I går var Stine og jeg på (indtil videre) turens vildeste "gå"tur! Vi startede mandagen med at tage vores daglige 1times bustur til bymidten fra den bydel vi bor i hos Kim og Chantelle (afstandene er STORE og bussystemet nyt). = Vi havde brug for at bevæge os. Så vi beslutter hurtigt at vi i stedet for at tage bussen til kabelbanen, der går til toppen af Table Mountain, vil gå derop. Dette startede med en let slendren i de hyggelige små gader i byens lækre omgivelser, hvor vi kiggede på butikker snakkede om livet, købte salat og frugt i supermarket og sat os elegant på en kantsten og indtog vores føde i de 35grader der nu engang omgav os. Herfra blev vores vandring mere og mere stakåndet, samtalen omhandlede oftere og oftere hvor mange liter sved man kunne have siddende på huden på huden før det dryppede og følelsen af at gå med hovedet i en føntørre på varmt blus, i takt med at bakken blev stejlere og stejlere og dagen varmere og varmere. For det skal lige siges, at kabelbanen kun hjælper en fra det sidste hårde stykke af bjerget, hvor siderne er lodrette. Det tog os omkring 2 timer med pause, at vandre til kabelbanen. Da vi nåede toppen blev vi mødt af den VILDESTE udsigt! Himlen var krystal klar, solen stod højt og udsigten gik helt til Kap Det Gode Håb. Det var helt vildt! Efter lidt billedtagning og gloning, satte vi os og gloede ud over bjergene i en halv time uden, at der stort set blev sagt et ord. Pludselig var vi igen ladet med energi, for vi var sgu ikke færdige med den udsigt. Vi fulgte pænt den anmærkede sti, indtil vi havde gået i ca. en time og der efterhånden var sorteret ret godt ud i folkene omkring os. Tvivlen om vi var på vej på én af de hardcore vandrestier, der følger en hele vejen ned til havnefronten på ca 4 timer, eller om vi stadig bare var på rundturs-stien på toppen, var nu ret stor. Vi spurgte et par stykker, blev ikke rigtig klogere, og besluttede så at vi bare ville gå til nogle store sten vi kunne se et godt stykke fremme. Vi var nemlig ikke rigtig trætte, ville gerne have det hele med og havde ikke travlt. Ret god kombi. Da vi nåede disse sten, fandt vi ud af vi var på den anden ende af det store flade stykke, der ligesom udgør toppen af bjerget. Her fandt vi på lykkeligvis ud af at vi kunne gå på den modsatte side tilbage til kabelbanen, så vi så den anden side af bjerget. Det er lidt svært at forklare, men der var i hvert fald så dårlig skiltning, så alle omkring os havde vendt om fordi de troede det ikke var en cirkelsti, der gik tilbage. Så den halvanden times gåtur vi havde tilbage igen, havde FULDSTÆNDIG for os selv. Det var helt fantastisk! Og helt tydeligt at der ikke var så mange mennesker der fandt den sti!
Det var helt fantastisk at gå rundt deroppe, fordi pga bjerget og noget med nogle vinde, så tømmes alle regnskyer med vand før de når bjerget på østsiden, så østsiden er utrolig frodig og vestsiden er tør som sand. Og dette ser man tydelig fra bjergets top!

I morges kørte vi med Kim over for at afleverer Natasha i skolen, hvorefter vi kørte til Franschhoek for at hente vin til Kim og Chantelles bryllup på lørdag. Det vil derfor sige, at vi kørte igennem det vildeste område af bjerge flettet sammen af forskellige vingårde og -marker, med den ene mere vidunderlige udsigt efter den anden. Det var et fantastisk område, kaldet Stellenbosch, hvor ca. 300 vingårde holder til. Her spiste vi morgenmad på en af vingårdene og fik, desværre kun, korte kig igennem ruden fra bilen. Men hvor fantastisk der så ud, det kunne vi SAGTENS se igennem bilruden.

I morgen skal vi ned til Kap Det Gode Håb og nå det sidste, før vi på torsdag drager mod Kruger National Park.
- Vi vender stærkt tilbage!!