9 april.

Jeg mødte kl 8,30 for at tage med båden til Kicker Rock små 20 min senere. Båden føltes ikke meget større end min egen 15 fods og det kunne også mærkes i bølgerne! Det var en blandet forsamling en familie fra Australien, en kvinde fra Hawaii og et tysk pensionistpar med influenza som var meget forstyrrede.
VI sejlede først ud til et lille stræde hvor dem der ikke havde prøvet at snorkle før kunne lære det. Inden vi hoppede i så vi fregatfugle med opspilet røde pose og en masse Lavamåger og andre havfugle. Så hoppede vi i vandet og hvilket syn! Fisk i massevis i alle regnbuens og florerende farver, havleguaner og søløver. det var virkelig et syn for havguder. Så sejlede vi lidt videre og kastede anker og spiste en meget middelmådig risret til frokost.
Så sejlede vi ud til Kicker Rock, som er lavet af vulkansk aske og rejser sig 140 meter og havet. I mellem klippen er en rende på ca. 40 meter hvor man kan svømme. Vandet var langt vamere her end det første sted og ifølge vores guide Danny var det et dårligt tegn, da sigtbarheden ville være ringere. Det kunne man dog bestemt ikke sige den var uden for renden er der ca. 150 meter dybt og i renden 15-20 meter og man kunne se helt klart ned på bunden. En masse fisk svømmede rund af de ruerbeklædte klippevægge der fortsatte ned i mørket. 5 hajer svømmede rundt i 15 meters dybde, hvilket var lidt ærgerligt at der ikke var flere og højere oppe. Til gengæld var der 25- 40 havskildpadder, her der og alle vegne, som bare lå og flød rundt i det varme vand. Det var fuldstændig over forventning. Senere sejlede vi ind til en strand, som jeg huskede alt for godt, grundet de mange hestebremser, så jeg skulle ikke nyde noget af gå ind på stranden, og jeg kunne da også kun grine af de solbadende folk der konstant måtte vifte disse satans bæster væk. Jeg lå derimod ude på dækket og slappede af mens der blev spillet LMFAO og Pitbull, som utroligt nok passe godt til omstændighederne.
Nogle af folkene på ville gerne sejle i havkajak. Jeg havde dog fået rigligt sol og blev i båden, mens den sejlede rundt til hyperaktive søløver, suler og andet godt.
vi var i havn ved 3- tiden og jeg tog hjem på mit hostel og pakkede sammen. Senere gik jeg ned på den bedste Resturant og fik igen det bedste måltid på turen: et par store skiver Wahoo i kokossauce med ris og grønsager til.

10. april.

Jeg vågnede kl 4.50 for at pakke det sidste sammen og samtidig være i god tid til min båd kl 7. Jeg kom ned til molen og fik sagt godt Farvel til Tim og Crystal. Jeg var den sidste der gik ombord på båden og derfor var jeg nødt til at side oppe ved kaptajen og 2 lokale børn. Først tænkte jeg at det var super fedt at kunne se ud, men efter vi var ude af indsejling var det tæt på at jeg fik slået alle organer løs. Slagene fra bølgerne var så meget værre heroppe + at det regnede i stride strømme ind af vinduet foran. Jeg var blevet lidt nedtrykt efter at jeg var nødt til at sige farvel til søløverne, men så kigggede jeg ud i vandet og en masse vand blev pustet op i luften. Kaptajnen pegede og der var ca. 40 delfiner der svømmede i modsat retnign af os og det sprang op af vandet og havde det super fedt.
resten af turen gik mere ned af bakke da det blæste op og samtidig begyndt at regne igen.
Endelig nåede vi havnen og jeg skyndt mig ned til Galapagos Deli, som jeg havde boet hos først, der var dog ikke plads, så jeg løb videre og fandt Hotel Palmeras. Jeg faldt i søvn og gik ud for at få noget frokost, men tjekkede inden hvor mange kontanter jeg havde tilbage. 41 $ og de 20 skulle bruges bare på at komme til lufthavnen, så jeg gik ned til de 3 bankautomater, hvor ingen af dem virkede. Jeg begyndte af å grå hår af problemet og jeg fandt ud af at der var 2 maskiner længere nede. Den ene var dog ude af drift og den anden havde ikke flere penge i sig. Heldigvis fandt jeg ud af The Rock tog Visa og jeg købte for første gang hummer herude. Hvilket ikke var en udpræget fornøjelese, dog heller ikke modsat, til gengæld er deres cuba Libres guld værd.
Her kl 21.30 havde jeg en skatesession med de lokale drenge, som var bedre end forventet.

11. april

Vågnede kl 5.40 og pakkede sammen senere tog jeg en taxi hen til Baltra lufthavn. Jeg var i god tid og grundet de dårlige oplevelser med lufhavne tidligere. Det var dog intet problem her, da det kun tog 15 min for jeg var igennem sikkerhedskontrol, men selfølgelig skulle det ikke gå så let. Da et fly var kørt af landingsbanen i Guayaquil og derfor blev flyet forsinket med 2 timer for det landede på Galapagos, så jeg ankom i Quito kl 19. her blev jeg efter en lidt underlig taxitur indlogeret på Euginia Hotel som er fantastisk udsmykket, med diverse græske søjler og en masse andet i den stil. Quito er ikke for sjov, døren ud til gaden er låst og der er en vagt med en maskinpistol!
Jeg fik det stykke kød her til aftensmad i en ret kaldet Churasco.
I morgen tidlig drager jeg videre til den forjættede Miami INTL. og forhåbentlig videre til NYC.

Jeg kommer helt sikkert til at savne Søløverne og i det hele taget Galapagos, men det er 100% ikke sidste gang jeg kommer hertil!