Profile
Blog
Photos
Videos
Opdatering fra de 2 bjergbestigere in NZ.
Yes, nu tror jeg efterhaanden vi er kommet ned paa jorden igen efter et par dage med fuld fart og tempo med adrealinen paa sit hoejeste. Med dette sagt, saa betyder det ikke vi er gaaet i vinterhi, men det er da op over med de temp. aendringer vi har vaeret vidne til de sidste par dage - men det kommer jeg til senere.
Vi tog paa endags udflugt fra Queenstown til Milford Sounds. Dette omraade er NZ's nominering til verdens 7 nye viduner, saa med dette i bagtankerne var der lagt op til det helt store. Det foerste vores driver derefter siger i hoejtalerne er vejrudsigten: Regn dagen lang, og i store maengder, hvorefter han paapeger at det faktisk er flottest derude naar det regner, men det kommer jeg til. Busturen gik via Ta Anau hvorefter vi forlod civilisationen og ud mod Milford Sound, en natilnal park beliggende helt ud til havet paa den vestlige side, faktisk det syd/vestlige hjoerne af NZ's sydoe. Busturen ud mod kysten er helt faenomonal, hvor vi hurtigt faar et indtryk i hvad regnvejret egentlig goer ved omraadet. De store maengder af regn goer at bjergene ikke kan optage alt regnvandet, hvorefter det maa af med alt vandet, og hvad er saa mere naturligt end at falde ned af bjergene som vandfald. Derfor kunne vi for hver eneste bjerg se alle de mange vandfald som var skabt via regnvandet. Haaber det er til at se paa billederne, men det var simpelthen et oejebliks stilhed, hvor man bare kunne sidde (inde i bussen vel at maerke) og se hvordan naturen og vejret til sammen skabte et helt fantastisk naturbillede. Herefter skulle vi ud paa et 2 timers lang cruise langs kysten, hvor vi sejlede helt taet paa vandfalene, baade de "naturlige" samt dem som var skabt af regnvandet. Vores driver sagde han ikke havde set noget lignende i flere mdr., og fortalte at hvis det ville stoppe med at regne igen, saa ville alle de mange vandfald forsvinde igen i loebet af 2 timer. Som I nok ogsaa kan se paa billederne saa trodsede jeg regnen og begav mig helt ud foran paa baaden, som jeg kunne se helt op til vandfaldene. Vores cruise startede med store buffet som var inkluderet i prisen - herligt for backpackers naar man kan spise alt det man vil :) Efter cruise var det selv samme vej tilbage til Queenstown igen - tilbage til solskinsvejr igen.
Den efterfoelgende dag i Queenstown stod paa afslapning og faa styr paa den naeste del af rejsen, hvorefter vi stod af kiwibussen i Twizel og derefter tog shuttlebus indtil Mt. Cook Village. Paa vejen ind mod Mt. Cook koerte vi forbi en farm som holdte faar. Ikke nogen helt almindelig farm, der tilhoerte nemlig 20.000 hektar jord, hvorpaa der gik 10.000 faar alt i alt. Der er hvis lidt at tykke paa der for de danske landmaend, det siger noget om stoerrelserne hernede. Vi fik fortalt at faarene for det meste gik oppe i bjergene og de blev saa "taget ned" til farmene om vinteren for at holde varmen. Byen Mt. Cook Village ligger ved foden af Mt. Cook National Park. Selve parken bestaar af 22 bjerge, hvoraf de 20 er over 3000 m. Ned langs bjergene kan man se de mange glacier som langsomt glider ned af bjergene, hvorefter smeltevand danner smaa floder og soer i bunden, hvilket I ogsaa kan see paa billederne. Kasper, du spurgte til om glacierne kan maerke den globale opvarmning, og til det kan jeg kun svare JA. I foelge statistikker saa vil samtlige glacier i NZ vaere vaek i loebet af ca. 300 aar, og selvom vi kun har vaeret der i faa dage, saa kan man godt faa en fornemmelse af at glacierne kommer naermere bunden, dermed ogsaa at isen smelter til vand. Desuden kunne vi hoere at det buldrede rigtig meget en enkelt gang eller to, som om det tordnede, men nej - det er blot store isklumper som revner og glider mod bunden af bjerget. Den foerste hike vi gik da vi ankom gik op til Hookey Valley, hvorfra der var udsigt til Mt. Cook samt Hooker glacier. Vores vej dertil var meget kompliceret, da de osse aner af regnmaenger havde gjort at den oprindelige sti ikke var til at se nogle steder, og vi maatte derfor findes vores egen vej frem igennem de mange smaa floder som var dannet af regnvandet. paa vores vej matte vi ogsaa krydse en flod 2 gange med en svingbro, ret sjovt at gaa saa taet paa og maerke suset fra vandets bevaegelse under sig, mens man langsomt bevaeger sig over. Da vi ankom til soeen som glacieren smeltede ud i, blev vi moedt af en meget kraftig bleast, et sted mellem 60-70 km/t i timen i foelge vejrudsigten - det var neasten som at springe bungy jump eller skydive igen, bortset fra vi stod paa jorden denne gang. Desvaerre kunne vi ikke se hele toppen af Mt. Cook da der konstant var overskyet. Generelt saa var vejret faktisk meget overskyet, saa meget af vi ikke kom ud for en doer den 2. dag vi var der. Alle matte blive inde, da regnvejret for alvor havde taget fat og derfor kunne vi ikke komme nogen steder denne dag, en smule trist, men naar man ikke engang kunne se bjergene for skyerne saa var der ingen ide i at bevaege sig derud. De store maenger regn var blevet til sne oppe i bjergene, saa da jeg gik ud paa en gaatur den sidste dag (Kai var en smule syg og blev indedoers) kunne jeg se meget mere sne paa alle bjergene, og hvis I ser rigtig godt efter, saa kan I ogsaa godt se forskel paa nogle af billederne, de foerste er med Kai's kamera inden det havde sneet, og de andre er med mit kamera paa 3. dag. De foerste i albummet er fra mit kamera, og de sidste er fra Kai's kamera. Generelt var det utrolig flot at gaa rundt i nationalparken, da vi er omringet af bjerge over alt med sne paa toppene og glacier ned langs dem. Ang. temp. sving, da jeg var oppe paa et bjerg den sidste dag, var jeg kommet saa hoejt at sneen havde lagt sig paa jorden omkring mig, og pludselig stod jeg der i snevejr oppe i bjergene omkring Mt. Cook, en ret underlig fornemmelse, da jeg sidst havde sne i haanden da jeg stod hjemme i dk's snestorm. Senere forlod vi igen den lille landsby med kun ca. 200 indbyggere, en skole, et hostel, et dyrt hotel og intet supoermarked. Efter blot ca. 30 min. koersel var vi ude af nationalparken igen, og som vi lige havde forladt sneen deroppe, saa stod vi igen i solskin uden en sky paa himmel, ret underlig fornemmelse at vejret kan skifte saa hurtigt, men det fortaeller bare noget om hvor meget bjerge de kan vaere skyld i vejret. Vejret blev tit daarligt naar de fik skyer ude fra kysterne af, hvorefter de saa moedte bjergene, og derfra ikke kom videre, da de "laaser" sig fast her. Derfor er der meget skyet og daarligt vejr omkring bjergkaeden, mens der er kanon flot vejr blot en halv times koersel derfra da skyerne aldrig naar dertil.
Fra Mt. Cook tog vi videre til Lake Tekapo, en koeretur langs de sydlige alper, utrolig flot, hvorefter vi ankom til Tekapo, hvorfra vi kunne se bjergene i det fjerne, paa den anden side af soen. Grunden til soens farve ser saa "klar" ud er simpelthen at naar glacierne rammer bunden, saa tager smeltevandet en masse sten med sig. Disse sten slaar sig mod hinanden og afgiver en masse "stoev" som saa farver vandet i soen. En kanon flot udsigt med solnedgang uden en sky paa himmel, over en klar soe og snebeklaedte bjerge i det fjerne.
Huha, saa fik jeg hvis ogsaa forklaret lidt om vores seneste oplevelse. Haaber jeg fik forklaret saadan nogenlunde hvordan det var at vaere der, da vi havde lidt svaert ved at tage billeder af selve naturen, da lyset drillede os en del, da bjergene gik i et med skyerne. Vi er nu ankommet til Christchurch, hvor vi er her i 3 dage, hvor vi tager paa en river rafting tur paa loerdag. Ifoelge bogen saa skulle det vaere en af de bedste i hele NZ, saa det ser vi frem til. Vi er nu kommet ud til "varmen" igen, omkring de 25 grader og solskin, herligt :)
Haaber alt er vel hjemme i dk, vores tid loeber stille og roligt ud her i NZ, og vi begynder saa smaat at finde tilbage til vores startpunkt, Auckland, hvor vi har en flybillet til L.A. 3. april, men nok om det til den tid.
/ de 2 oplevende backpackere.
- comments