Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod tidligt op for at komme hurtigt af sted fra Baños på den længere tur mod Peru. Efter hvad vi havde undersøgt, ville det være bedst at komme til Machala, en by der skulle ligge små to timer fra den peruvianske grænse. Vi snakkede med busselskaberne, og de sagde, at hvis vi tog en bus til Ambato, der lå ca. en time væk, så ville vi derfra nemt kunne få busser til Machala. Derfor hoppede vi på en tidlig bus til Ambato og blev sat af ved busstationen ca. en time senere. Vi forhørte os hos chaufføren omkring, hvordan vi nemmest kunne tage en bus videre herfra, men han fortalte, at hvis vi ville det, så skulle vi tage hen til en anden busstation. Så vi tog en taxa derhen med det samme. Vi gik nu hen for at bestille en bus videre, men det viste sig dog at der kun var ét busselskab, der havde busser til Machala, og at deres første bus først gik efter fem timer (ikke hver time, som vi var blevet lovet i Baños).
Da vi ikke havde lyst til at vente på en meget kedelig busstation med alt vores bagage i fem timer, spurgte vi os lidt til råds rundt omkring for en anden og bedre løsning. Vi fandt ud af, at der skulle ligge et andet busselskab inde i byen, som havde afgange til Machala hver halve time. Vi stolede ikke helt på dem, men vi havde jo intet at mistet, og tog så en taxa hen til selskabet. Da vi nåede derhen, proklamerede de dog, at de ikke havde nogen afgange til Machala, men at der var et helt tredje selskab lidt længere op ad vejen, som vi kunne kontakte. Det gjorde vi så. Dette selskab fortalte os dog, at de heller ikke havde nogen busser til Machala, men at de havde en bus til Cuenca, der kørte nu. Og det var på den måde, vi endte i Cuenca.
Efter en køretur på seks timer nåede vi Cuenca, som originalt havde været på vores liste over byer, vi regnede med at komme igennem. Den var dog blevet diskvalificeret, da det var en omvej ned mod Peru, og vi tænkte, at der ikke var grund til at køre mere i bus end nødvendigt. Cuenca skulle være en meget smuk by, så efter omstændighederne var det helt okay, at vi fik set den by. Vi havde med vilje ikke booket nogen overnatning i Machala, da vi efterhånden havde lært, at alting ikke går efter planen, og det kan man jo sige var meget bekvemt.
Vi fandt hurtigt en taxa hen til et hostel, der skulle være helt fint ifølge Lonely Planet, og heldigvis havde de plads til os. Vi havde dog glemt, at bestille en bus til dagen efter, da vi var på stationen, så da vi havde fået checket ind, måtte vi tage en taxa tilbage for at få en bus videre til Mancora i Peru. Det kunne dog heller ikke lade sig gøre, men vi kunne få en billet til grænsebyen Huaquillas tidligt næste morgen, så den bestilte vi.
Vi begyndte nu at være i dollar-krise, men da vi ikke havde lyst til at hæve flere dollars lige før vi skulle til Peru (hvor de bruger soles), gik vi på jagt efter en restaurant, hvor vi kunne betale med Visa. Endelig havde vi lidt held med os og fandt en rigtig fin italiensk restaurant, der lå lige ved vores hostel. Her kunne vi få lidt pizza, pasta og én øl, før vi rigtig trætte kunne ligge os ned i vores meget kolde seng og få lidt søvn inden den tidlige afgang dagen efter.
- comments