Hol. :-)

I loerdags tog vi paa tur ud i Amazonas. Vi blev koert fra vores turbureau ned til Rio Madre de Dios, hvorfra vi sejlede i over en time ned af floden laengere ind i Amazonas til en ecolodge, hvor de aegte jungle entusiaster overnattede i haengekoejer og telte (hvilket vi fravalgte da vi synes at vi havde faaet myggestik nok for denne omgang + vores hostel i Puerto Maldonado var ret hyggeligt - og havde ogsaa haengekoejer). Paa baadeturen ud i junglen var der ogsaa en ung australier med, som virkelig levede og aandede for fuglelivet i Amazonas - saa vi fik da lige nogle fuglefacts. :-)

Fra ecolodgen tog vi med baad ud til Monkey Island, men desvaerre var vi ret uheldige med vejret, saa vi saa ikke nogle aber i denne omgang. Men det var stadig ret fedt at vandre rundt inde i taet jungle, og kunne hoere aberne og fugle som gemte sig inde i krattet. :-)
Bagefter kunne vi sejle i kajakker, men da vi i forvejen froes ret meget fordi vi var blevet vaade af regnen, noejdes vi med at kigge paa en skoleklasse der vaeltede rundt i plastikkajakkerne ude paa floden.

Efter at have faaet varmen i lodgen, fulgte en chilener som arbejdede som frivillig paa lodgen, os ud til et omraade hvor der var forskellige adventureaktiviteter, midt i junglen. Saa vi fik lov til at se junglen oppefra i en lang svaevebane, og fra en vakkelvorn haengebro. :-)

Paa turen fik vi en fangruppe! Vi blev akkompanieret af en skoleklasse fra Puerto Maldonado - og de er tydeligvis ikke vant til folk med blaa oejne! Konstant blev vi fotograferet, og kunne hele tiden maerke at fulgte os med oejnene, og kiggede fnisende vaek naar vi kiggede tilbage. De var alligevel 16 aar, saa det var ret vildt at de ikke tidligere havde set blonde og blaaoejede mennesker. ;-)

Paa hostelet boede der en del unge columbianere, som pga. deres nationalitet hurtigt havde fundet sammen, og havde dannet et hyggeligt slaeng. Det blev vi hurtigt medlemmer af, og Maja gik i byen med dem de to aftener vi var i Puerto Maldonado. Columbianere har i sydamerika et ry for at vaere ret vilde og festglade, hvilket vi nu kan bekraefte. To af dem skulle i samme retning som os, saa nu bor de paa samme hotel som os i Puno.

I gaar eftermiddags tog vi bussen i retningen af Puno, og da de foerste mange kilometer var i jungle var der ret varmt i bussen. Men omkring midnat begyndte vi at koere op i bjergene, og det kunne man tydeligt maerke paa temperaturen, da buscauffoeren ikke havde taendt for varmen! Temperaturen var nede omkring frysepunktet, ogsaa inde i bussen, og da vi hverken fik taepper, eller selv var klar over at det ville blive saa koldt, fik ingen soevn i nat. Heldigvis fandt vi hurtigt et hotel i Puno, saa vi har faaet sovet lidt i loebet af dagen.
Puno ligger i 3800 meters hoejde, og selvom det er hoejere end Cusco, saa er vi heldigvis sluppet for hoejdesyge i denne omgang. :-)

Da vi har tjekket vejrudsigten, af bitter erfaring fra vores jungletur, kan vi se at vi ikke skal afsted i morgen, da det skulle give regn. Saa i morgen regner vi med at tage paa lidt sightseeing i Puno, og forberede os paa oehop i Titicaca-soen onsdag og torsdag. Det er verdens hoejeste beliggende farbare soe, hvor vi bla. gerne vil besoege Uros oerne, som er fastankrede sivoer ude i soen.

Nu vil vi gaa i seng og faa sovet ud efter den haarde bustur, efter at have faaet en laekker stenovnspizza. :-D
.