Profile
Blog
Photos
Videos
Undervejs fra Moab til Monument Valley fik vi lige foreviget turens navn, idet vi passerede byen Bluff…. Og den lignede også et bluff – en temmelig øde cowboyby, som forsøgte sig med lidt for turister. Den fælde hoppede vi dog ikke i :-)
Ankomsten til Gouldings campingplads i Monument Valley blev først omkring kl. 18.30 mandag aften. Glæden var stor hos pigerne, da de fik øje på et styk indendørs pool og grill ved selve pladsen. Så den stod igen på grillede marshmellows til dessert, og der blev hygget med at spille sorteper :-) Maria kom også med dagens bedste udtalelse… Ud af intetheden snakkede hun pludselig om konebryster, hvilket moderen i første omgang var tæt på at tage som en fornærmelse…. Konebryster er dog svaret på silikonebryster, og Maria var endnu ikke kommet over Dolly Parton * 2, som hun havde set på Bellagio i Las Vegas. Det er til tider ganske underholdende med pigerne, for nogen gange går der lidt tid, inden de udtrykker, hvad de har oplevet, og det kommer ofte ud af det blå :-)
Pigerne havde et par gange givet udtryk for, at de gerne ville lege og bade en dag, så vi besluttede, at indianerreservatet nok bedst blev oplevet på en guidet tur. Så tirsdag morgen blev der sovet længe og overrasket med amerikanske pandekager, masser af friske bær og græsk yoghurt. Det var lige noget som passende pigerne. Formiddagen og det meste af eftermiddagen blev brugt på at lege med playmobil og at bade, og pigerne havde poolen helt for sig selv. Lene fik lejlighed til at læse en bog (den første på turen), og Nicolai hyggede med at skrive lidt på bloggen og uploade billeder. Imponerende måtte vi konstatere, at der var internet men intet telefonnet. Så beskrivelsen om, at vi var ude hvor kragerne vender, holdte så absolut stik :-)
Kl. 15.30 var vi så klar til afgang med en guidet tur til indianerreservatet Monument Valley Navajo Tribal Park. Et område som strækker sig over ca. 66.700 kvm og har et sted mellem 150-200.000 indianer boende. Samtidig strækker indianerreservatet sig over 4 stater – Utah, Arizona, New Mexico og Colorado. Her fik vi virkelig valuta for alle pengene på godt og ondt.
Guiden på turen var af oprindelig afstamning og viste sig at være meget dedikeret til sit job. Han introducerede til indianernes oprindelige sprog og rituelle sange. Begge dele havde stadig stor betydning for ham, idet hans moder stadig levede og faktisk ikke kunne kommunikere på engelsk. Samtidig deltog han også i sommerens årlige indianske festligheder og mærkedage, hvilket foregik på indiansk.
Første stop på turen var et besøg i en Hoogan, hvilket er en 9 kantet eller 12 kantet hytte beklædt med træ indvendigt og lergulv samt lervæg udvendig. Antallet af kanter repræsenterer de 9 måneder en kvinde er gravid eller de 12 måneder i året. Hoogaen er desuden udstyret med hul i taget, således Moder Jord og Fader Himmel altid har forbindelse til hinanden, samtidig med at indgangen altid skulle vende mod øst. Hoogaen havde altid været kvindens domæne og blev også betragtet som det i dag. Til mændene blev der også bygget hoogans, som blot var mindre og mere spidse.
I dag lever indianerne primært i mobilhomes, og har så en kvindelig hoogan ved siden af. Hoogaen anvendes nu kun til rituelle og religiøse lejligheder. De fejrer blandt andet stadig "barnets første grin”, kvinders kønsmodenhed og bryllupper i hytterne. Ved indianske bryllupper er der stadig tradition for, at brudens forældre får en medgift, mod at brudgommens forældre får lov til at teste brudens duelighed med madlavning og andet husflid. Besøget indeholdte også en fremvisning af at karte uld, indianske håropsætninger m.v.
Herefter startede selve turen rundt i nationalparken. Vi havde haft en anelse om, at parken ikke egnede sig til en køretur i vores lille hus. Godt vi fulgte vores intuition for de næste 3 timer stod på ren bump og hop i ørkensand. Der kunne vi godt være kørt fast igen :-)
Navajo var helt anderledes, end hvad vi tidligere havde oplevet. Det var et stort fladt ørkenområde, hvor der er skudt nogle enkeltstående formationer op. Det var dog stadig lige betagende at se denne helt enestående natur, som vi har mødt rundt omkring. USA er virkelig rig på den konto set med vores danske øjne :-)
At området var anderledes var vi ikke de eneste der havde bemærket, da der rent faktisk var indspillet flere westerns med John Wayne og af John Ford, hvorfor der forstås fandtes en John Wayne Cabin på hotellet og et John Ford point i parken, hvor han havde overskuet filmoptagelserne. Af nyere film fra sletten kan nævnes ”Thelma og Louise” og ”Tilbage til fremtiden III”. At der var lavet mange John Wayne westerns skulle man ikke være i tvivl om, hvorfor der var filmfremvisning hver aften af en af hans film på hotellets biografsal, så hvis man er til den gamle klassiker ”kavaleriets gule bånd”, er det der man skal være om tirsdagen :-).
Turen rundt indeholdte en masse små fortællinger om formationerne, og hvad der lå bag navngivningen af flere af disse. Helt uden turistfælder var vi dog ikke. Pigerne troede kortvarigt, at vi var på shoppetur. På største delen af stoppene undervejs var der opsat boder med indianske smykker. Pigerne var helt elektriske for at købe noget, hvilket forældrene dog fik indskrænkede til købet af et armbånd og et bogmærke. Mange af købsmulighederne virkede nu til at være lidt for ”made in China” og mindede som sådan ikke om, hvad vi anså som smykker med indiansk islæt.
Som sagt var det jo også en rigtig turisttur, og højt til loftet var der åbenbart ikke. Da vi blev hentet på campingpladsen, havde vi begge bemærket et ældre amerikansk ægtepar, som var meget optaget af, hvor de skulle sidde i vores åben tourbus. Det lød umiddelbart som om, at ægtemanden blev køresyg, hvorfor det jo var helt på sin plads at tage hensyn hertil. Pigerne og ægtemanden placerede sig foran på hver sin sæderække, hvor der var plads til 2 på hver side. Konen placerede sig på rækken bagved manden, hvilket blev årsagen til, at hun resten af turen kom til at optræde forsmået, barnlig og som en 5 årig, som havde fået stjålet sin slikkepind.
Det viste sig nemlig, at bussen senere hentede de restende turdeltager, og alle sæder i bussen skulle dermed i brug. En familie på 5 havde svært ved at få siddepladser og skulle være spredt ud over hele bussen. Nogle af de andre familier flyttet sig naturligt sammen, hvilket ikke lige skete med det ældre ægtepar. Ganske frisk kommenterede Lene, at det ældre ægtepar faktisk rejste sammen, så de måtte kunne rykke sammen :-) Når man fylder for 3 i stedet for 2, så er der selvfølgelig ikke behageligt, men omvendt gav det ikke mening, at børnene ikke kunne sidde sammen med deres forældre. Så vi havde dermed fået skabt os en fjende.
Både Maria og Emma var til stor ros yderst eksemplariske og stille på turen. Den amerikanske kvinde fandt dog den mindste anledning til at kritisere. Maria kom til at strejfe hende med sin fod, hvormed hun meget vredt kommenterede, at Maria havde sparket. Vi fornemmede nærmest, at politianmeldelsen for vold vil blive indgivet omgående….. Maria kom også til at hoste en enkelt gang, hvorefter kvindemennesket flippede fuldstændig ud, og råbte op om, at i USA var de opdraget til at holde sig for munden. Det lykkedes hende nærmest at ligne en, som var tæt på et hjertestop.
Lene kiggede blot på hende, og konstaterede at hun vist ikke brød som om børn, og at hun en anden gang godt kunne opføre sig pænt og høfligt, hvis hun ønskede at kommunikere. En hollandsk mor (hende Lene havde skaffet pladserne) meddelte ganske tørt, at ægteparret nok skulle have booket en private tour. En anden passager konstaterede tillige, at hun nok ikke blev syg af et enkelt host. Det lykkedes ganske enkelt kvindemennesket at få hele bussen på nakken, hvilket tilsyneladende passede hende ganske godt, for nu kunne hun højlydt brokke sig til manden over uopdragne mennesker. Det fik hende ligefrem til at smile. Så resten af turen havde hun i den grad et horn i siden på vores børn.
Intet er dog så skidt, at det ikke er godt. Snakken flød pludselig mellem alle i bussen. Den hollandske mor konstaterede, at herregud det var børn, Maria var jo ikke ret gammel, og hun var imponeret over, hvordan begge piger blot sad roligt og fulgte med. Hendes franske mand konkludere samtidig, at hvis der var nogen som skulle dumpes på denne tur, så blev det i hvert fald ikke os ;-)
Pigerne fangede også godt, at der foregik noget. Så det blev for dem en dannelsesrejse i høflighed, pli og god opførsel. Marias simple børnelogik blev til, at damen, som mindede hende om en søelefant, nok bare skulle have haft en pruttepude, hvilket åbenbart gav et indre billede hos Maria uden lige, idet hun knækkede fuldstændig sammen af grin :-)
Vi er faktisk lidt i tvivl om, hvordan amerikanere har det med børn – særligt den del som kan betegnes som ”bedsteforældrene”. Vi har oplevet rigtig mange steder, at vi nærmest må undskylde, at børnene er til stede, og vores er vel og mærket meget vant til at begå sig på restauranter, hoteller m.v. Det virker meget på os, som om at børn godt må ses og ikke høres. Desuden har vi flere gange reflekteret over, hvorvidt drengebørn er mere fortrukne end piger, idet vi flere gange har fornemmet, at drenge er i højere kurs og dermed får mere line end pigerne. Det er nok lidt, som når ”mændene” hilser på hinanden :-)
Vi fik således fuld valuta for pengene, og var glade for at vi havde deltaget trods et hysterisk kvindemenneske. Vi priste os samtidig lykkelige for, at ægteparret ikke var vores naboer på campingpladsen. Dagen sluttede endnu en gang med grillede skumfiduser og kortspil.
Vi ses i morgen, hvor næste stop er Grand Canyon.
- comments