Profile
Blog
Photos
Videos
Dagbog fra et tog, del 8
13:54 4/10
Egentlig er jeg ret glad for at vi er forsinkede. Vi kører igennem det smukkeste skovlandskab afbrudt af søer og sumpområder med store mosbegroede klipper.
Lige nu er det birke og granskove, men for en time siden var det ahorn. Det var utroligt flot. De lyser virkelig lige nu. Hed flotteste røde nuancer. Især op ad de mørke graner. Det er en vidunderlig kontrast.
Og havde vi ikke været forsinkede, havde det været mørkt mens vi kørte igennem det og jeg havde sovet. Vi burde have været i Toronto kl. 9:30 her til morgen. Vi er der nok omkring kl. 4.
Personalet var nødt til at stykke en frokost sammen til os af det der var i fryseren... De gjorde et hæderligt job, men helt på højde med de andre dage var det nu ikke. Men det kunne man nok heller ikke forvente af dem.
Nu holder vi min sæl og salighed stille igen, igen. No wonder at vi er pænt forsinkede. Det er alle de godstogsstation der skal passere os...
Der er kun et spor det meste af vejen...
Men whatever. Et ældre ægtepar har tilbudt mig at jeg kan komme med i deres taxa fra stationen. Deres hotel er kun nogle få blokke fra mit hostel.
Tror de vil se at jeg nu også kommer godt frem. De ældre bekymrer sig væsentlig mere for mig end folk på hostels...
Jaa... Vi kører igen. Trænger snart til at komme ud og strække benene. Pga. Forsinkelsen har næsten alle de længere stop været om natten. Det er også derfor jeg ikke har uploaded alt dette her endnu. De stationer vi passere forbi med netværk har været om natten...
Og så noget helt andet. Jeg vil gerne her sige tak for for at mine forældre lærte mig at spise pænt og generelt begå mig i pænt selskab. Hvem fanden har opdraget (eller undladt at opdrage) amerikanerne? De lægger kniven på kanten af tallerkenen og så tager de gaflen i højre hånd, bruger kanten af gaflen til at dele maden (ofte under stort besvær og med lille succes) og jagter derefter maden rundt på tallerkenen for at få fat i den. (Også dette ofte under stort besvær og med lille succesrate) Damen ved siden af mig forsøgte at dele et stykke smeltet ost på denne måde. Det er ligesom dømt til at mislykkes. Det er derfor man har en kniv... Og de skovler pålægger af brødet, skærer skorperne fra (de ikke eksisterende skorper vel at mærke).
Helt ærligt. Hvis børn opførte sig sådan i Danmark ville de fleste forældre smile undskyldende og vise barnet hvordan man spiser pænt.
- comments