2. april

Jeg fik ikke en Cuba Libre på Isabella som var planen, da det kort efter, jeg var færdig med at skrive mine oplevelser ned, begyndte at pisse ned i lårtykke stråler på en meget stor elefant. Dagen efter drog jeg tilbage Santa Cruz og Puerto Ayora hvor jeg fandt et hotel i nærheden af kajen. Mit værelse var dog ikke acceptabelt iforhold til at det kostede 25+ $. Især airconditionen var et helvede, med et lyd niveau på 100+ DB på laveste trin var det et helvede. Efter en god lur til kl 17 grundet søsygepiller og at jeg stod op kl 4 for at komme til kajen på Isabella, tog jeg hen på baren The Rock og bestilte de bedste Quesadillas. Derefter gik jeg lidt rundt i byen, tog jeg tilbage til The Rock omkring kl 20 her var nu propfuldt med turister. Jeg sludrede lidt med nogle af dem og fik mig en Long Island til 4,5$!!!!!!
jeg checkede ud kl 10 dagen efter for at skulle med en speedbåd til San Christobal, jeg tog hen på The Rock igen og fik en anden slags af det fantastiske Quesadillas og en Cuba Libre. Kort inden jeg skulle med båden slog regnguden igen til, hvilket betød at man var gennemblødt da man nåede ned i båden.
Turen tog lidt over 2 timer og var hårdere end de andre gange, men denne gang var det en lokal, som måtte ud og hilse på Ulrik.
Jeg var på San Christobal kl 16.30 og prøvede derefter at finde et hotel, dog uden held og jeg traskede rundt i så lang tid at min tshirt var mere end gennemblødt. Så fandt jeg et Hostel, hvor der stod en meget ivrig ældre dame, jeg gik derind og hun viste mig op af en masse trapper ind til en fængselscelle med en mur indtil naboværelset, der var lidt under 2 meter høj, mens taget var 5 meter oppe. Hun viiste stolt den ældgamle fan der måske virkede. Det kostede så også kun 8$ pr nat, men jeg takkede nej tak og ledte videre. Til sidst gav jeg op og ringede til Tim, som ejer Galakiwi, jeg har booket mine daytrips af. Han kom på cykel og hjalp mig med at finde et hotel, dog uden held indtil vi fandt et Hostel ved siden af fængselscellerne, han sagde at jeg kunne sove her i nat og I morgen vil der så være plads på et hotel, som de egentlig havde forslået inden rejsens begyndelse, så nu er jeg på Hostel San Francisco, som ligner et 4* hotel i forhold til det andet, men det drypper stadig igennem loftet på badeværelset

4. april.

Jeg blev kørt 45 -50 km ud til Puerto Chino. Jeg troede det var en lille by, men det var bare en strand og en masse klipper. Jeg blev sat af og min taxaen kørte igen. Jeg var nu helt alene uden telefonsignal. Jeg gik ned til stranden og fandt ud af at der var nogle klipper man kunne klatre på, jeg kravlede øverst op og så at der sad 4-5 blåfoddet suler på den yderste klippeafsats. Jeg kravlede derud og havde mit kamera klar hele tiden, hvis det nu skulle blive bange for den intrængende. Da jeg stod kun 2 meter frem dem stod jeg også på klippeafsatsen og kunne kigge ned på havet det brusende og vrede hav der var 20 - 30 meter under mig. Jeg bevægede mig nærmere sulerne og jeg var nu maks 1 meter frem dem uden at de var synderligt irriterede på mig.
Jeg gik tilbage til min cykel og fandt ud af at turen var hårdere end jeg forventede. De første 10 - 15 km var gå 300 meter/cykle 100 pga. At stigningen. Ikke nok med det jo højere jeg kom op helt op i 800 meters højde, begyndte det at blæse mere og mere direkte mod mig og regnen piskede mere og mere ned. Jeg var fulstændig udmattet og tanken om at hoppe på en af 4hjulstrækkerne som kørte forbi skænkede jeg da flere gange. Men endelig gik det lige ud og regnen stilnede af derefter gik det som en leg og snart også ned af.
Tim havde været lidt urolig for mig da vejret ikke var optimalt, og han havde sagt, det nok ville tage 3-4 timer at cykle hjem. Jeg tog tid fra jeg startede og fandt til mine store overaskelse ud af at jeg havde cyklet/gået turen på 2 timer og 11 minutter.

6 april.

Jeg tog skulle ud og fiske og mødte ved kajen kl 3 som aftalt. Bådens ejer kom dog til tiden ifølge Galapagos time,hvilket vil sige halv 4. Vi tog ud i den lille båd og sejlede ud til en lille klippe midt ude i havet. Derefter satte vi 2 fiskestænger i til trawl og en til at kaste ud og spinde ind igen. Vi sejlede hen til hvor havfuglene lå i vandet og derefter skulle man kasteblinket lige ind i mellem dem, ved første kast kom der en gulfinnet tun på som vi trak op, på 20 kg. Derefter gik der en halv time før der skete noget igen, en af trawlstængerne begyndte at røre på sig. Jeg hev og sled med at få fisken ind, men den havde ikke samme intentioner og trak med lynets hast 40 - 50 meter line ud igen. Endelig kunne vi se den og det var en Wahoo som hører under samme familie som Baracudaer der kom op af vandet. Den vejede ca. 35 kg.
Senere var der aktivitet igen med samme fiskestang, denne gang føltes det som at trække en hval op, efter 20 - 25 min var mine arme fuldstændigt syrede til og da den kom op til overfladen opdagede jeg til min store overaskelse at det var en halv tun. En stor haj havde slugt tunen efter vi havde fået den på og havde så givet op senere og bidt den midt over. Vi sejlede rundt igen og mine arme var ikke meget værd mere, så jeg kiggede mest ud og nød naturen hvor jeg også så en havskildpadde i overfladen.

7 april.

I går var jeg ude tog jeg ud til et snorklespot et par kilometer udenfor byen. Her var massere af mennesker, men stadigvæk var der godt med farverige fisk og mere vigtigt: søløver der svømmede helt tæt på en og legede. Det var fantastisk!
efter fisk i massevis gik jeg hen og bestilte en pizza et sted, der var kendt for det og denne gang lykkedes det at få en der smagte godt, samtidig med at man kigger ud på søløverne der hoster, bøvser og prutter og andet. Det lyder ikke så lækkert men det er et syn for guder at studere disse pølselignede dyr og deres ekstreme doveskab.

8 april.

I dag står den på afslapning,da jeg i morgen skal ud på min sidste tur ud. Jeg skal ud til Leon Dormido eller kicker rock, som udlændinge kalder den. Her skal jeg ud og svømme med hajer, hvilket jeg ser rigtig meget frem til.
Min hjerne er ved at vende sig til at dette paradis og eventyr snart er slut på første fase. Det bliver lidt småsørgeligt, men jeg ser også frem til at komme til noget rigtig by og møde Thomas Patrick.