Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede virkelig tidligt, da to fyre checkede ind på vores dorm room ved 7-tiden (det ER tidligt når man er på ferie!). Vi faldt dog hurtigt i søvn igen, og sov et par enkelte timer, inden vi stod helt op. Vi havde aftalt med pigerne fra min (Emil's) klasse, at vi ville kontakte dem, og så kunne vi mødes omkring 12-tiden. Dét Wi-Fi som de foregående dage havde været elendigt, var i dag ikke-eksisterende. Det virkede simpelthen ikke. Undskyldningen fra administrationen lød på, at nattens regn angiveligt havde løsnet nogle kabler. Det virkede mest af alt som en virkelig dårlig undskyldning, men uanset hvad var det jo mest problematisk for os, da vi skulle aftale et sted at mødes med de andre. Derfor besluttede vi os tyve minutter i 12 for, at gå langs stranden ind til byen, finde en restaurant med Wi-Fi, og lade de andre vide hvilken restaurant vi sad på. Planen lykkedes og lidt i 13 mødtes vi til en Inca Kola og en juice, inden vi bevægede os ned på stranden for at bade og sole os. Her nød vi først den høje sol, mens vi læste bøger, og sidenhen de meget høje bølger i vandet.
Vi lå et par timers tid, indtil vi alle var blevet godt sultne. Klokken var dog næsten 17, så det var et spøjst tidspunkt at spise på, for var det frokost eller aftensmad? Mest det sidste aftalte vi, og så drog vi ellers mod et sushi-sted længere oppe i byen. Skræmt af en tidligere oplevelse med sushi i byen var Anne Katrine og Freja forsigtige i deres valg, men det smagte nu helt fint. Det var heller ikke særlig dyrt. Efter maden sagde vi farvel og på gensyn i Danmark til pigerne, da vi havde et ærinde, som vi lige skulle have klaret: vi skulle finde en bus videre til Trujillo. Det viste sig at være en umulig opgave, med mindre vi ville af sted sent om aftenen.
Det ville vi ikke, så det bedste vi kunne gøre, var at købe en billet til Chiclayo, en by midt i mellem Mancora og Trujillo, for så derfra at finde en bus videre det sidste stykke til Trujillo.
Biletten kostede 50 soles pr. mand (100 kr.), hvilket var en smule dyrere, end vi plejede at betale herovre. Vi gik derfor ud fra, at kvaliteten af bussen bestemt ville være derefter. Hjemme på vores hostel drak vi en cola og en red bull, spiste nogle Oreo's og så to film, inden vi lagde os til at sove. Man kunne godt se og frem for alt mærke, at vi havde ligget i solen et par timer, på trods af at vi havde brugt faktor 30-solcreme, så dét der med at falde i søvn blev en længere proces for især mig.
- comments