Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vidst blevet tid til en opdatering nu når vi har været igennem hele Laos uden at have skrevet!
Jeg synes det er på sin rette plads at starte hvor vi sluttede sidst, hvor vi sad på båden på Mekong floden og havde godt ondt i numserne efter en lang tur til Luang Prabang. Vi ankom og vi var tæt på at nå krise stadiet eftersom vores kroppe var rimelig udmattede og alle hoteller var enten dyre eller fyldte… Det er hvad der kan ske, når man bare prøver at lad sig flyde med og først finder steder at bo når man er ankommet - somme tider er det en succes, andre gange knap så godt. Dog fandt vi et værelse til en rimelig pris og med en FANTASTISK seng!!!
Efter at have været i Luang Prabang et par timer blev vi straks forelskede i ideen om at leje en cykel og cykle rundt, det savner man jo efterhånden. Det var så hvad vi gjorde næste dag, og vi cyklede byen rundt for at finde et nyt sted at bo! Det fandt vi, og det var helt udmærket, til trods for den nabo-huset der åbenbart var kinesiske karaoke, hvilket resulterede i at vi oplevede musik i en helt anden dimension, som vi slet ikke var klar over eksisterede….
Dagene gik med at ose lidt rundt i den hyggelige by, som Mekong-floden snoede sig rundt om. Massere af små cafeer og hyggelige gader gemte sig rundt omkring, og vi nød at krydse en lille bambusbro over til en mere lokal del af byen. Tempoet vi bevægede os i var rigtig ferie-tempo, og vi fik os lige en is hist og her som man kunne nyde i skyggen af et træ. Vi fik dog også bevæget os op til det højeste punkt i byen, hvor man havde en smuk udsigt hen over byen med de omkringliggende bjerge ude i horisonten.
En af aftnerne besluttede vi os for at nu var det tid til at vi skulle være sociale, så vi tog afsted til en hyggelig og meget populær bar ved navn Utopia. Der mødtes vi med de to danske piger vi havde mødt på vores Gibbon experience, og udover det møder man i det hele taget en masse mennesker som man enten har set mange gange eller aldrig har set. Da baren lukkede endte vi med at være en stor gruppe danskere, og vi besluttede os for at tage ud og bowle, hvilket var det alle gjorde efter barerne lukkede ca. kl. 23.30. Det var en speciel oplevelse at man simpelthen tog hen i en meget lys og fyldt bowlinghal for at drikke, feste videre og bowle. Dog blev vores aften ikke så sen, hvilket nok var meget godt eftersom mine bowling-kompetencer svigtede mig en anelse den aften. Der skete nemlig det at vi havde spottet en hund der løb rundt på banerne og så lidt forvirret ud. Jeg troede den hørte til hallen men da jeg kom tilbage fra toilettet havde den sat sig ved Daniels ben og var faldet helt sammen efter at være blevet kælet lidt af nogle store, trygge hænder! :-D Daniel havde fået af vide at der var nogle fulde idioter der havde taget hunden med fra Utopia baren, hvilket var en god køretur væk fra hallen. Derfor sagde DANIEL (og jeg gentager DANIEL, ikke mig!!!) at vi med det samme tog en tuktuk tilbage til baren og fik den hjem. Det var så det vi gjorde og eftersom at den åbenbart havde knyttet sig godt til Daniel lod den ham bære den og sad forholdsvist roligt under køreturen.
Problemet opstod da vi kom tilbage til området ved Utopia, hvor vi selvfølgelig tvivlede på om vi havde gjort det rigtige. Den kære hund ville nemlig ikke forlade os, og uanset hvor vi gik hen (vi gik rundt i ca. 1 time) løb den glad med os, som om at nu havde den fundet sine fremtidige ejere. Hele situationen var faktisk yderst morsom, da rollerne var vendt op og ned. Det var nemlig Daniel der havde lysten til at tage den med og det skinnede ud af ham at denne hund havde skudt en pil i hans hjerte! ;-) Det endte dog med at den lige løb 50 m væk fra os og så smuttede vi en på værelset hvor den forelskede Daniel havde svært ved at sove! Heldigvis mødte vi den sidste aften, hvor vi så den strejfe rundt som en glad og fri gadehund!
Vi oplevede også det dejlige aftenmarked i Luang Prabang hvor vi begav os ud i at spise en street-food buffet hvor det bare handler om at fylde en skål op med alverdens nudler, grøntsager, forårsruller og ting man ikke ved hvad er! Det var skam lækkert, og heldigvis blev ingen syge, hvilket jeg måske har tendens til at være lidt bekymret for efter min "dejlige" mad-forgiftning i de første dage i Laos.
Den sidste dag begav vi os ud til et kendt vandfald, som byder på fuldstændigt blåt vand i mange planer. Selve vandfaldet var umådeligt smukt og vi besluttede os også for at gå/klatre til toppen hvor vi nød vores frokost! Det var også obligatorisk at få sig en lille dukkert i det himmelblå vand, men eftersom vandets temperatur svarede til det det danske havvand i starten af juni måned, blev det et hurtigt dyb til navlen for mig!
De næste 6 dage blev brugt i byen Van Vieng, som er kendt for en by med en masse fest og fulde turister, så derfor vidste vi ikke helt hvad vi skulle forvente. Dog endte vi som sagt med at bruge 6 dage der, fordi vi netop faldt for dette sted! Det var en dejlig blanding af en by med gang i den, ferie stemning og FANTASTISK natur 5 min gå-gang fra indre by. Turen fra Luang Prabang til Van Vieng var noget af en oplevelse. Hjertet bankede lidt ekstra hurtigt det meste af turen pga. de ekstremt dårlige veje der slingrede sig op og ned af bjergene. Til gengæld var naturen der omringede os utrolig smuk, og faktisk en den anderledes end hvad vi ellers havde set. Der var massere af bjerge, der ikke var dækket med jungle men til gengæld med smukke græssletter og vilde sten! Vi overlede heldigvis turen, dog endnu en gang med ømme numser efter de mange bump på vejen.
Der løb en flod gennem Van Vieng, hvor mange restauranter og barer holdte til og havde bygget små platforme ude i vandet, hvor man kunne ligge. Et af mine yndlingssteder var kaldet "Smile Bar", som lå lidt længere nede af floden. Her kunne man ligge og slikke sol, mens man kunne nyde udsigten til de smukke bjerge, og hvis solen fik ens krop til at koge over, kunne man bevæge sig 3 meter ud i floden, hvor der var bundet nogle baderinge fast, som man kunne ligge i imens man kølede ned! Det var bestemt ikke dårligt og vi fik også spenderet en del tid ved denne bar!
Som sagt er naturen der omringer Van Vieng simpelthen breathtaking. En af dagene lejede vi en scooter og besøgte den "The Blue Lagoon", som var en naturlig meget stor blå pool. Der var dog fyldt med kinesere og koreanere, der ikke kunne svømme og meget høj asiatisk musik brølede ud af højtalerne, så vi blev et par timer og bevægede os så ud i naturen! Vi fandt et sted på nogle marker med absolut stilhed. Det eneste der brød stilheden var nogle enkelt fugle og køerne der mugede i det fjerne! Det er nok svært at beskrive hvordan absolut stilhed føles som, når man står der omringet af bjerge, men det er i hvert fald ret så fantastisk og befriende!
Vi fik oplevet naturen en del gange ved bare at gå nogle ture, men en af dagene satte vi også af til at gå på rigtig opdagelse! Det startede ud med at vi gik mod en hule, som viste sig at være det mindste af oplevelsen. Hulen lå nemlig næsten forneden af et bjerg, men selve oplevelsen var at komme op til toppen af bjerget og se den fantastiske udsigt! Turen der op og for den sags skyld også ned var nok mere i sig selv en klatre tur på sten end det var en gåtur, så vores lår-basser fik også lov til at være lidt på arbejde! Vi nåede toppen og jeg tror det er bedre at lade billederne tale for udsigten end mig. Derudover begav vi os også mod en anden hule. Turen derhen gik i gennem det smukke landskab og skove, og selve hulen viste sig faktisk at være den største hule vi indtil videre har været i!
En aftnerne begav vi os også i byen, hvor vi for første gang havde et møde med den koreanske festkultur. Det viser sig nemlig at Laos er en meget populær ferie-destination for koreanere, da landet har været med i et stort TV-program. Derfor var baren fyldt med koreanere, der ikke bare kommer i vennegrupper men også i hele familier, altså mor, far og børn på dansebar! Dog er det de fleste familie medlemmer der giver den godt gas på dansegulvet, og det var lige før at man ikke turde danse ved siden af dem i frygt for at man skulle blive set på som den kedelige! :O
Van Vieng er også kendt for tubing, som går ud på at man lejer en badering og bliver kørt et godt stykke ned af floden, hvor man bliver sat af og så flyder man lige så stille ned af floden og gør stop på barerne der ligger langs flodbredden! Det skulle vi selvfølgelig også opleve, og vi kom hurtig med i en gruppe der bestod av en nordmænd, en svensker, to koreanere og to fra østrig! Solen skinnede, vi var i sjovt selskab og vi flød ned af en flod omringet af bjerge! På barerne var der god stemning og man glemte helt tiden, så pludselig gik det op for os at vi skulle være tilbage med baderingene inden det blev mørkt så vi skyndte os afsted og fik padlet os med klip klappere i mål til tiden! Dog var armene en anelse trætte eftersom at det ikke er regnsæson og derfor er strømmen i floden meeeeget langsom.
Ellers gik dagene i Van Vieng med at vi bare gjorde hvad vi følte for, og det var dejligt at få slappet af! Vores sidste dag, som også tilfældigvis var Valentines-day, besluttede vi os for at der skulle vi da flyve i luftballon. Vi var så heldige at vi nåede at se solen gå ned bag bjergene imens vi var i luften! Selve turen var meget varm pga. flammen der i princippet var grunden til at vi fløj, og udover det var det selvfølgelig også virkelig smukt, og sejt, som Daniel mange gange udtrykte det!
Vi fik sagt farvel til Van Vieng og begav os mod hovedstaden Vientiane, hvor det absolut vigtigste for os var at få et visum til Vietnam! Det viste sig heldigvis at være utroligt let, så uden bekymringer fik vi også cyklet rundt i byen! Vientiane er en meget hyggelig by, men jeg synes ikke umiddelbart at den skiller sig særligt ud. De var dog gode til at lave mad der ikke var asiatisk, så vi fik smovset en masse ikke-asiatisk mad i os, hvilket er meget rart en gang i mellem! Vi fik bl.a. et dejligt mellemøstligt måltid med hummus, falafler og langt om længe en god salat, hvilket var VIRKELIG tilfredsstillende for den lille jøde-mund! ;-)
I Vientiane besøgte vi et center, der støtter folk, der bliver ramt af de sprængstoffer der endnu ligger rundt omkring i Laos fra dengang hvor Amerika bombede både Vietnam og Laos. Dette museum var lidt en øjenåbner for hvor heldige vi er i Danmark! Bekymringer, som omhandler at ens barn ikke må løbe væk fra stierne i skoven pga. faren for at blive sprunget i luften, ligger meget langt væk fra hvad vi er vant til, men heldigvis var det også skønt at se hvordan dette center virkelig gør en forskel for ofrene!
Nu befinder vi os i Hanoi, og der er nok mange der vil gætte på at vi har fløjet, men vi kastede os simpelthen ud i hvad der er beskrevet som "Helvedes bustur". En 24-timer lang bustur i sovebus fra Vientiane til Hanoi, hvor man som turist kan være sikker på at få de værste pladser og den dårligste behandling. Vi var dog meget positivt overraskede på trods af at vi selvfølgelig fik de pladser tæt på toilettet! Pladserne var faktisk behagelige, man kunne sove godt, der var wifi og ja, vi klarede den helskindet igennem! Nu befinder vi os så i Hanoi hvor vi har brugt dagen på at gå rundt og for en gangs skyld være lidt kulturelle ved at have besøgt 2 museer! Byen er fyldt med kaotisk trafik, folk der vil prøve at hive penge ud af dig eller snyde dig og sidst men ikke mindst en masse oplevelser! På trods af at det er en spændende by tager vi allerede på tur i morgen op nordpå, hvor vi skal besøge Sapa og nogle omkringliggende landsbyer, som vi skal trekke igennem og sove i et hjem!
Nu siger vi farvel for denne gang og vi håber I har det skønt derhjemme! Hvis det kan berolige jer lidt er vejret her ikke ligefrem det bedste, så forestillingen om palmer og hvid strand kan I godt ligge på hylden for en tid! ;-)
Mange knus og kram fra Daniel og Esther
PS. Vi prøver at finde ud af hvorfor vores film fra vores nye kamera ikke virker, men det er ikke så lige til! Det skal nok lykkes på et tidspunkt så det kan være at der lige pludselig dukker en masse film op på bloggen!!
- comments
Jael Tak for opdatering. Dejligt at få lov at følge med på jeres færd. Hvis jeg ikke har skrevet det før, sååååh PAS PÅ HINANDEN!!! Kærlig hilsen Jael