Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi mere end vel ankommet!
I fredags blev vi hentet i lufthavnen efter 13 timers flyvning, med fire timers fly til Istanbul, to timers mellemlanding, 10 timers fly, en times teknisk stop og afstigning i Johannesburg og derefter to timers flyvning det sidste stykke til den endelige destination: Cape Town. Her ventede Stines onkel Kim på os i lufthavnen, hvorefter vi kørte hjem og mødtes med hans forlovede Chantelle og hendes datter Natasha, som sammen bor i et hyggeligt rækkehus. Her fik vi os et bad, lidt mad og om eftermiddagen kørte vi til Waterfront i indre by, hvilket er selve havnen i Cape Town. Et rigtig dejligt område at lægge ud med. Herfra er billedet af de traditionelle afrikanske musikerer fra. Her fik vi lidt lækkert at spise, men kørte hjem efter nogle timer da Stine og jeg var ret udkørt. I går, lørdag, tullede vi rundt det meste af dagen herhjemme i den dejlige have, handlede ind med Chantelle og kl 17 kom familien til BBQ-aften på terrassen. De var alle virkelig virkelig søde, og der var besøg hele vejen fra Chantelles' kusine i Scotland, der havde sin søn Oliver på 3 år med. Han talte bare med så skottisk accent så absolut ingen andre end hans mor forstod noget. Men jeg blev vildt gode venner med ham, da jeg var den eneste der godt ville leje :)
I dag har vi været til koncert i Cape Towns botaniske have Kirstenbush, med lækkert vejr og fantastisk udsigt over Table Mountains. Jeg glæder mig som en vanvittig til at se byen fra toppen af dem engang i næste uge :)
Alle gode tanker herfra
- comments
Jørgen Skønt at høre at I er vel ankommet trods tekniske problemer med flyet. Og det lyder som en super sød familie... Nyd varmen, den kunne vi godt bruge lidt af her :-) KH daddy
Sisse Lyder allerede som en fantastisk tur! Og du er altså sød m unger!!
Mette Emse for pokker, hvor du endnu en gang får dig en ordentlig én på opleveren !!! Jeg elsker dine billeder. Og hvor ser dig og Stine glade ud. Hils, hyg, giv den gas og pas på hinanden......og alle de andre.