Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der lidt nyt fra part time kineseren!
Jeg sidder lige nu paa en meget vestlig CAFE (hvilket altsaa paa ingen maade findes normalt i Kina! De har virkelig ingen steder man bare kommer for at haenge ud), hvor de har KAFFE og SOFAER, i min nye by Lanzhou. For lige at faa det paa det rene, har jeg egentlig vaeret i denne by siden soendag d. 21. oktober, men tog dagen efter paa min vilde oerkentur nordpaa i 4 dage, hvorefter jeg vendte tilbage til Lanzhou. Lanzhou er hovedstaden i Gansu-provinsen (Kina bestaar af 23 provinser) og er kendt for sin "graa sol", meget charmerende. Byen er omringet af ler-bjerge, som forhindrer vinden fra at tage smoggen med videre, hvilket er tilfaeldet med de fleste andre storbyer, f.eks. Beijing, som er omkring 5 gange stoerre, men ikke ramt af problematisk forurening. Der bor omkring 4 millioner i Lanzhou, og naar man ankommer med toget fra syd, koerer man foerst omkring 20 min. igennem et ordentlig industrikvarter, foer man kommer til stationen midt i byen, hvor man bliver budt velkommen af et ca. 20 meter hoejt plastikflaske-bjerg. Byen er ikke kendt som turistmaal (af gode grunde), men er i Nordkina kendt for deres universitet. Jeg er bestemt begyndt at holde af byen pga. deres manglende turister. Ikke at jeg paa nogen maade nyder at vaere opsigtsvaekkende paa gaden, overhovedet(!), men det er ret rart, at slippe for, at blive snydt, eller at de proever at snyde mig oekonomisk lige meget hvad jeg proever at koebe. Saadan var det meget i Xian, men jeg maerker bestemt en anden stemning her i byen. Det er ogsaa rart at menneskene omkring mig kun er folk paa vej til og fra arbejde, eller paa tur med familien, der er helt klart en rar stemning her i byen. Og forresten, smoggen haenger over byen, det er altsaa ikke faaaaarligt at faerdes i byen uden maske, jeg ser meget faa med masker.
Jeg boede den foerste uge (den uge hvor jeg var nordpaa paa min vilde oerkentur) hos to enormt soede pensionerede universitetslaerer, der boede i en (Kina-)stor lejlighed, hvor jeg havde eget vaerelse og bad. Det var rigtig hyggeligt og rart at komme helt ned i gear. Jeg fik i soendags stort omfattende kursus i How-to-make-Dumplings, hvor Ms Jiao havde spurgt hendes soester (som aabenbart er MEGET bedre) om hun ikke ville komme over og vaere min laere. Det fungerede storartet og de roste mig et par gange. Jeg haaber sateme jeg kan finde ud af det naar jeg kommer hjem, for har lovet at sende billeder til dem med resultatet! Og de har endda foraeret mig en kinesisk kagerulle, saa det HAR bare at virke!
I mandags blev jeg saa fulgt til Lanzhou University (ja, det, som byen er kendt for), hvor jeg blev installeret paa mit vaerelse og vist til det bibliotek jeg skulle arbejde paa. Mit arbejde bestod i at sorterer en kaempe bogreol med boeger fra 70'erne paa engelsk i alfabetisk orden. Boegerne var sorte af stoev og tydeligvis ikke brugt siden 70'erne. Efter en time blev jeg introduceret for to studerende, som talte engelsk, en pige og en dreng. Pigen, ved navn Wen Li Xiao eller hendes engelske navn Summer, har boet et aar i Sverige og er rigtig god til engelsk. Hun har passet mig siden i mandags og introduceret mig til flere mennesker. Drengen var ikke saa god til engelsk og faldt lidt fra, men skal spille badminton med ham i weekenden.
Jeg var blevet fortalt at jeg skulle bo paa dorm med de andre studerende, saa var lidt skuffet over at faa et vaerelse helt alene paa universitetets hotel for gaester, men efter at have set deres dorms, er jeg ikke skuffet mere. De deler 3 piger et vaerelse med kun lige plads til to koejesenge og et langt skrivebord, hvor de har hver sin computer staaende. De kan ikke selv koge vand (og kan ikke drikke fra hanen i Kina), og faellesbadet er kun aabent fra 14-19 hver dag. Paa bachelor-uddannelserne har man stroem fra 7am-11pm(som i, der er MOERKT derudover), og paa kandidat-uddannelsen dog stroem hele doegnet. Alle vaerelserne er mega kolde, for i Kina taender REGERINGEN for VARMEN d. 1. NOVEMBER. Ogsaa for Nordkina. Det er helt vildt at folk kan leve i saadan en kulde. Jeg fatter det ikke. Jeg er ramt af slem forkoelelse pga den konstante kulde den sidste uge.
Naa men tirsdag, dagen efter min foerste arbejdsdag, kom en mand ind paa biblioteket og fortalte at han havde et andet job til mig. Saa nu er jeg (heldigvis) blevet rykket op i et lokale paa 2. sal, hvor jeg sidder og skriver informationer ned om engelsk boeger fra en mega bogreol. Har de sidste 3 dage skrevet omkring 200 markater med titel, undertitel, forfatter, udgiver, aarstal og ISBN-nummer fra 9-11.30 og 14.30-17. Fantastisk spaendende, men det er faktisk virkelig rart bare at skulle skrive hvad boegerne 'siger'. Det er meget sjovt at de ikke har haft mulighed for at faa det gjort foer, selvom det er saa pure simpelt, men bibliotekarerne kan ikke engelsk og derfor hverken alfabetet eller laese hvad, der er titel og hvad, der er forfatter. Saa jeg hjaelper dem rent faktisk. Jeg faar 60Y (hvilket er det samme som DK) om dagen, hvilket er en hoej loen. Det normale er 50Y om dagen, og en gadearbejder tjener omkring 40Y om dagen. I morgen skal jeg moedes med Mo Li (dame), der har hjulpet mig med at finde arbejdet, og hendes kollega, som jeg sandsynligvis skal hjem og bo hos nogle dage, for at opleve en traditionel kinesisk familie. Det bliver fedt!
Om to uger var planen at jeg skulle videre til Beijing, hvor jeg skulle bo og arbejde i to uger, men de har lidt svaert ved at finde et arbejde til mig, og jeg synes det er lidt lang tid bare at tulle rundt som turist i 2 uger paa hotel. Saa lige nu snakker vi om at jeg skal blive en ekstra uge her i Lanzhou. Det kunne ogsaa vaere rart at laere byen rigtig godt at kende. I weekenden skal jeg f.eks. med Summer og hendes roomy i KTV (karaoke) (bliver fantastisk!!) og i kinesisk biograf. Og de har lovet mig at finde noget GODT kinesisk musik (jeg ved ikke om jeg er overbevist om det findes, men jeg giver det gerne en chance).
Tusind tak for de mange hilsner!! Jeg nyder at laese dem alle! Og jeg synes ALLE skal rejse til Kina, her er vildt spaendende.
NU vil jeg smutte! Haaber alt gaar rigtig godt i DK! Kina er i hvert fald stadig toppen af poppen!
PS: kan ikke faa billederne til at fungerer, men har en masse billeder af de pensionerede uni-laerere, dumplingskurset, den smog-ramte Lanzhou, de omkringliggende (faktisk smukke) ler-bjerge og den laekre kantinemad (som reelt ER laekker). Jeg maa finde en loesning, de kommer senere.
- comments
Jørgen Emse for dælen, hvor er det fedt!! Jeg glæder mig til at se billederne. Nyd det. KH Dad
Benni og Inger Hej Emma. Benni og jeg er så glade for at være koplet på din blog. Hvor er det godt, at du har valgt en så spændende rejse. Vi ønsker dig fortsat god rejse. Kærlig hilsen Benni og Inger
Palle Søgaard Bedstefar. Det lydervildt spændende. Jeg skal love for du får noget på opleveren. Vi glæder os til at se dine næste billeder og tusind tak for din meget omfattende beskrivelse. Har sendt mail til dig i mandags - tirsdags. kh bedste og bedstefar
Sisse Kæreste Emma, hvor er det dejligt at du skriver. Og trives! Og rejser! Og hvor jeg glæder mig til at smage dine dumplings. Bamsekram fra Sisse