Profile
Blog
Photos
Videos
Så vender vi frygteligt tilbage med den sidste blog fra Vietnam. Vi sidder og bruger vores sidste dag i Hanoi og tager i eftermiddag bussen til Vientiane.
Der er gået 10 dage siden sidste blog, så vi har oplevet en hel masse. Den 29. juni ankom vi med natbussen fra Hue til Ninh Binh. Ninh Binh er en lille by 100 km syd for Hanoi, hvor der ikke sker det helt store. Vi tog hertil for at komme på tur ud i et nærliggende naturreservat, hvortil der arrangeres ture fra et af hotellerne i Ninh Binh. Så den 30. hoppede vi op bag på hver vores scooter med chauffør og begav os afsted mod naturreservatet. Turen gik af små veje mellem rismarker, gennem små landsbyer og landskaber med limstensformationer. Undervejs på turen spurgte vores guide, om vi havde lyst til at se et vandfald, og selvfølgelig tænkte vi bare, hvorfor ikke og sagde ja. Det viste sig at blive en mere udfordrende tur, end vi havde regnet med. Først kørte vi af små meget mudrede og bumpede veje mod vandfaldet. Et enkelt sted var der en å på tværs af vejen, hvor vi selvfølgelig bare kørte igennem på de små scootere. Vi priste os lykkelige for, at de ikke væltede... Efter den prøvende køretur skulle vi også lige vandre op til vandfaldet. Vi balancerede afsted på våde sten, indtil vi var nødt til at tage skoene af for at vade igennem vandet. Vi nåede endelig til et lille vandfald, men der var et større lige lidt længere oppe, hvis vi ville se det. Det krævede bare, at vi kravlede op igennem det vandfald, som vi stod nedenfor. Til sidst nåede vi da heldigvis frem til et flot vandfald, uden at vi var blevet alt for våde. Turen ned var desværre mindst lige så krævende som turen op. Så vi endte med at være våde af sved i stedet for vand. Herefter fortsatte vi på scooterne til den lokale thai familie, vi skulle overnatte hos. Om aftenen spiste vi sammen med den lokale familie, hvilket var meget hyggeligt. Emil blev meget populær, da han skyllede hele sit glas risvin ned på én gang. Glasset blev dog hurtigt fyldt op igen af værtsfar, og så var han noget mere tilbageholdende og drak det i små slurke som alle andre. Næste dag skulle vi ud at gå. Vi skulle ikke gå mere end 6-7 km, men det gik stort set lodret op den første times tid. Og selvfølgelig havde vi ramt en dag med 36 graders varme og solskin fra en skyfri himmel, så allerede efter de første 10 minutters klatring var alt vores tøj gennemblødt af sved, og sveden fortsatte med bare at løbe af os. Da vi havde klaret den første bakke kom vi til en top, hvor der var en smuk udsigt ud over en masse rismarker og bjerge. Resten af turen gik ikke så meget op og ned, men sveden fossede alligevel af os, indtil vi var tilbage ved vores hus, hvor vi kunne få et dejligt opfriskende, koldt bad. Vi fortsatte herefter på scooterne til en ny familie, hvor vi skulle overnatte den sidste nat.Her var familien igang med at høste risen fra deres marker, så mens vi sad og slappede af med en kop lunken te, så vi hvordan de kom slæbende med risbundter. Fra risbundterne tog de så risene af ved at holde dem mod en tromle med pikke, som de fik til at snurre rundt. Den følgende dag var vi igen ude på en hård og til tider usandsynlig stejl vandring. Så vi var endnu en gang meget våde, da vi kom tilbage. Efter at have kølet lidt ned satte vi os bag på scooterne og begav os tilbage mod Ninh Binh. Dette var bestemt ikke en rar tur for bagdelen. Scooterne var ikke velpolstrede, så efter 5 timers kørsel på udturen var bagdelene allerede godt ømme, så de 4 timer tilbage var aldeles ikke noget, bagdelen syntes om.
Dagen efter vores tilbagekomst tog vi en lokal minibus til Hanoi. Dette var en interessant oplevelse. Vi kom heldigvis på ret tidligt på turen, så vi fik to siddepladser ved siden af hinanden, og bagagen kom om og ligge på de bagerste sæder. Efterhånden som bussen blev fyldt op, var det nødvendigt at staple al baggagen mere og mere op omme bagi, så der blev flere pladser ledige. Det lykkedes dog stadig at give alle en plads at sidde på, dog var det ikke altid en hel plads, alle havde for sig selv. Da der var folk, der skulle af bussen igen, skulle baggagen ud fra de bagerste sæder. For ikke at skulle hen over alle de mange mennesker, der sad på de andre sæder, blev baggagen bare taget ud igennem vinduet. Alternativt.
Torsdag den 3. gik vi rundt i Hanois gamle bydel og fik set på en masse butikker, travle markeder, små hyggelige gader og forskellige håndværk. Hanois gamle kvarter byder på det typiske, vietnamesiske storbyliv med en masse scootere, der larmer som bare pokker, smalle gader med en masse sælgere og gadekøkkener.
Vi satte os næste morgen til rette i en mere komfortabel minibus med kun 9 personer på vej mod Halong Bay. Ved ankomsten til Halong Bay blev gruppen delt i to, som tjekkede ind på hver deres båd. Vi kom ombord på et båd sammen med et tysk par, som vi skulle tilbringe det næste døgns tid sammen med. Der var dejlig meget plads, og hele seks vietnamesere til at sørge for at vores tur forløb gnidningsfrit. Det lykkedes også for dem.Efter ankomsten til båden satte den hurtigt i bevægelse ud i bugten, mens vi satte os til rette for at få serveret en dejlig frokost med alt godt fra havet. Mmm... Efter frokosten nød vi livet på skibets dæk, og nød udsigten til de mange smukke limstensøer, som Halong Bay er så kendt for. Vi var senere inde og se en enkelt grotte, som blev opdaget i 1901 af franskmændene. Grotten består af 3 rum, som bliver større og større efterhånden, som man bevæger sig ind igennem dem. Efter grotten blev vi sat ned i en havkajak og skulle så padle afsted igennem en anden grotte, som det kun er muligt at passere, når der er lavvande. Ved at sejle igennem grotten, kom vi ind i en lille lagune omkranset af limstensklipper. På den ene klippevæg boede en masse aber, som kravlede lystigt omkring, da vi kom på besøg. Det var utroligt sjovt at se, hvor gode de var til at kravle rundt på klipperne. Selve kajakdelen var ikke let. Det ser så let ud at sejle kajak, men det er det bestemt ikke. Vi endte flere gange med ikke at kunne styre kajakken. Vi lavede konsekvent den fejl at overstyre kajakken. Hmm. Men vi kom da både frem og tilbage i god behold. Efter kajakturen fik vi en velfortjent badetur. Vi skulle bare lige hoppe ned oppe fra bådens dæk - altså en 4 meter eller så. Mens vi lå og svømmede rundt, begyndte en masse ørne at cirkle rundt over os, og ind i mellem dykkede de ned lige i nærheden af os. Vi svømmede tættere på, hvor de var, og efterhånden kom flere og flere ørne til. Da der var flest, var der 8 ørne, som cirklede rundt lige over os, og som kom helt enormt tæt på, når de dykkede ned. Vi kan sige, at vi har svømmet med ørne. Hvor mange andre kan lige påstå, at de har det?Om aftenen fiskede vi efter blæksprutter. Det så utroligt sjovt ud, når blæksprutten bed på krogen. Lige så snart det gik op for den, at den var fanget, spruttede den en enorm mængde blæk ud i vandet, og når den blev hevet op kunne man høre, hvordan den spruttede i forsøget på at få mere blæk ud. Desværre var det kun tyskerne ombord på vores båd, der fangede noget. Den næste dag gik vi op til toppen af en ø, hvor der er lavet et lille udsigtspunkt, så vi kunne se ud over bugten. Flot udsigt, på trods af at der lå noget dis ude i horisonten. Herefter begav vi os tilbage til Hanoi.
Ved ankomsten til Hanoi havde vi ikke mere end et par timer, før vi igen skulle afsted. Denne gang skulle vi med nattoget til Sapa, hvor vi skulle være to dage. Den første dag i Sapa skulle vi på en 12 km vandretur til to minoritetslandsbyer, Ta Van og Sin Chai. Desværre var vejret ikke med os, og det meste af dagen vandrede vi rundt inde midt i en sky med en masse regnvejr, så vi blev meget gennemblødte, og vi prøvede faktisk for første gang i vores tid i Vietnam at fryse. Det var en flot tur, selvom udsigten var meget begrænset pga den sky, vi gik midt i. Næste dag blev vejret heldigvis noget bedre, og da vi begav os ud på vores 6 km tur, var udsigten ud over dalen enormt flot. Vi vandrede ned til minoritetslandsbyen Cat Cat, hvor vi så noget forskellig kunst, et typisk hus for H'mong-folk og sluttede af ved et smukt vandfald i bunden af landsbyen. Da vi kom tilbage til Sapa var skyen desværre vendt tilbage, så endnu engang var alt udsigt forsvundet. Om aftenen tog vi nattoget tilbage til Hanoi.
Gårsdagen brugte vi på at se Ho Chi Minhs Mausoleum og de omkringliggende seværdigheder. Desværre er Ho Chi Minhs mausoleum så stor en seværdighed for vietnamesere, at der er kæmpe kø for at komme ind og se Ho Chi Minhs udstoppede krop. Det er fuldstændigt umuligt at finde ud af, hvordan man kommer rundt, hvis ikke man vil ind i selve mausoleet. Vi vandrede frem og tilbage en hel del gange, og fik spurgt en masse forskellige vagter, før det endeligt lykkedes os at finde frem til Ho Chi Minh Museet. Herfra kunne vi gå over til One Pillar Pagoda, som var en skuffelse. Det skulle være en stor seværdighed, og vi havde forventet, det var en stor pagode, men det viste sig bare at være en lille bitte pagode på en enorm betonsøjle, så ikke engang imponerende, at den kan stå selv. Herudover så vi Temple of Literature, som er et tempel, der har fungeret som Vietnams første universitet. Christine var skuffet over, at det ikke var et tempel fuld af bøger - det havde været paradis! Det er et tempel, der er dedikeret til Confucius, og så er der en masse mindesten over lærde vietnamesere.
Dagen idag er gået med at forberede vores afrejse i morgen.
- comments