Profile
Blog
Photos
Videos
D. 31 marts
De seneste dage har været lidt små-kedelige, da der ikke sker det vilde i Villamil, dog har det stadig været vidunderligt at nyde denne del af Galapagos, som ikke er så "plaget" af turister. I dag var planen så at der skulle ske lidt mere og derfor havde jeg tænkt at gå ruten ned kajen, da jeg skal gå derhen til hvor båden jeg skal med i morgen tidlig (kl 5) venter. Jeg gik gik derhen og det begyndte pludselig at regne, det var faktisk fantastisk eftersom det har været uhyrligt varmt de sidste dage. Da jeg kom der ned gik jeg lidt rundt og fandt så et skilt med en rute hen til en lille oase: en naturligt skabt pool, hvor der ifølge beskrivelsen på et nyt skilt var rokker, hogfish, barracudaer og en masse andre fisk. Jeg blev straks ellevild, da der endelig var lidt spænding! Jeg gik med raske skridt tilbage til mit værelse og fandt mit ellers nedpakkede snorklegrej frem. Da jeg hoppede i og havde været i vandet i 10min. skred de folk der var der i forvejen og jeg var der alene. Det var ret nervepirrende da der som et lyn fra en klar himmel var en halvvoksen søløve 1,5 meter fra mig, senere kom der et par til og man følte sig både i et med naturen, men også en smule skræmt for disse dyr, der med lethed kunne overmande mig i deres element. De var dog mere interesseret i at lege og efter kort tid kom der to unge hollændere og derefter nogle lokale.
jeg så ingen rokker og ingen hogfishs, men der var massere liv i form af små fisk og en enkelt havleguan, som hurtigt stak af. Derefter hoppede jeg op af vandet og gik hen mod kajen, hvor der var diverese små barer og fik mig en velfortjent kold Cerveza.
Da jeg kom tilbage til Villamil, var det ved at være tid til frokost og jeg begav mig hen mod favoritrestauranten, der bestilte jeg en gang cerviche som jeg må erkende ikke var specielt god, jeg fandt ud af der jeg kom hjem hvad det engentlig var, nemlig en kold suppe med rå fisk og en masse grønsager. Ikke lige min stil, men så har man prøvet det også.
Nu er planen at gå ned til stranden og finde en bar, der kan servere en fornuftig Cuba Libre.
- comments
ELH jeg har dog ikke taget billedet, men det beskriver meget godt hvordan situationen mellem søløve og menneske var.
klc Fedt!
Anders Hougaard Fantastisk at læse når man ligger her og er lidt sløj. Vi følger meget med alle 5 og synes det er super spændende.
Niels Hej Esben! Jeg er først lige blevet klar over, at du skriver denne blog! Det er rigtig spændende læsning, at følge med i dine oplevelser. Du er bare for sej, sådan at tage ud i den rigtig store verden. Jeg har så meget respekt for dig og det du gør lige nu! Fortsat rigtig god tur Esben. kh Niels