Hola!

I eftermiddags kom vi tilbage til Lobo's Inn i Puno, efter 2 dages oehop i Titicaca. Igaar morges blev vi hentet ved vores hotel i en minibus, og koert ned til havnen hvorfra vi, sammen med en gruppe paa ca. 20 andre turister (hovedsageligt franskmaend), skulle med en overdaekket baad. Efter en halvtimes sejlads ankom vi til Uros oerne. Hvad er Uros oeerne, Roger? (Vi fik endnu engang en guide ved navn Roger, som ligesom Roger1 fra inka-trailen, stillede sig utroligt mange spoergsmaal og omtalte sig selv i 3. person ental).
Uros oeerne er flydende oeer, som er lavet af en bestemt slags siv, hvorpaa Uros indianerne lever. Samfundet bestaar af 49 oeer, hvorpaa der ca. lever 6-7 familier paa hver. Paa hver oe er der saa et overhoved, som holder styr paa tropperne, hvilket goer lov og politi overfloedigt derude. I alt bor der ca. 2000 paa Uros oeerne. Vi fik demonstreret hvordan de bygger oeerne (for de gaar i forraadnelse, og skal skiftes ca. hvert 8-9 aar), og derudover fik vi lov til at smage paa sivene, som baade bruges til mad, huse, oeerne, baade - alt! :-) Det var ekstremt facinerende at se hvordan de lever. Vi var inde at se et af husene indefra, og inden vi vidste af det havde mutter proppet os i deres meget saerpraegede klaededragter. :-D
Efter at have set 2 af oeerne, den ene af dem var deres hovedstad, skulle vi igen paa baaden, paa en 3 timers lang sejltur... Og for foerste gamg i vores liv blev vi begge soesyge, sammen med samtlige andre af baadens passagerere. Boelgerne var ret vilde, saa vi blev rystede godt igennem.

Efter den haarde tur, ankom vi til Amantani, hvor vi blev tildelt en lokal vaertsfamilie. Da der var en ung kvinde som rejste alene, foreslog vi at hun kunne tage med os, saa vi tre kom til at bo hos Rufino - en aeldre mand som boede sammen med sin datter og hendes familie. Vi fik god mad, de lever vegetabilsk, dvs. stort set kun af kartofler og quinoa, saa vi fik forskellige slags kartofler at smage sammen med muña-theen. Familien var rigtig gaestfri, og senere blev vi (igen) iklaedt deres traditionelle klaededragter, hvorefter vi moedtes med resten af gruppen til musik og dans paa den lokale skole. Vi dansede kaededans og festede paa Amantaniansk manér sammen med vaertsfamilien, og det var pis´ skaegt :-)
Bagefter var vi alle tre traette efter en oplevelsesrig dag, saa vi gik med Rufino hjem allerede lidt over 21. Naeste morgen fik vi serveret pandekager til morgenmad, og derefter var vi snart paa vej igen! Vamos! Efter at have faaet utallige farvelkys og -kram, sejlede vi mod nabooeen Taquile. Her hikede vi foerst en halv times tid, hvorefter vi fik en gennemgang af de lokale skikke. Bla. fortalte vores guide at altefter hvordan man gaar klaedt (farven paa maendenes huer og baelte og kvindernes nederdel og troeje) kan man se hvorvidt de er gift eller single - for paa Taquile er der ikke nogen mellemting. Man bliver gift med det samme, og det er obligatorisk at blive gift. Hvis ikke man bliver gift inden for ca. 1 aar efter man er faerdig med skolen, dvs. naar man er omkring 17, saa flytter man ind til fastlandet.
Ligesom paa Amantani og Uros, har man en autoritet som holder ro og orden, og der er igen ikke brug for politi og love. :-)
Da vi fik frokost paa en lokal restaurent, fik vi demonstreret hvordan de bruger planter til at lave shampoo med.

Paa alle oeerne havde vi en oplevelse af at folk var glade og tilfredse. Ingen stress og jag, og man hjaelper hinanden saa godt man kan. Vi blev ret facinerede af hvordan saa simpel levevis, uden elektricitet og rindende vand, saa ud til at goere folk lykkelige. :-)

Derefter var vi rundt paa oeen, og noed den smukke udsigt over soeen, bla. over til de bolivianske bjerge. Endeligt naaede vi tilbage til baaden, og saa var der igen 3 timers sejllads til Puno - men denne gang var der stortset ingen boelger, hvilket var skoent! Der var endda ingen vind saa Maja fordrev tiden paa baaden med at spille kort med nogle af de andre paa turen. :-)

Nu er vi tilbage paa hotellet hvor vi tager en enkelt overnatning. I morgen gaar turen til Arequipa, hvor vi bliver et par dage, og derfra haaber vi at finde en 2 dages tur til Colca-canyon, som skulle vaere helt fantastisk. :-)
Da vi var ude at spise her til aften moedte vi, for foerste gang i lang tid, 2 andre danskere, som gav os nogle gode raad til vores besoeg i Ica (som er naeste stop efter Arequipa). Mega rart. :-)

Nu glaeder vi os bare til et varmt bad, og til at komme tidligt i seng! Vi skal urimeligt tidligt op i morgen. Godnat! :-)