Profile
Blog
Photos
Videos
Dagbog fra et tog, del 1.
22:22, 30/9.
Lidt uden for Vancouver.
Jeg er kommet ombord på toget og vi kører!! Juhuuu!!
Det er sgu noget andet end DSB.
Når man ankommer til stationen bliver man lukket ind i en lounge med gratis the, kaffe og kiks. Og en gård med gasvarmere og levende musik, som underholdning mens man venter på at komme ombord på toget.
Lyset ned ad perronerne skifter mellem blåt og gult i bølger. Det ser super fancy ud.
Jeg kom ind i toget og fandt mit sæde og tænkte: "okay. Vi skal være 4 her, og der er ikke noget strøm... Det her bliver vidst lidt træls..."
Men så fandt jeg ud af, at vi kun skulle være 2. Dvs. at mit "sæde" snarer er en sofa... Og strøm er ikke et problem. Vores tjener, eller hvad man nu skal kalde ham (han gør vores senge klar og pakker dem sammen igen, og servicere os på alle måder) vil gerne lade mine ting op i hans værelse, så det er intet problem :)
Og så kommer vi til min seng... Jeg sidder lige nu i min lille hule. Jeg har en overkøje. Der er tunge gardiner for, så det er virkelig en lille hule. Den bliver redt op til mig pænt og arrangeret, med foldede håndklæder og chokolade på sengen.
Madrassen er okay. Mine personlige ejendele har en lille hængekøje ved siden af mig.
Resten af toget kan der siges rigtig meget om. Har kun lige været kort igennem det. Men der er gratis (eller inkluderet, det er som man tager det) frugt og kiks, the og kaffe 24 timer i døgnet.
Spisevognen er utroligt hyggelig. Der er lounge med sofaer og borde. Der er en panoramavogn med en utrolig udsigt.
Og jeg sidder her, overvældet og forundret og føler at dette her er lige den forkælelse jeg havde brug for.
Havde regnet helt rigtig med at efter 2 måneders rejse er en pause på sin plads. Dette her var et godt valg.
- comments
Mor Det lyder godt nok dejligt