Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi igen tilbragt mange timer i bilen; vi kørte fra Zion til Bryce National Park efter et solidt morgenmåltid på Wildcat Willies. Vi tog med shuttlebussen op til det yderste sted, og så gik og / eller kørte vi med bussen tilbage mod parkeringspladsen igen.
"Bryce" er en masse stenformationer, der står meget tæt, og imellem den er der træer og buske og også stier, så man kan gå imellem dem. På afstand ligner de Torneroses slot i Disneyland - det var virkelig imponererende, der var fantastisk flot!!
Mor og far ville ikke med ned i bunden imellem klipperne, men vi andre fire gik ned ad en meget snoet og støvet sti, til vi var nede imellem dem og kunne kigge op.
Der var noget køligere i dag, og der kom endda en lillebitte byge, da vi var på vej tilbage til Zion. Det var faktisk dejligt, at det ikke var så varmt - kun omkring 25 grader...
Tilbage i Zion fik vi aftensmad på Pizza & Noodle House i Springdale, og derefter hoppede vi fire unge mennesker i poolen for at blive vasket og kølet af, inden vi igen skulle se dyner.
- comments