Profile
Blog
Photos
Videos
Til Paradis og tilbage. Der er sket en hel del siden sidst, og alligevel er der ikke sket det store. Helt perfekt!
Lørdag morgen pakkede vi vores tasker og tog afsked med fantastiske Anda Lanta for en stund. Vi fik sagt på gensyn til vores nye venner - især Julius på to år, som delte store krammere ud - og så blev vi hentet på stranden af en af de lokale long tail boats, der skulle sejle os en god times tid ud i farvandet mellem Andamanhavet og Malaccastrædet. Her ligger Koh Ngai - en lille paradisø med få hoteller, en lang kridhvid strand, det lækreste azurblå hav og i horisonten utallige klippeøer i alle former og størrelser. Ren idyl.
Vi tjekkede ind på Coco Cottage i den nordlige ende af øen, der var det ene af to resorts, vi havde fået anbefalet af bekendte og Tripadvisor. Det var det helt rigtige valg...
Vi fik endda den helt perfekte hytte i anden række (billigere), men med havudsigt (sweet) og et underhåndsstenkast (her ville du kunne være med, Anders) fra hotellets smukke restaurant, hvor Marie og jeg kunne stå tidligt op og se solopgang og spise morgenmad i ro og mag, mens ungerne sov længe (genialt).
Men, men, men... Der var jo også lige Thanya Resort i den anden ende af øen. Så vi betalte kun for en enkelt nat og begyndte den lange vandring ned ad den fantastiske strand. Som sædvanlig havde de dumme danskere begivet sig ud i middagsheden, og det var en hård tur. Kun udsigten til en shake og frokost og måske et dyp i øens eneste pool gav os de ekstra kræfter, strabadserne krævede. Det var dog ikke anstrengelserne værd. Stranden var ikke lækrere i sydenden, hotellet kunne slet ikke måle sig med Coco, maden var ikke værd at skrive hjem om - men det gør jeg så alligevel - og poolen var klam. Så hjem til Coco igen. Denne gang skulle vi passere havfruernes dødsensfarlige kviksand, evighedens træ, de 1000 haves bølger og eremithullernes uendelige sletter. Så gik turen legende nemt...
Men nu til men. For vi var blevet advaret af damen i Coco Cottages reception. De kunne ikke garantere os to nætter, hvis vi kun betalte for en. "That's our problem," sagde jeg kækt. Selvfølgelig ville hytten ikke være udlejet til anden side, når vi havde besluttet os om et par timer...
Nu havde vi så et problem! Der var ikke plads til os mere end en enkelt nat. Kun i deres dyreste hytte, og det ville vi ikke betale. Budgettet skal jo holdes!
Så det blev til et enkelt døgn i paradis, hvor ungerne virkelig hyggede sig med hinanden. På gyngen på stranden. Med at kaste brød til fiskene i den lille kanal. Sille hjalp Oscar med hans førskolelektier på vores lille lækre veranda i flere timer. Virkelig fedt, når de klikker, og det gør de mere og mere som dagene går.
I går søndag tog vi så en speedbåd tilbage til Koh Lanta. Vi blev sat af i hovedbyen oppe på nordøen, men kunne straks vælge mellem 1001 taxachauffører, der gladeligt ville køre os ned til Anda Lanta.
Marie valgte den ældste chauffør uden alt for mange tænder i munden. Han var sød, og efter lidt forhandlinger gik han med til 400 bath (80 kr) for turen. Og så var der også tid til at stoppe ved et supermarked og øens største marked på vejen. På et tidspunkt gik det dog op for ham, hvor langt nede sydpå vi skulle, og han ville gerne genoptage forhandlingerne om prisen.
Det blev der dog ikke noget af. Så vi blev i stedet kørt for fuld drøn bag på ladet hele vejen ned over øen, mens han demonstrativt dyttede af alt og alle. Sille kunne ikke lide at han var så sur, så hendes forældre gik med til at give ham 50 bath i drikkepenge.
Tilbage i vante omgivelser kastede vi os straks i poolen, og om aftenen kørte vi igen ned til vores yndlingsrestaurant Same Same But Different, som Annette og Anders havde anbefalet os. Dejlig aften.
I dag mandag tog vi en havkajak over til den næste bugt, hvor Laa Lanta ligger. Der har vi spist dejligt før, og selvom vi havde glemt vores penge derhjemme fik vi uden problemer fire shakes "på klods" til vi kommer og spiser middag igen tirsdag aften. En tur i poolen blev det også til...
I morgen står vi tidligt op og går igennem regnskoven i baghaven op til et lille vandfald. Vi håber at hilse på de lokale aber, der vist er mest aktive i morgentimerne...
Alt for nu,
Chris & Co.
- comments
Ulla Venderby Kære rejsebande - Sille, Oscar, Marie & christian Dejligt at kunne følge med og drømme sig lidt væk fra det kedelige, kolde danske vintervejr. Og du skriver fantastisk, Christian - en nydelse at læse. Og jeg kan sagtens forestille mig, hvor genial og sej du føler dig, når du kommer i tanker om en sjov sprogblomst! Kom endelig med nogle flere, når du får tid. Dejligt at høre, at Sille & Oscar er så søde ved hinanden. Og Maries business-talent er fulgt med hjemmefra. Godt, Marie, så får I også mad på bordet, når I engang om lang tid vender tilbage til jeres dejlige sted i Brede. Kærlig hilsen Ulla