetur på elefantryg i junglen. På vej dertil fortalte 'O', at det er denne landsby, den verdensberømte elefant Mosha kommer fra. Mosha er den første elefant i verden, som har fået en benprotese efter at have fået sit ben sprængt ved en landmine-fælde i junglen. Historien om Mosha er gået hele verden rundt, også i en dansk børnebogsusgave, som i flere år har været Oscars absolutte yndlingsbog, så han var meget begejstret! Stedet var lidt for turistet til, at det for alvor blev en mindeværdig oplevelse, men ungernes øjne var store som thekopper - omend blikkene hele tiden var krydret med en anelse frygt for de store dyr... Man kom nemlig meget tæt på.
Det sjoveste indslag var, da "O" havde arrangeret, at jeg blev hevet ind midt i morgenens store elefantshow for hundredevis af - primært franske - besøgende og skulle agere Peter Schmeichel, mens to store hanelefanter skød på mål med fodbolde. Først almindelige bolde og derefter i elefantstørrelse. Jeg blev skudt totalt i sænk, men havde også et par klasseredninger undervejs! Rimelig vildt, hvordan jeg kunne trille bolden ud til dem og de samlede den op med snablen og kastede den op til sig selv i en elegant helflugter. Den ene havde endda overskud til at lave skudfinter til publikums store glæde...
Efter formiddagens besøg i elefant-lejren tjekkede vi ind i suiten (450kr inklusiv morgenmad) på et lille fantastisk sted herude på landet nord for Chiang Mai - Mai Rim Lagoon Hotel - der ligger ud til en lille sø, hvor ungerne i eftermiddags roede rundt i egen robåd og legede 'alle vi børn på Krageøen'! Så ku Oscars 40 Nintendo-ninja-kopi-spil fra natmarked i Chiang Mai sejle deres egen sø! Og moren var lykkelig over at se leg i naturen vinde over den virtuelle verden. Forleden da Oscar blev spurgt til et valg mellem at se en af verdens allersidste Pandabjørne 'live' (Chiang Mai Zoo) og tage hjem på hotellet og spille nintendo, kan I nok gætte hvad han valgte! Til Maries store bekymring... :-) Game Addiction - this young!?
Nå, men Pandaen fik altså lov at vente, men bambus er der nok af her på vores skønne nye sted, som vi første gang stiftede bekendtskab med i søndags, hvor 'O' kørte os her forbi til frokost. De har deres eget lille bageri, som ifølge Marie (hun har efterhånden prøvet det meste.., inklusiv æble/kanel strudel, som 'le chef' hev ud af ovnen, ligesom Marie gik forbi og nu stod med store øjne og spurgte til det). Også en scone med hjemmerørt marmelade blev guffet ved søen i eftermiddags... børnene nærmest slikkede resterne af skålen med den søde jordbær/vanille-marmelade (Ja, de gror faktisk rigtig gode jordbær i området!) Den var helt på højde med svigermors - næsten da. Maden er fremragende! Ikke kun bageriet, men også Gamle Mamas thaikøkken. Det bedste, vi har fået indtil nu.
Her bor vi i himmerige lidt endnu, inden vi i morgen tager endnu længere nordpå til Pai.
Turen til Chiang Mai fra Koh Lanta i fredags var lang, men gik fint, selvom vi var på en stram tidsplan. Med bil fra syd til nord på Koh Lanta, fire timer med færge nordpå til Phuket og derfra med fly til Thailands næststørste by Chiang Mai.
Ni timer i alt, hvor det først lykkedes undertegnede at glemme sin medbragte fleecetrøje på Koh Lanta, derefter at få konfiskeret halvdelen af sine toiletsager i sikkerhedskontrollen, fordi jeg havde været så genial at pakke dem i håndbagagen, og sidst men ikke mindst at smide sit boardingpass væk et sted mellem check-in og flyet, så den stramme dame ved boardingskranken til ungernes store forskrækkelse truede med at lade mig blive alene tilbage i Phuket. Jeg slap dog med en advarsel, men skal vist arbejde lidt med min håndtering af stressede situationer. Det plejer da ellers at gå så fint...
Chiang Mai er en fantastisk by. Her kunne vi godt slå os ned 'for good' er vi enige om, hvis det ikke lige var for jer derhjemme. Dejligt klima, ren og smuk by, søde mennesker og omgivet af bjerge og jungle.
Vi har været på marked flere gange, selvom drengene gik glip af det store marked søndag aften, da Oscar faldt i søvn på vej hjem i bilen fra dagens strabadser, der inkluderede besøg i Tiger Kingdom og de omtalte svævebaner... Vi har boet fire nætter på et lille lækkert hotel, Banthai Village, der ligger gemt væk fra larmen midt i Chiang Mai. Her har både Maries søster Annette og bror Morten boet tidligere, og det kan klart anbefales, hvis I en dag slår vejen forbi. Ungerne kunne dog ikke helt forlige sig med den kolde pool, efter vores første tid på Anda Lanta, hvor temperaturerne var helt anderledes. Her er det faktisk ret køligt om morgenen, mens det er helt udholdeligt i dagtimerne med 27-28 grader :-)
Alt for nu. Der er sikkert meget, jeg har glemt, men det ligger og rumsterer hver nat, når lyset er slukket og aircon er tændt, og bliver langsomt men sikkert til et minde for livet for os alle fire...
Sov godt,
Chris
- comments
Martin Wauw!!! Det ser mega svedigt ud og jeg bøjer mig i støvet over Cille's up-side-down flyveture. Jeg sidder bare og ser det på skærmen og min angst aktiveres! Kh. M
Martin Forresten - tag meget gerne noget video og læg op. Kunne være fedt at se noget fra jeres tur og jeres stemmer. Og sådan en svævebanetur :-)
Chris Kilroys app giver desværre ikke mulighed for videoupload endnu. Smider en video på Youtube og giver et link...
irene Hej alle fire, Hvor fantastisk at følge jeres eventyrrejse, får helt vildt lyst til at besøge Thailand og Moshas hjemby og Chiang Mai. Her er tøvejr og foråret nærmer sig langsomt så kom glade hjem i marts, kh irene
Ulla Venderby Kære alle fire Hvor lyder det dejligt. Sig mig, Christian - du kan sådan cirka én gang om året være skæg. Har du nu fået overskæg - eller er der blot noget galt med et af billederne? Her går det godt, men ligefrem hot er det ikke. Kedeligt regnvejr, og det er sidst på måneden.... Mange kærlige hilsener Farmor. Ulla