Da vi i loerdags skulle have vaeret til Huashan, havde jeg selvfoelgelig glemt mit pas, saa vi kunne ikke koebe togbilletter. Typisk mig. Saa vi gik en tur og tog hjem. Soendag tog jeg saa i stedet alene til Terracottakrigerne, hvor jeg i bussen faldt i snak med Syoki, en soed kinesisk pige, der blev faerdig med college her i juni, og som nu har sagt sit job op og rejser rundt i Kina. Det er ikke normalt for unge i Kina at tage et aar fri, jeg tror faktisk ikke at man maa, men hun taler ikke saa godt engelsk saa hun kan forklare det og forstaa mit spoergsmaal. Men hun er enormt soed, og hun er vildt frisk paa at moedes og rejse lidt rundt i Kina med mig, saa det tror jeg vi skal :)

Da jeg kom tilbage fra Terracottakrigerne, besluttede jeg mig for at gaa et stykke igennem byen, altsaa inden for bymuren. Jeg kom efter 20 min til et busstop og ventede i 20 min paa bussen, men ingen bus kom. Hvilket er meget unormalt. Busserne koerer konstant og hele tiden, fordi der er saa mange mennesker. Jeg gik videre og ville gaa igennem byen til den modsatte bymur, og tage en anden bus, men ramte i stedet en moerklagt mur af politimaend, der skulle soerge for orden i forbindelse med Taiwan-demonstrationerne. De demoer skulle vaere ret voldelige. Saa jeg vente om og drejede ned mod vestmuren, og ville gaa vest om alle optoejerne, men lige meget hvor langt jeg gik blev det ved. Til sidst gav jeg op og gik ind til en hotelreception. Jeg kunne ikke faa fat i vores projektleder, havde ikke penge nok til en taxa, der var ingen busser og jeg stod i hjertet af kinesiske voldelige demonstrationer. What to do. De snakkede saa paa alle mulige maader kun kinesisk i den restaurant, men jeg viste dem et kort vi har faaet udleveret, der informerer om at jeg er frivillig og at jeg soeger den og den adresse. Her ventede jeg saa indtil min projektleder ringede, jeg fik ham forklaret situationen og han snakkede med receptionisten, som fortalte ham at man havde lukket alle bymursportene pga optoejerne indtil kl 24. Kl var paa det tidspunkt 20.
Vi blev enige om at hvis jeg kunne komme ind af stationsporten, kunne jeg sandsynligvis ogsaa komme ud, og dette var samtidig min eneste loesning, saa jeg gik tilbage til stationen, hvilket tog mig 45 min, hvor jeg kom ud og fik en bus efter 10 min. Done, hjemme, sove. Forresten var Terracottakrigerne i sig selv ret kedelige, eller altsaa. Det er jo helt fantastisk, men det er bare det samme som at se billeder af dem. Men det er fint, nu har jeg set dem, faaet to nye venner og set en aegte kinesisk demo paa naert hold.

Haaber paa Huashan i naeste uge saa. I gaar ankom der 4 frivillige mere, saa nu er der en masse forskellige at rejse med :)