Op tidligt for vi skal jo være klar til vores tur til Alcatraz med afgang fra Pier 33 kl. 9.00. Så en meget hurtig morgenmad på vores "lokale” a'la Grease-cafe og så var vi klar.


Fra morgenstunden anede vi allerede, at dagen ville blive ganske anderledes :-) Vi havde absolut ikke nogen udsigt fra vores hotelværelse og Golden Gate var forsvundet i tågerne. Vi kunne ikke en gang ane broen. Så det var dagen, hvor vi oplevede ægte San Francisco vejr, hvilket vil sige, at vi nok var ca. 10-12 grader nede i forhold til dagen før med 27 gr.

Men vi var klar til at opleve Alcatraz og den lille sejltur til øen blev brugt til at forberede pigerne med lidt historie om øen og dens ”beboer”. De var oprigtigt interesseret, og syntes det var spændende at høre om fangerne og de ansatte (de snakker stadig om det).


Vi blev budt velkommen af en ranger, idet Alcatraz faktisk er klassificeret som nationalpark. Herefter fik vi fornøjelsen af at tage fangernes tunge gang op ad en stejl bakke til selve fængslet. Det er her værd at bemærke, at øen faktisk oprindeligt var et militærfort og siden blev til fængsel.

Vel inde for murene om man så kan sige, blev vi udstyret med lyd til en selvguidet tur rundt i fængslet, som faktisk endte med at vare små 2 timer. Først blev vi ledt ind i celleblokken for de mindre farlige typer, og som populært gik under navnet Broadway, da det var her de nye fangere blev set an af de ældre. Dernæst kom vi ind Blok D, som var afsnittet for de hårdkogte typer, såsom Al Capone, Machinegun Kelly og The Birdman. Blokken indeholdt tillige deres ”huller”, som var isolationscellerne. Ifølge reglerne måtte man rent faktisk ikke slukke lyset, som man ellers måske har set i diverse film – filmene lyver ikke denne gang, da reglen aldrig blev fulgt, så fangerne sad faktisk i fuldstændig mørke, så man vel var helt sikre på at bryde dem helt ned. Dernæst blev vi ledt ind i biblioteket, som vel i bedste fald kan sammenlignes med et middelmådigt skolebibliotek i provinsen. Et frirum for alle fangerne, og der blev rent faktisk læst en del. De læste bøger var åbenbart ikke det lette stof, da der blev ”fortæret” en del filosofiske værker, hvilket vel var den eneste måde at undslippe fængselslivet på en legal måde. Det ”illegale” var dog også en mulighed, og forunderligt nok blev det mest blodige og voldsomme flugtbesøg netop udtænkt af en fange, der ”arbejdede” i biblioteket. Forsøget mislykkede, og de involverede blev alle dræbt på nær én, som overgav sig og undlod at dræbe gidslerne (vagterne), som de tog under flugtforsøget. Der var kun et flugtforsøg i fængslets historie, indtil det blev lukket i 1963, der vel kan betegnes succesfuldt. Det lykkedes i hvert fald 3 fangere vha. teskeer at bore og grave sig igennem cellevæggene omkring cellernes udluftningskanaler, hvorefter de kravlede ind i et hulrum til udluftningskanalerne, op på fængslets tag og dernæst ud i det ”fri”. Dernæst var fangernes opgave at skulle krydse San Francisco Bay midt om natten i vand, der var iskoldt og med kraftige strømme. Man fandt dem aldrig, og selvom politiet mente, at fangerne er druknet, er de åbenbart ikke mere sikre på den påstand, end at sagen stadig er åben og først bliver henlagt, den dag de undvegne fangere på papiret fylder 100 år.


Det spændende ved vores lille guidede tur var desuden, at stemmerne som har indtalt ”historien” undervejs faktisk er tidligere/nuværende fængselsindsatte, tidligere ansatte og de ansattes ægtefolk og børn. Vi fik udover fangernes liv også et indblik i, hvordan de ansattes familier inkl. børn havde deres dagligdag. De ansatte og deres familier havde deres eget lille samfund med supermarked, hygge og leg.

Med en masse nye indtryk fra et af de mest kendte fængsler i verdenen, kunne vi i modsætning til de oprindelige ”bebor” forlade stedet efter 2 ½ time. Og ja, det er ikke et sted vi ønskede at være meget længere. Tilbage til kajen satte vi snuderne hen imod Aquarium Of the Bay. Vi indtog dog en hurtig frokost i form af ”hotdog” – noget der ikke mindede om en dansk udgave og så er den prøvet :-)


Forventningsfulde var vi klar til at finde ud af, hvad San Franciscos akvarium havde at byde på, da vi jo allerede havde oplevet et fantastisk akvarium i Newport.

Vi kan allerede nu afsløre... vi blev ikke skuffet. Igen fik vi mulighed for at opleve havets mange facetter på tæt hold, og denne udvidede udgave inviterede til at røre ved rokker, fladfisk/rødspætter, hajer, søstjerne, anemoner og slanger. Emma og jeg prøvede alt med undtagelse af hajerne, da de havde en ren dovne dag. De gad ikke rykke sig hen til kanten, så vi kunne komme til. Faderen holdte sig på behørig afstand af alt levende, og det lykkedes at få Maria ovetalt til at røre ved søstjernerne og anemonerne.


Efter vores akvarietur skulle vi nu prøve kabelbanen. Meget heldigt kom vi lige til rette tid og hoppede lige på en kabelbanen, som var klar til at forcere San Franciscos meget stejle gader. Det var med en vis bekymring for, hvordan hænger disse kabelbaner egentlig fast på gaderne… Nicolai måtte simpelthen have en lektion hos en af de lokale, så i bedste stil studerede disse to selve banenettet… Desværre fik vi ikke lige taget et evigt minde :-)

Vores tur i de gamle kabelvogne førte os til downtown, hvor vi kort besøgte lidt få butikker, herunder Tiffanys og Macy’s… Jeg fik dog hurtigt overtalt resten af familien til en tur på toppen af Macy’s, hvor de havde ”The cheesefactory”… Fars dag (det er den 17. Juni i USA) blev således fejret med fantastisk ostelagekage :-) Dem tåler vi ikke at spise hver dag. Hvad angik Tiffanys, var der nok ikke rigtig nogen af os, der helt forstod konceptet, da vi egentlig havde troet det var det eksklusive af det eksklusive inden for smykker i USA og jo de havde nogle store diamantringe, men ellers mindede det vel mest om Flensborg guld.


China Town skulle da også lige besøges, når det nu lige lå rundt om hjørnet. En by i byen hvor vi fandt en lille skummel gyde med en ”lykkekagefabrik”. Imponerende var det at se 3 kvinder producere ca. 20.000 lykkekager om dagen. Naive som vi er, så skulle vi da også prøve lykken :-) For min del overvejer jeg faktisk at blive overtroisk, idet min fremtid skulle være ”et nyt job”.

Pigerne var dog nået til et punkt af mæthed, så vi kunne ikke overbevise dem om at aftensmaden skulle indtages i China Town. Så vi endte på sushirestaurant på Pier 39 – pigerne var tilbage i Slaraffenland af pling, plang og underholdning. Her fik vi så også lejlighed til endnu en gang at hilse på søløverne, som har taget permanent ophold i Pier’en.


Efter endnu en dag med fantastiske oplevelser var det tid til at krybe under dynerne - godnat og sov godt vi ses på Hawaii :-)