Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der vidst gået rigeligt med tid siden bloggen er blevet opdateret, men situationen har simpelthen været at mine fingre ville være frosset til is hvis jeg havde skrevet en opdatering i det mere nordlige Vietnam, hvor vi startede. Ej, det er måske en overdrivelse, men det er jo hvad man siger: "overdrivelse fremmer forståelse" og jeg vil meget gerne have at folk forstår, at vi har været igennem nogle kolde uger det sidste stykke tid!
Vi startede jo ud i Hanoi, som både Daniel og jeg ikke var yderligere fan af. Det er selvfølgelig en helt speciel oplevelse at se en storby, der er så anderledes end alt hvad vi er vant til! Trafikken er et stort kaos, og uanset hvor og hvornår man går hører man konstant folk der dytter. Udover trafikken var det også tydeligt at se hvordan mange vietnamesere lever af turisterne i storbyen, og man kan være næsten sikker på at alle vietnamesere der henvender sig til dig vil have penge fra dig. For mig synes jeg det er svært at være i en by hvor alle vil prøve at snyde dig eller få penge fra dig, men heldigvis boede vi på et skønt hotel med søde mennesker!
Allerede efter første dag i Hanoi besluttede vi os for at vi ikke havde brug for at være der mere, med mindre vi blev nødt til lige at komme tilbage for at nå en bus eller noget i den dur. Så altså vi fik udnyttet dagen i Hanoi ved at gå rundt og se de forskellige kvarterer og for en gangs skyld var vi lidt kulturelle og fik besøgt hele to museer. De var dog mere eller mindre uoverskuelige, og det kunne nu også være svært at tage det seriøst når man tydeligt kunne mærke at det var fra det vietnamesiske synspunkt alt var stillet op. Det var f.eks. en anelse humoristisk, da et af museerne fortalte hvordan de amerikanske fanger kaldte det vietnamesiske fængsel for "The Hilton Prison" og hvor man så billeder af at de amerikanske fanger måtte spille sport i fængslet, holde jul, ryge, drikke osv. Dog ved vi at disse fanger blev tortureret i virkeligheden, så derfor var det lidt svært at tage seriøst. Selvfølgelig fik vi også et indblik i hvilke sindssyge konsekvenser krigen havde for Vietnam og mange hundrede tusinder af uskyldige.
Nå, nu videre til vores næste dag, hvor vi havde bestilt en tur til byen Sapa! Sapa ligger laaaangt oppe nord på, tæt på den kinesiske grænse og er kendt for sine mange rismarker og smukke natur! Vi blev hentet tidligt om morgenen, og da vi så vores rejsegruppe tænkte vi, at den her tur nok skulle blive en del anderledes ift. de andre ture vi har været på. Gruppen bestod nemlig af en ældre mand og to ældre kvinder, hvoraf den ene tydede på at være lidt af et brokkehoved. Turen til Sapa tog omkring 6 timer og da vi ankom fik vi serveret en kæmpe frokost! Her begyndte vi allerede at snakke lidt med de andre fra gruppen og lige så stille som turen skred frem fandt vi ud af at de faktisk var helt utroligt søde! Selve turen bestod af at vi skulle gå til det sted, hvor vi skulle overnatte, på et såkaldt homestay og næste dag besøge nogle af de andre landsbyer. Vi var desværre ikke i Sapa i højsæsonen, hvor alle rismarker er helt grønne! Derimod var landskabet meget råt og gråt, men uanset hvor dansk og trist det lyder, så var der stadig helt utroligt smukt! Jeg synes langt fra at vores billeder kommer i nærheden af hvor smuk naturen faktisk var, og udover det fanger billederne heller atmosfæren af de små landsbyer. På trods af at landsbyerne er vant til turister kan man stadig få et indblik i hvordan Hmong folket lever. Man ser vandbøfler over alt, hunde, katte, grise, gede, kyllinger og børn løber rundt i de mudrede marker og det er tydeligt at se hvor lidt man i virkeligheden behøver for at være glad.
Vores homestay viste sig også at være fantastisk! Det var heldigvis primitivt og meget "vietnamesisk" på trods af tykke dyner, Den hjemmelavede mad blev serveret ved side at et lille bål og på et meget lille bord inde i køkkenet. Den aften nød vi det bedste mad, vi har fået på denne tur og som natten stille faldt på fik vi snakket mere og mere med både det vietnamesiske par, som boede der hvor vi overnattede og de andre fra vores tur. Faktisk viste det sig at særligt den ene kvinde (hende der brokkede sig lidt) gav os en masse moderlig kærlighed. Hun var en rigtig jøde-mor, der bekymrede sig om alverdens ting om os, og ville være sikker på at vi fik spist nok og at vi gik forsigtigt hvis vi gik alene! De fik i hvert fald forsikret os om, at vi har et sted at bo hvis vi kommer til Amsterdam! Aftenen gik med at vi udvekslede historier og sange på en masse forskellige sprog.
Næste dag var også skøn, især fordi vi fandt hvalpe ved hver andet hus i de små landsbyer! ;-) Jeg har helt glemt at fortælle hvordan de lokale kvinder følger en rundt på hele ens gåtur, de snakker med en, går nogle lidt andre veje for at vise os andre sider af Sapa og til sidst hiver de alverdens smykker, halstørklæder, tasker og jeg ved ikke hvad, op af deres tasker så de kan få solgt lidt til os blødhjertede turister!
Vi kom tilbage til Hanoi med følelsen af at vores penge var blevet godt brugt på sådan en tur.
Halong Bay skulle være et must see i Vietnam og derfor bookede vi en tur dertil på trods af at vi godt vidste at vejret ville blive dårligt. Hvad vi dog ikke vidste var hvor ekstremt kedelig sådan en tur er hvis vejret netop er dårligt. Halong Bay var naturligvis meget smuk, men vi har nok ikke været et mere turistet sted! F.eks. skulle vi se en hule, hvor vi blev nødt til at stå 15 min i kø bare for at komme ind i hulen… Daniel og jeg er meget enige om at turen helt klart havde været bedre hvis vejret var godt, men fordi vi ikke engang kunne side på bådens soldæk og var fanget i den lidt billigere båd blev turen ret kedelig. Efter at have overnattet på båden og endelig komme tilbage til Hanoi blev vi hentet med det samme, da vi skulle med en natbus til byen Phong Nha.
Phong Nha er de sidste par år blevet en større turistattraktion pga. at verdens største hule blev opdaget i 2009 i dette område. Dog kan man ikke se denne hule, med mindre man betaler 3000 dollars, og det var vi ikke lige interesserede i. Udover verdens største hule har Phong Nha også en masse andre huler og meget smuk natur, så det var primært det vi kom for. Vi ankom kl. 4 om natten, det regnede, var koldt og mørkt og ALT var lukket. Som I kan forestille jer er det ikke ligefrem den mest optimale situation at stå i, men heldigvis fandt vi sammen med to andre gutter et værelse, der dog ikke var blevet gjort rent, hvor vi kunne sove for ingen penge. Næste dag indrømmer jeg gerne at jeg var en smule muggen over vejret, da jeg havde haft det samme tøj på i stort set 5 døgn i træk. Vi fik alligevel besøgt to grotter, som var meget smukke, men da vi var færdige med det var vi begge ret enige om, at nu havde vi set nok grotter for denne gang. Derfor lejede vi næste dag to cykler og cyklede ud på landet. Endnu en gang var der vandbøfler, køer, hunde, grise over alt, og her var rismarkerne grønne! Vi fik cyklet en hel del rundt og vejene kan man vidst roligt beskrive som værende MEGET mudrede. Vores sidste destination var et sted der hedder "The Pub with The Cold Beer" som er kendt for kolde øl (hvilken overraskelse) og deres kyllinger. Det der nemlig er specielt ved deres kyllinger er at man selv kan få lov til at dræbe den inden man får den hele serveret med fantastisk peanutsauce. Daniel fik æren af at slagte den kylling vi skulle spise, da jeg har prøvet det som 10-årig og udover det passede det mig også helt fint, at jeg bare kunne sidde og lege med de 5 hvalpe der løb rundt. Daniel kom tilbage med blod på bukserne og fortalte at han ikke havde fået hovedet af på første hug så blodet havde sprøjtet… Det var lige lovligt makabert men den kære kylling smagte dog virkelig godt! Vi fik også udforsket Phong Nhas botaniske have som havde et meget smukt vandfald og sidst men ikke mindst fik vi smagt en hel del vietnamesisk mad. Phong Nha var en dejlig oplevelse, men vi var efterhånden godt trætte af at gå i det samme tøj pga. det kolde vejr så derfor smuttede vi videre til byen Hoi An!
Vi kom til Hoi An og var meget spændte på hvad denne by ville byde på eftersom at den er så populær! Med de tunge rygsække på skuldrene begav vi os mod det homestay vi havde booket 1 nat på. Allerede på gåturen hen til dette homestay så vi hvor mange hyggelige steder Hoi An byder på! Da vi ankom på til det lille homestay med kun 4 værelser blev vi mødt af den søde ejer Quin, hendes søster og deres lille hund Lucky, der bar en lille, gul kjole. Vores værelse viste sig at være så skønt! God seng, store vinduer, tv, varmt bad, det hele var bare skønt og lige hvad vi havde brug for! For at forklare hvor dejligt det homestay var kan jeg afsløre at vi endte med at blive i 5 dage. Vi følte os simpelthen så hjemme og de passede så godt på os! En af dagene blev jeg syg, og de lavede mad til både Daniel og jeg uden at kræve noget som helst! Udover det fik vi skøn hjemmelavet, vietnamesisk morgenmad hver dag og hvis vi ville ind til byen fik vi gratis cykler og vand og bananer med, vi skulle jo nødig tørste eller sulte! ;-) Da vi forlod Hoi An stod hele familien ude og var klar til at give nogle varme krammere og vinke til os mens vi kørte væk. Daniel og jeg blev enige i at vi havde fundet et "Home away from home"!
Hoi An er hidtil min yndlingsby! Gaderne er små og hyggelige fyldt med deres mange lanterner, restauranter og cafeer findes over det hele og stemningen i byen er bare så afslappet. Derfor gik mange af dagene med at cykle rundt i byen og omegnen, hvor vi bare kunne ose rundt, spise god mad og sidst men ikke mindst få shoppet lidt, da byen er kendt for dens mange skræddere! Om aftenen lyses alle de små gader op af alle de mange forskellige lanterner der hænger over det hele. Alt i alt er stemningen så hyggelig i gaderne og selv om der er mange turister kan man ikke rigtig mærke det!
En af dagene besluttede vi os også for at vi ville tage et madlavningskursus, da vi synes det ville være for dårligt hvis vi kom hjem efter 5-6 måneder i Asien uden rigtigt at kunne lave en traditionel asiatisk ret. Så vi kom afsted og vi var faktisk kun os to udover under selve madlavningen hvor der var en anden, så fik nærmest privat guide. Turen startede med at vi gik rundt på markedet i Hoi An, der jo har alverdens frugt og grønt, fisk og kød, nudler og jeg ved ikke hvad! Derefter sejlede vi hen til en palme plantage der ligger i vandet, hvor vi blev sejlet rundt i en båd, der ligner en forstørret frugtskål. Vi ankom til restauranten hvor vi skulle kokkerere og inden madlavningen begyndte fik vi lov til at fange lidt fisk og spille et traditionelt vietnamesisk spil.
OG SÅ begyndte madlavningen!!! Det hele var ikke helt så let som kokken fik det til at se ud, men vi kom igennem forholdsvist stolte af hvad vi selv havde præsteret! Nu kan vi i hvert fald byde på 4 retters menu, hvis vi altså kan finde råvarerne i Netto derhjemme! ;-)
Vi nåede også en dag på stranden i Hoi An og nøøøøj hvor var det dejligt at se havet igen og mærke solen varme! Søde Quin havde rådet os til at tage til en strand der lå lidt længere væk end alle de andre, hvilket betød at stranden ikke var fyldt med turister! Vi nød stranden næsten en hel dag, men så var det desværre tilbage og pakke vores ting for at begive os videre mod Nha Trang, også kaldet russernes by!
Man kunne måske være mere eller mindre nervøs for hvordan Nha Trang ville være pga. de absurd mange russere der befinder sig her. MEN fordi vi skulle mødes med to af mine bedste veninder, Celine og Trine, vidste jeg at byen ville blive fantastisk i det selskab! Vi ankom meeeeget tidligt om morgenen, og da solen stod lidt højere på himlen blev vi tøser forenet igen med smil og krammere! Derefter var det ellers på stranden for at indhente lidt søvn og få slappet af i det dejlige vejr. Dagene i Nha Trang gik som forudset alt for hurtigt, på trods af at vi rent faktisk forlængede vores ophold. Vi hyggede os simpelthen så meget med pigerne, måske mest mig, da det trods alt er mine veninder, men det var vidst tydeligt på Daniel at han heller ikke klagede over at være sammen med 3 søde piger, hehe! ;-) Vi fik udforsket nattelivet og endda også en omgang nat-fod-massage! Derudover fik vi slappet af på stranden, spist god mad, bowlet og sidst men ikke mindst besøgte vi simpelthen en forlystelsespark. Efter at vi havde daset nok på stranden og set over på en ø, der var forbundet til fastlandet med cable cars (til jer der ikke ved hvad det er, så forestil jer en lukket skilift hen over vandet). Vi begav os med højt humør mod denne ø, for vi er vel alle stadig lidt børn inden i når man hører at der er karruseller ;-) Vi svævede hen over det smukke blå vand og fik nydt udsigten på trods af at det også var en aaanelse skræmmende at svæve hen over vandet på den måde.
Den dag gik med at udforske HELE forlystelsesparken, og når jeg siger hele, så mener jeg virkelig at jeg tror vi fik prøvet alt der var at prøve og det var altså ikke så lidt endda! Der var karruseller som vi kender dem i Tivoli, så var der en spille hal der byder på de underligste spil, som man hurtigt kan bruge flere timer på. Der var karaoke så vi kunne få udlevet vores små indre sangere, der var kæmpe akvarium, 4-D film og et helt fantastisk springvandsshow kombineret med lysshow. Vi tog i hvert fald hjem med ømme fødder og en krop der havde fået en på opleveren. Vi var i hvert fald alle enige i at det havde været en fantastisk beslutning at tage derhen og at vi alle følte lidt at vi havde været en tur i disneyland! :-D
Så kom dagen hvor vi skulle sige farvel til de to skønne, skønne tøser, og jeg kan lige love for at jeg allerede glæder mig til at se dem igen når jeg er hjemme! Vi tilbragte resten af dagen på at dase ved stranden, da der ikke er så forfærdelig meget at lave ellers i denne by. Og nu, imens jeg skriver dette, sidder vi simpelthen i endnu en natbus på vej mod Ho Chi Minh, som skulle være en by med en masse kaos! Det er vi ret spændte på at opleve, da vi indtil nu ikke har været særligt vilde med storbyerne her i Asien…
Vi håber ellers at alle har det skønt derhjemme, og vi kan godt afsløre at vi til tider godt kan savne hjem en hel del! ;-)
Mange knus fra Esther og Daniel, som lover at nyde al varmen for jer andre!
- comments
Inger Dejligt at høre fra jer. Og især at I har det godt.... hvornår er I egt tilbage igen? Vi vil meget gerne have et lysbilledshow og et lille foredrag, så kan vi ikke finde en aften hvor I gider at fortælle frit fra leveren?? knus Inger som savner....